5 tips til sommerklar terrasse

Foråret er kommet, og det er tid til at nyde din sommerklare terrasse. Vi guider til at få ordnet den i en ruf, så du kan nyde de varme og lyse dage, vi går i møde.

Sommerklar terrasse

Urene er nu sat en time frem, og havemøblerne skal samme vej – ud på en dejlig, sommerklar terrasse. Vi ved jo aldrig her i Danmark, hvornår det gode vejr melder sig, så det er bare om at være klar, når solen titter frem!

Vi har samlet fem lette tips, der gør din terrasse klar til en ny sæson.

Psst! Har du en altan, kan du stadig godt bruge vores tips.

Her får du fem tips til sommerklar terrasse

1.

Gør rent

Det lyder måske som lidt af et Sisyfos-arbejde at gøre rent udenfor, men det gør altså en kæmpe forskel, at din terrasse ikke er fyldt med nedfaldne blade, grene og grus fra vinterens blæsevejr.

Vil du se hurtige resultater, skal du:

  • Feje terrassen. Smid de visne blade i komposten, så de ikke blæser tilbage, hvor de kom fra.
  • Fjern ukrudtet. Der skal ikke mange plusgrader til, før ukrudtet pibler op mellem fliserne. Arbejdet er lettest med en fugerenser, og har du en stor terrasse, er det hurtigst med en ukrudtbrænder.
  • Pudse vinduer. Det er en win-win, for du får glæde af dine rene vinduer både ude og inde.
Tip! Puds vinduerne til aller-allersidst, så du ikke hvirvler nyt støv op på dem.
|
2.

Rens fliserne

Alger og belægninger kan med tiden få dine terrassefliser eller -træ til at se gråt og livløst ud. Det tager lidt ekstra tid at rense op, men du kan til gengæld glæde dig over synet resten af sommeren.

Der er forskellige måder, du kan komme flisepest, alger, mos og belægninger til livs på:

  • Højtryksspuler: En højtryksspuler er en effektiv måde at rengøre vejrbidte fliser, men metoden kræver forsigtighed på både fliser og træ, da det slider på overfladerne.
  • Vask: Du kan vaske både fliser og træværk i udendørs-Rodalon, og det kræver minimalt arbejde. Bland med vand i forholdet 1:10 og vask fliserne med opløsningen og lad det sidde til næste dag. Her kan du enten skylle efter med haveslangen eller vente på, at regnen gør arbejdet for dig.
  • Knofedt: En udendørskost, vand eller sand og tålmodighed kan være vejen til rene fliser. Fej fliserne i sandet eller vandet, og se, hvordan belægningen langsomt løsner sig. Denne metode kan også bruges til at vedligeholde dine fliser løbende.

Har du en træterrasse, skal den også helst slibes og efterbehandles, så det står flot og modstandsdygtigt over for vind og vejr hele sommeren igennem.

|
3.

Frem med havemøblerne

Ideelt set burde havemøblerne stå i et skur eller en garage vinteren over… men det er altså ikke alle, der er så heldige at kunne skærme dem af i løbet af efteråret og vinteren. Har de stået tørt og godt, kan de hurtigt gøres klar med en spand vand og sæbe til at fjerne skidt og spindelvæv.

Trænger de til en lidt grundigere rengøring, kan du faktisk også bruge udendørs-Rodalon til at fjerne plamager, skjolder og alger med.

Bland det i forholdet 1:10, skrub havestole og -borde godt ind i opløsningen med en gammel opvaskebørste. Lad det sidde 15 minutters tid og skyl efter med rent vand (og brug gerne børsten på de mere genstridige pletter).

|
4.

Fyld krukkerne

Når din terrasse er fin og ren og havemøblerne på plads, mangler dine krukker at blive gjort sommerklar. Måske har du allerede nogle bede med stauder, der venter på at springe ud, men krukker i forskellige størrelser kan give lidt ekstra liv.

Du kan både plante små lavendelskud eller prøve at så dine egne blomster som valmuer og magueritter. Er du mere til praktiske planter, kan du fylde krukkerne med alskens lækre krydderurter (de kan sagtens stå side om side).

|
5.

Skru op for hyggen

Når duggen lægger sig og mørket falder på, behøver du ikke at trække (dine gæster) indenfor – for hyggen kan lige så godt fortsætte ude på din flotte terrasse. Ligesom så meget andet, handler det om at være beredt.

Sørg for at have tæpper nok, så alle kan holde varmen, og puder, så de sidder behageligt. Pynt med elektriske lys, lanterner, fyrfadslys, fakler eller måske endda et bålfad til at riste skumfiduser på.

|
Rodalon UDENDØRS

Det er en lang liste med ting, hvad Rodalon UDENDØRS kan bruges til, som ikke er begrænsende til taget, dine havemøbler, terrassen, murværk, trapper og fliser. Omtrent alle de ting, der skal styr på, når sommeren er på vej. Og i stedet for at du skal rende rundt og købe forskellige produkter, kan du alene med Rodalon UDENDØRS fjerne alle belægninger og misfarvninger fra alle vaskbare flader og materialer. Effektivt og nemt!

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto