3 kødfrie retter, der giver varmen i efterårskulden

Kødfrie retter er meget mere end en kold salat. Bliv inspireret til at lave kødfrie varianter af din yndlingsmad – og hvor der stadig er smæk på smagen.

Kikkoman spaghetti - kødfrie retter

Det danske måltid er (som regel) bygget op omkring et stykke kød – men flere og flere giver sig nu i kast med kødfrie dage og kødfrie retter. Og der behøver altså ikke at være tale om kolde salater eller avokadomadder. Faktisk kan du på ingen tid lave smagfulde, spicy og uhørligt lækre kødfrie varianter af hverdagsretter fra alle verdenshjørner.

Bon appétit!

1.

Fyrig vegetarspaghetti

Til 4-6 personer

Du skal bruge:

500 g fuldkornsspaghetti
2 spsk. sesamolie
300 g plantefars
1 spsk. tomatpuré
4 fed hvidløg, pressed
1 stort pak choy, grofthakket
150 g babyspinat
5 spsk. Kikkoman sojasauce
2 spsk. honning
2 spsk. chiliolie

Sådan gør du:

Kog spaghettien efter anvisningerne på pakken indtil den er al dente. Dræn spaghettien og stil den til side.

Opvarm 1 spsk. sesamolie i en wok ved middelvarme og steg plantefarsen i 5-6 minutter eller indtil det får lidt stegeskorpe. Rør tomatpuré og hvidløg i og steg i 1-2 minutter.

Tilsæt grøntsagerne og steg, indtil de bliver bløde. Tilsæt sojasauce, honning og chiliolie og smag til.
Vend spaghettien i og bland det godt. Server med revet parmesan, lidt frisk basilikum og ekstra chiliolie.

2.

Hurtig vegetarcurry

Til 4 personer

Du skal bruge:

60 ml Kikkoman sojasauce
125 ml kokosmælk
4 tsk. majsstivelse
2½ dl hakket løg
1 tsk. revet frisk ingefær
1 stort fed hvidløg, knust
2 spsk. karrypulver
450 g friske grøntsager, i mundrette stykker
1 dåse kikærter, drænet og skyllet
Mandelflager til pynt

Sådan gør du:

Bland sojasauce, majsstivelse og 2½ dl vand.

Opvarm olie i en wok eller en dyb pande ved middelhøj varme. Tilsæt løg, ingefær og hvidløg, drys med karry og lynsteg i 1 minut. Tilsæt de valgte grøntsager og lynsteg i ca. 4 minutter eller til grøntsagerne er tilpas møre.

Tilsæt kikærter, blandingen med sojasauce og kokosmælk og bring i kog. Lad det koge under omrøring i ca. 1 minut til kikærterne er gennemvarme.

Pynt med mandelflager og server med ris og mangochutney.

3.

Vegetarwraps yakitori style

Til 4 personer

Du skal bruge:

Fyld:
3 spsk. olie
1 rød peberfrugt, uden kerner og hakket
1 grøn peberfrugt, uden kerner og hakket
200 g champignon, i tynde skiver
1 porre, hakket
Blandet salat

Marinade:
2-4 spsk. Kikkoman sojasauce
3 spsk. hvidvin
1 spsk. flydende honning

Wraps:
2 store æg
125 ml mel
250 ml mælk
3 spsk. Kikkoman sojasauce
Lidt olie til stegning

Sådan gør du:

Pisk æg, mel og mælk til en jævn pandekagedej, som er ret flydende. Dejen krydres med sojasauce. Steg wraps ligesom pandekager og læg til side.

Bland marinade af sojasauce, hvidvin og honning.

Opvarm 2 spsk. olie i en wok eller stor stegepande og lynsteg rød og grøn peber i 2-3 minutter ved høj varme. Tilsæt champignon og porre og steg i yderligere 5 minutter.

Tag panden af varmen og tilsæt marinaden, rør grundigt og steg i 2-3 minutter ved lav varme indtil saucen er kogt lidt ind.

Server wraps med lidt salat og grøntsagsfyldet og nyd dem mens de er varme.

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto