10 myter om mænd og kvinder

Mænd og kvinder er forskellige. Men adskiller de to køn sig nu egentlig så meget, som vi går og tror? Køns- og -seksualitetsforsker Christian Groes kaster lys over nogle af de mest gængse myter omkring mænd og kvinder.

Myter om mænd og kvinder - guide

Er mænd i virkeligheden bedre til at finde vej end kvinder, og har kvinder et mere naturligt anlæg for at blive forældre end mænd? Læs med her og få aflivet myterne om mænd og kvinder for good. Der er mange af dem!.

 

Vidste du, at …
mænd er bedre end kvinder til at vurdere en persons størrelse baseret på lyden af stemmen? Dette skyldes den evolutionære konkurrence mellem mænd.

1.

Myte: Mænd har et mindre naturligt anlæg for at blive forældre end kvinder.

Falsk. Kvinder både føder og ammer, men mænd har samme potentielle hormonelle reaktioner på spædbørn – med store forskelle mellem individer. Menneskelige spædbørn er fuldstændig hjælpeløse, og i hele vores arts historie har det krævet en masse mennesker at passe på børnene.

Den menneskelige krop og sind er i stand til at påtage sig forældrerollen uanset køn, og mennesket har overlevet som race, fordi både hanner og hunner i alle aldre har bidraget til at få den næste generation på vej.

Både mødres og fædres hjerne har en stærkere respons på et grædende spædbarn end den reaktion, man ser hos ikke-forældre. Forældreskabsfaktoren er en stærkere indikator end kønnet. Så selv om det er kvinder, der sætter barnet i verden og er biologisk gearet til at nære det med sin krop, kan alle passe børn; det ene køn udgør ikke automatisk en bedre forælder end den anden.

2.

Myte: Mænd er mere aggressive end kvinder

Falsk. Eller i det mindste kommer det an på, hvad du lægger i begrebet aggression. Der er ikke forskel på, hvordan mænd og kvinder signalerer vrede og aggression helt generelt. Men overordnet set er mænd mere tilbøjelige til at bruge fysisk aggression.

De fleste overfald begås statistisk set af mænd, og eftersom mænd ofte er større og normalt stærkere end kvinder, kan de bruge fysisk aggression mere effektivt end kvinder, hvis vi ser bort fra, når der er et våben i spil. Mænd er dog ikke naturligt og biologisk mere voldelige end kvinder. Når vi alligevel kan opleve det mønster, siger det mere om det tillærte køn og det omgivende samfund, end det gør om den medfødte menneskelige natur.

3.

Myte: Mænd og kvinders kønsdele er modsætninger

Sandt og falsk. Ser man på kønsdelenes udformning, er forskelligheden indlysende: Hvor den ene går indad, går den anden udad. Vi er vant til at tale om penis og vagina som modsætninger, og spørger du en person, der dyrker tantra, vil vedkommende sige, at penis og vagina modsvarer hinanden – ikke bare i udformning, men også i energi.

Mandens køn regnes for at bære minus energi og kvindens for at bære plus energi. Men selv om de fleste mennesker anser de mandlige og kvindelige kønsorganer for modsætninger, er den opfattelse ikke helt korrekt, hvis vi forholder os til ren biologi: Kønsorganerne dannes af den helt samme væv, når vi er fostre. De første seks uger af vores liv er fostrene ens. Derefter begynder vævet at differentiere, alt efter om fosteret har XX- eller XY-kromosomer.

Øverste del af vævet begynder at danne klitoris eller penis, og lige nedenunder dannes kønslæber eller pung. Et andet område begynder at danne enten testikler eller ovarier. Med andre ord er mandlige og kvindelige kønsorganer lavet af det helt samme materiale.

4.

Myte: Kønnenes forskellige hormoner adskiller kønnene

Falsk. De fleste tror, at mænd og kvinder har hvert deres hormon. At mænd har testosteron, og kvinder har østrogen. Men nej. Faktisk er de hormoner, der optræder i en mands og en kvindes krop, de samme. Der findes ingen udelukkende mandlige eller kvindelige hormoner.

Både mænd og kvinder udløser en kæmpe mængde testosteron, hvis de går i krig eller deltager i en spændende sportsdyst. Og både mænd og kvinder oplever en øgning af oxytocin og prolaktin, når de står med deres nyfødte baby. Der kan være forskelle i mængde og i påvirkning, men den individuelle variation er ofte vigtigere end variationen mellem kønnene.

Der findes mandlige kvinder og kvindelige mænd, og det ville være godt, hvis vi vænnede os til at tænke, at der er mange grader af køn.

5.

Myte: Mænd er bedre til at finde vej end kvinder

Sandt og falsk. Spatiale færdigheder handler om evnen til at forstå afstande og rum og navigere i det. Den spatiale sans har stor indflydelse på, hvordan du for eksempel finder vej, parkerer et snævert sted, har boldøje eller kan vælge en låge, der lige præcis vil dække et hul i en given flade. Når vi i dag ser os omkring, vi vil ofte opleve, at mænd generelt udviser større spatialt talent end mange kvinder.

Den forskel er dog ikke medfødt, men en træningssag, mener nogle forskere. Forskellen udspringer først og fremmest af, at drengebørn øver sig mere i forhold til at dyrke sport, der handler om at kaste og gribe og spille computerspil. Et studium af indfødte kvinder i Australien, hvor kvinder og mænd både jagede og skulle finde vej i terrænet på lige fod, viste, at kvindernes evne her var på højde med mændenes.

Dog er der forskelle på, hvordan man finder vej. Mænd er bedre til at tænke tredimensionelt, hvilket hjælper i forhold til navigation. Selv tre måneder gamle babyer viser denne kønsorienterede forskel. Kvinder er til gengæld bedre end mænd til at finde og lokalisere specifikke objekter, så når de skal huske en rute, hæfter de sig derfor gerne ved pejlemærker.

6.

Myte: Kvinder hører bedre end mænd

Sandt og falsk. Vi er født med forskelle i vores høreorganer. Nyfødte piger kan opfange og fortolke lyde bedre end jævnaldrende drenge. Der er dog ikke forskningsmæssigt belæg for, at der er en forskel i voksne kvinder og mænds hørelse, men at mænd uanset alder bearbejder den information, de hører, anderledes end kvinder på grund af forskelle i hjernen.

Kvinder har flere nerveceller i den venstre hjernehalvdel, som omhandler at bearbejde sprog. Kvinder har også en højere grad af forbundethed mellem de to dele af hjernen.

7.

Myte: Kvinder er verbalt stærkere end mænd

Sandt og falsk. Drenges talegaver udvikles senere end pigers, men drengene når på højde med deres kønsfæller med tiden. I hvilket leje et hankønsvæsens sproglige færdigheder ender, afhænger blandt andet af, hvem han taler med.

De drenge, der bruger meget tid på at tale med piger, viser sig at tale mere selv, udvikle et større ordforråd og klare sig bedre til mundtlige eksaminer end dem, der ikke taler så meget med det modsatte køn.

Men i sidste ende tegner køn sig kun for tre procent af den målte forskel i de individuelle sproglige evner. Det, der har størst indflydelse, omkring 30 til 70 procent, er sociale faktorer såsom alder, uddannelse og indkomst.

8.

Myte: Hjernen har et køn ved fødslen

Sandt. Vores køn formes fra undfangelsesøjeblikket. Dette påvirker alle systemer i vores krop, herunder vores hjerner.

9.

Myte: Kvinder har flere følelser end mænd

Falsk. Mænd rummer det præcist samme følelsesregister som kvinder. Der er ingen følelser, som kvinder rent biologisk er udstyret med mere af. Når vi oplever, at kvinder ofte viser flere følelser end mænd, skyldes det fortrinsvist, at vi har forskellige normer for, i hvilken grad de to køn bør give udtryk for deres følelser. I kølvandet heraf ser vi også generelt en større tolerance over for kvinder, der optræder meget følelsesladet, end for mænd, der gør det samme. Kvinder tillader sig med andre ord at være lettere bevægelige end mænd, ligesom der er visse følelser og følelsesmæssige reaktioner, vi tillægger det ene køn frem for det andet. Det ses som mandigt at blive vred, hvor det anses som mere kvindeligt at græde eller at blive hysterisk. Forskelligheder, der dog primært handler om forventninger.

10.

Myte: Kvinder er bedre til at multitaske

Sandt. Forskere fra University of Pennsylvania har målt gennemstrømningen i mænds og kvinders hjerner og fandt frem til, at kvinder benytter flere dele af deres hjerner, når de bliver stillet over for en bred vifte af sproglige og rumlige opgaver. Dette kan medvirke til kvinders evne til at fokusere på flere ting på én gang. Den evolutionære forklaring kan ligge i kvindernes evne til at passe børn og lave mad samtidig, mens mænd mere skulle fokusere på at nedlægge bytte eller forsvare familien.

 

Om eksperten

Christian Groes, ph.d., adjunkt, antropolog og kønsforsker ved Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet.

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto