9 myter om dyr – sandt eller falsk?

Det er flere udbredte myter om dyr, men hvor mange er egentlig sande? LIME har undersøgt, og giver dig her svaret på 12 sejlivede myter om dyr.

LIME afliver myter om dyr

Du skal tisse på benet, hvis du er blevet brændt af en brandmand, elefanter glemmer aldrig, og delfiner kan redde mennesker fra hajer. Eller hvad? Biolog Anders Kofod be- og afkræfter de mest sejlivede myter om dyr. Læs med, inden du tager på safari eller i zoo og se om du kan kende de sande fra de falske.

Om bogen:

‘’100 Myter om dyr’ er skrevet af biolog Anders Kofoed. Bogen faktatjekker 100 af de mest udbredte myter om dyr og er udgivet af Fadl’s Forlag.

Piratfisk kan fortære en hest på 5 minutter

FALSK

Du har måske hørt myten om, at hvis en hest prøvede at krydse en flod i Amazonas, blev den overfaldet af piratfisk, og den kom kravlende op som skelet på den anden bred. En god, stor hest vejer snildt 500 kilo, hvoraf 40 procent er knogler. En piratfisk kan måske have 100 gram kød i maven, så der skal i omegnen af 3.000 piratfisk til at æde kødet fra en hel hest.

Findes så store flokke?

Tja, i tørketiden samles piratfiskene på lavvandede områder, og der kan koncentrationen af dem blive meget høj. Hvis de så lærte ordentlig køkultur og organiserede måltidet, så alle kom til, var det vel ikke helt umuligt. Men bestemt ikke inden for fem minutter. Men hvad ville der reelt ske, hvis en levende hest blev smidt ned i en piratfiskeflok? Den ville sparke og sprælle, og fiskene ville flygte. For på trods af skarpe tænder og et barskt ry er piratfiskene nogle skvat.

Elefanter glemmer aldrig

SANDT

Du skal aldrig fornærme en elefant, for den glemmer aldrig, siger man. Elefanter har en forbløffende god hukommelse og lader til at kunne huske i årtier. Eksemplerne er mange og indeholder blandt andet to elefanter, der mødte hinanden i et cirkus i 1973, og som uden tvivl huskede hinanden 29 år senere, da de løb ind i hinanden igen.

Også dufte vækker gamle minder frem i elefanthoveder.; For eksempel ved vi, at duften af moders urin kan huskes og adskilles fra duften af andre elefanters i mindst 30 år. Men aldrig er selvfølgelig for stærkt et ord. Selv elefanter kan glemme.

Fisk kan ikke føle smerte

FALSK

I 2003 sprøjtede forskere bigift eller syre ind i læberne på fisk (forskere gør de mest forfærdelige ting indimellem). Fiskene reagerede selvsagt med det samme og prøvede fortvivlet at gnubbe læberne mod akvarieruden og bunden. De rokkede fra side til side, og deres ventilation steg til et niveau, man ellers kun ser hos fisk, der svømmer med maksimal hastighed. Det var tydeligt, at de følte ubehag. Forskerne kunne derfor konkludere, at fisk både føler og husker smerte.

Hunedderkopper æder hannen

FALSK og SANDT

Det er en myte, der er stærkt overdrevet. For langt de fleste edderkopper gælder det, at hannerne vil gøre strengt taget alt for at undgå at blive til en let snack efter sengegymnastikken. Men det vender vi tilbage til. Selv hos den berømte sorte enke er det mere undtagelsen end reglen, at hannen må ofre livet efter nogle hyggelige minutter. For det meste undslipper han hendes bid og kan lede efter en anden livsfarlig partner.

Men…

To parringer er dog maksimum, og det skyldes ikke, at han bliver ædt, men at han kun kan aflevere en sædpakke to gange. Hans dertil indrettede parringsorganer knækker simpelthen af og sidder tilbage som en prop, og de vokser ikke ud igen. Derefter er han nødt til at leve resten af sine dage uden sex, og så kunne han måske alligevel lige så godt have lagt sig til rette på tallerkenen. I det tilfælde, hvor hannerne bliver ædt, skyldes det typisk, at han er et lille skravl. Hunnen har ingen intention om at parre sig med en lille, skvattet han, og den mest direkte måde at fortælle ham det på, er ved at æde ham.

Du skal tisse på en brandmandsforbrænding

FALSK

Det er en fremragende ide, hvis du gerne vil have, at det brænder lidt mere, og du holder af at lugte af urin. Det er en lidt for udbredt myte, at urin skulle lindre den brændende fornemmelse fra brandmænd, for det er og bliver forkert. Smerten kommer fra kontakten mellem brandmandens tentakler og din hud. Denne kontakt får millioner af små celler, kaldet nældeceller, til at affyre.

Samtidig sender den en smertefuld nervegift ind under huden på dig. Urin har omtrent samme pH-værdi som postevand (det vil sige, at det hverken er surt eller basisk), og netop neutral pH får cellerne til at skyde helt automatisk. Hvis du vil neutralisere dem, skal du bruge citronsaft eller eddike eller en anden svag syre. Så vil du undgå de værste smerter og ydmygelsen ved at lugte af dine venners urin, skal du altid have en citron på dig, når du er på stranden. Den er også god til drinken.

Ugler er kloge

FALSK

Sammenlignet med andre fugle som ravne, papegøjer, ja endda duer, er ugler ikke specielt kvikke. Tværtimod. Til gengæld er ugler ypperlige dræbere. Fjerene på vingerne er bløde i spidserne, så selv i flugten er uglen lydløs, og fødderne er besat med krogede, barberbladsskarpe kløer. Selv næbbet er frygtindgydende. Uglen er måske ikke Einstein, men den skal respekteres alligevel.

Delfiner er de eneste dyr ud over os, der dyrker sex for sjov

FALSK

Det er en sandhed, at delfiner holder meget af sex. Især hannerne. De parrer sig selvfølgelig med hunnerne, men også med andre hanner. I ungkarlegrupper skabes der ofte meget stærke bånd, og sex er en del af opretholdelsen af disse. Andre dyrearter kan også risikere at få en omgang, og det er sågar sket for uheldige tilskuere til delfinshows.

Det er selvfølgelig svært at vide præcis, hvad en delfin tænker, men fordi parringerne så tydeligt ikke kan føre til reproduktion, er det nærliggende at konkludere, at det i stedet er for fornøjelsens skyld. Men er det så unikt for mennesker og delfiner? Nej, tværtimod. Det gælder efter al sandsynlighed for langt de fleste dyr, der parrer sig. Selve parringen er forbundet med belønningsmekanismer, og hos pattedyr er det blandt andet udløsningen af morfinlignende stoffer i hjernen – de såkaldte endorfiner.

En hummer mærker ikke, at den bliver kogt

FALSK

Krebsdyrenes nervesystem er ikke så primitivt, som man går og forestiller sig. De har en forholdsvis kompliceret hjerne og et ret veludviklet sanseapparat. Men det er jo ikke ensbetydende med, at de kan føle, at noget gør ondt, og endnu vigtigere huske det bagefter. Ikke desto mindre tyder forskning på, at krebsdyr kan begge disse ting. Både føle og huske.

For mindre krebsdyr som rejer er det en af de mere humane aflivningsmetoder, fordi chokket afliver dem lynhurtigt, men med den volumen, en hummer har, kan der gå minutter, før den dør. I stedet vil det være langt mere skånsomt at give hummeren et ordentligt stød først. Det bedøver den eller dræber den. Da de fleste mennesker ikke ligger inde med en elektrisk stol til hummere, kan overskæring af hjernen også bruges. Læg med en skarp, tung kniv et snit ned gennem hovedet mellem øjnene, før du koger dyret.

Kameler har vand i puklerne

FALSK

Vel har de har ej. Kameler er berømte for deres evne til at klare sig i den tørreste ørken. De kan gå over en uge uden vand og i ugevis uden at spise. Men de har ikke vand i puklerne. I stedet har de fedt. Den biokemisk kyndige læser vil så indvende, at fedt, der forbrændes, danner vand. Men det gør stadig ikke puklerne til et vanddepot. Det, der gør, at kameler kan klare sig i ørkenen, er, at de kan drikke utroligt meget på en gang, når der rent faktisk er vand tilgængeligt. En kamel kan bunde 50 liter vand, når den rigtigt går i gang. Du kan jo prøve selv at investere i 100 flasker kildevand og se, hvor langt du når.

Læs også: Hunden Ghandi skulle lige vænne sig til et nyt familiemedlem

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto