8 myter om bakterier

Der går nærmest ikke en dag, uden at nyhederne serverer en historie om dødeligt bakterieindhold i pålæg, på hospitaler eller slagterier. Men er der grund til at være bange? Vi har fået en biokemiker til at aflive nogle af alle myterne om bakterier her.

Bakterier - guide

Håndsprit er blevet fast inventar i vores håndtasker, og der går nærmest ikke en dag, uden at nyhederne serverer en historie om dødeligt bakterieindhold i pålæg, på hospitaler eller slagterier. Så der er grund til at være bange. Eller er det virkelig så slemt med de bakterier? Biokemiker Peder Worning afliver her nogle af myterne om mikroorganismerne med det blakkede ry.

Myte 1. Vand og sæbe dræber bakterier

Falsk og sandt: Mange bakterier er ekstremt tilpasningsdygtige og kan leve de særeste steder.
Der findes bakterier, som kan overleve temperaturer helt op til over 120 grader. Men det er ikke noget, vi behøver at bekymre os om. Mange af de bakterier, vi skal være opmærksomme på, kan heldigvis undgås med sund fornuft.

Vask fjerner ikke alle baktusser

For eksempel er vand og sæbe ganske udmærket til at rense bakterier af efter toiletbesøg, fordi vand og sæbe fjerner de fleste af de bakterier, som ikke bor fast på huden. På hospitalerne bruger man sprit efter håndvask for at fjerne bakterier helt, men der er kravene til hygiejne også ekstra høje. Der er dog også mange bakterier på huden, som ikke forsvinder ved efter almindelig håndvask, men de er som regel ikke af den farlige slags.

Myte 2. Det er bedre at give hånd til folk end et kram

Falsk: Selv om der er større risiko for smitte, jo tættere i kontakt du er med andre, så er risikoen for at overføre bakterier, der fører til sygdom alligevel meget lav – medmindre der ligefrem er tale om en epidemi. Så hvis du er kramme-typen, så lad ikke bakterierne afskrække dig.

Myte 3. Lad ikke dit barn lege med legetøj i lægens venteværelse

Falsk: Du behøver ikke at være nervøs. Man kan selvfølgelig sige, at der er flere sygdomme til stede i lægens venteværelse, men det behøver man kun at tænke på ved større epidemier. Hygiejnen er generelt god hos læger, så hvis bare du vasker hænder som normalt, så er det ikke noget problem.

Myte 4. Vi behøver SLET ikke at være bange for bakterier

Falsk: Man skal ikke gå rundt i evig angst for bakterier, for de sygdomsfremkaldende bakterier udgør kun et fåtal. Men man skal være fornuftig og tage sine forholdsregler, altså vaske hænder efter toiletbesøg, ikke bruge samme skærebræt til råt kød og grøntsager, og generelt være opmærksom på sin hygiejne i forhold til madvarer. Maden skal heller ikke stå i timevis på køkkenbordet, men sættes i køleskabet, for bakterier vokser meget langsomt i et køleskab.

Myte 5. Du kan ikke forebygge resistens

Falsk: Mange af vores mest alvorlige bakteriesygdomme, som for eksempel lungebetændelse, bliver i disse år mere og mere truende, fordi bakterierne er så dygtige til at tilpasse sig vores forbrug af antibiotika. Der findes derfor bakterieinfektioner, som man ikke længere kan behandle. Et for stort forbrug af penicillin skaber øget resistens, og det skader også vores tarmflora, så vi nemmere bliver syge af infektioner. Hvis lægen siger, at du har en virusinfektion, har hun som regel ret, og så hjælper antibiotika ikke. Hvis lægen siger, at man skal tage en kur i en uge eller 10 dage, skal man tage hele kuren, selv om man føler sig rask undervejs, ellers risikerer man, at sygdommen ikke kan udryddes helt og vender tilbage som en mere modstandsdygtig sygdom.

Myte 6. Bakterier er farlige

Sandt og falsk: Der er masser af bakterier, som er årsag til nogle af de farligste infektioner. Men det er overdrevent at sige, at ALLE bakterier er farlige. Det er en misforståelse, der skyldes uvidenhed. Sandheden er, at vi ikke ville kunne leve uden bakterierne. Jordens liv opstod med bakterierne, og alene i vores kroppe er der masser bakterier, som ligefrem er forudsætningen for, at vi fungerer. Vi bruger også bakterier til en masse helt ufarlige, men praktiske ting, for eksempel fermentering. At fermentere betyder, at man tilsætter mikroorganismer for at fremstille og forædle fødevarer. Det er det, der sker, når vi tilsætter bakterier til mælk og får yoghurt og ost ud af det. Det gør noget for smag og konsistens, men også for holdbarheden.

Myte 7. Bakterier er sygdom

Falsk: Eller i hvert fald ikke nødvendigvis. Der findes mange forskellige slags bakterier, men de bedst kendte er dem, der kan gøre os syge. De kaldes patogene bakterier, men udgør kun en lille del af det samlede antal bakterier. Frem til anden halvdel af 1800-tallet kendte vi slet ikke til sammenhængen mellem bakterier og sygdom.

Bakterier er ikke automatisk sygdom

Der findes altså infektionssygdomme, som skyldes bakterier, men bakterier er ikke per automatik sygdom. Tag bare historien om infektionssygdommen dysenteri, der gjorde mange tyske soldater syge i Nordafrika i 1941. Hvad gjorde afrikanerne, når de blev syge? De spiste frisk kamelafføring, og det viste sig, at kamelens afføring indeholdt en anden bakterie, som gjorde det af med den, som forårsagede dysenteri.

Myte 8. Børn har godt af at møde bakterier, så de opbygger modstand

Sandt: Det har vist sig, at der er en sammenhæng mellem forekomsten af allergi, og hvor mange bakterier og infektioner, man har været udsat for i den tidlige barndom. Det kaldes for hygiejneteorien og bygger på et studie i udviklingen af astma og allergi med 7.000 engelske børn i årene 1953 til 1989. Det viste sig, at børn med mange ældre søskende havde markant mindre allergi end de ældre søskende. Den eneste forklaring var, at de børn havde været mere udsat for bakterier og infektioner fra deres ældre søskende, end de ældre søskende havde, da de var små.

Du bliver kampdygtig

Udsættes man for bakterier i den tidlige barndom, udfordres immunforsvaret og bliver kampdygtigt. Det har også vist sig, at børn forløst med kejsersnit har flere allergier end dem, der er blevet født gennem moderens skede. Når et barn passerer gennem moderens skede, når en hel masse gavnlige bakterier ind i tarmsystemet, for eksempel mælkesyrebakterier, der støtter immunsystemet. De bakterier går barnet glip af ved kejsersnit, men de kan heldigvis tilføres efter kejsersnittet.

Kilde: Peder Worning er biokemiker og fysiker og har arbejdet med bakterier de sidste 15 år.

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto

*/