3 hurtige tips: Sådan undgår du plastik i din hverdag

Du kan være med til at reducere det store plastikforbrug med ganske få ændringer i din hverdag.

plastik i plejeprodukt
Plejeprodukter indeholder ofte mikroplast. Ved hjælp af en app kan du afsløre produktet i butikken.

Mere end otte tons plastik ender i havet hvert år. Det svarer til, at en fyldt skraldevogn bliver tømt i havet hvert eneste minut, og tallet vil stige, hvis vi ikke ændrer den måde, vi bruger plastik på i hverdagen. Plastikken forbliver i havet i mange hundreder år, og det nedbrudte plastik, mikroplasten, bliver der endnu længere. Med disse tre hurtige tip kan du gøre en forskel, så mængden af plastik, vi hvert år dumper i havet, bliver mindre.

Find alternativer til plastik

  • En tandbørste i bambus
    Prøv at udskifte din plastiktandbørste med en fin, funktionel og bæredygtigt produceret bambusbørste. Find den her
  • Madwrap med bivoks
    Byt stanniol eller madfilm ud med en genanvendelig bivokswrap, når madpakken skal smøres. Wrappen er lavet af økologisk bomuld behandlet med bivoks. Find den her
  • Komposterbare fryseposer
    Skift plastikfryseposerne ud med bæredygtige majsposer. Poserne er gode til både køl, frys og tørt brug, og så kan du smide dem direkte på komposten efter brug. Find dem her

Undgå plastik i plejeprodukter

Vidste du, at mange af de plejeprodukter, du kan finde på hylderne, er fyldt med mikroplast? Mikroplasten fra plejeprodukterne ryger med vandet ud i miljøet, hvor det optages i fødekæden. Men med app’en Beat the microbead kan du let styre uden om kosmetik og plejeprodukter, der indeholder mikroplast. Download app’en, scan stregkoden på det produkt, du overvejer at købe, og du får en farvekode, som fortæller dig, om der mikroplast i produktet eller ej.

Læs mere om bæredygtig husholdning her

Hjælp med at indsamle plastik

Vil du gerne hjælpe til med at fjerne plastikaffald i naturen? Så kan du organisere din egen strandrensning. Organisationen Plastic Change samarbejder med landets kommuner og andre aktører om at rense Danmarks strande. Læs mere om, hvordan du kommer i gang på plasticchange.dk

Klog på plastik

Vi skal tilbage til 1855 for at finde det første plastiklignende materiale, der blev fremstillet af den britiske opfinder A. Parkes. Men først i 1905 fik plastikken sit egentlige gennembrud, da den belgiske kemiker L.H. Baekeland udviklede bakelit. I perioden mellem de to verdenskrige kom første generation af termoplastik, som kunne smeltes og formes ved opvarmning. I 1964 blev der produceret 15 millioner tons plastik, og på 50 år er det tal steget til 311 millioner tons i 2014.

Kilder: World Economic Forum, denstoredanske.dk, plast.dk, plastichange.dk og EU-Kommissionen

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto