Alba August: “Mit mål har været at skabe mig et job, der ikke føles som et arbejde”

Dansk-svenske Alba August har trods sin unge alder et helt utroligt nærvær, når hun spiller skuespil. Sjældent set på dansk jord, siger anmelderne. Og forventningerne er ellers høje, når man har Oscar-vindende filmblod i årerne. Men når Alba ikke står foran kameraet, er det lige netop tilstedeværelsen, det kniber med.

Da Alba August var barn, brugte hun de fleste eftermiddage på at slippe fantasien løs i leg sammen med sin to år ældre søster, Asta.

Søstrene August sad længe og observerede mennesker, lod sig inspirere af deres opførsel og skabte derefter selv små teaterstykker, der oftest tog form som den ene mere tossede sketch efter den anden. Om det er det, der har betydet, at begge piger siden hen er blevet skuespillere, er svært at vide.

“Jeg har altid haft det sjovt med at lege andre, end jeg er. Sådan har jeg det stadig. Det vigtigste er at skabe et rum, hvor skuespillet virker som en leg, ligesom dengang min søster og jeg legede, og hvor alt er tilladt. Det er de bedste dage,” siger den i dag 25-årige Alba August.

  • Født 1993 i København.
  • Vokset op i Stockholm med sin mor og søster.
  • Debuterede som skuespiller i Bille Augusts ‘En sang for Martin’ i 2001 – ifølge hende selv fordi hendes far ikke kunne få hende passet den dag, de optog.
  • Dimitterede fra Den Danske Scenekunstskole i sommer.
  • Den 31. januar kan du opleve hende i de danske biografer i hovedrollen ‘Unge Astrid’ – historien om forfatter Astrid Lindgrens liv som ung, stærk kvinde i 1900-tallets Sverige.

Et naturtalent

Hun har brugt formiddagen på at skyde de billeder, der omgiver dette interview, og nu sidder hun småforblæst og slubrer kaffe i sig med udsigt til Københavns kanaler.

De sidste par år har Alba August virkelig haft travlt. Hun har spillet med i teaterstykker og film, tv-serier og sideløbende færdiggjort sin skuespilleruddannelse på Den Danske Scenekunstskole. Herhjemme har vi især lagt mærke hende i Kanal 5-serien ‘Gidseltagningen’, hvor instruktøren efterfølgende udtalte, at han faktisk aldrig har set noget som Alba før. At hun “har en enestående tilstedeværelse.”

Vi har også set hende i Netflixhittet ‘The Rain’, hvor hun har den altdominerende hovedrolle og allerede er i gang med indspilningerne til anden sæson. Også her blev hun rost med ord som ‘naturtalent’.

Alba August

En del af noget større

Så der er noget at glæde sig til, når hun om et øjeblik nedlægger de danske biografer i den autentiske ‘Unge Astrid’, hvor Alba August spiller hovedrollen, den svenske børnebogsforfatter Astrid Lindgren. En ikonisk rolle, som mange unge skuespillere ville give deres højre arm for at lande. Men også en helt utrolig stor udfordring.

Den danske instruktør Pernille Fischer Christensen sagde i forbindelse med castingen, at “man skal være meget intelligent for at kunne portrættere Astrid Lindgren. Og Alba er utrolig intelligent.”

“Unge Astrid var en så stærk rolle, at jeg blev suget helt ind i den. For Astrid Lindgren er et stykke kvindehistorie, og det er vigtigt, at vi bliver mindet om den,” siger Alba August og drejer kaffekoppen rundt imellem hænderne:

“Kvinder har virkelig måttet kæmpe. Astrid og mange andre har været så meget stærkere, end vi tror. Hun var samtidig en kompleks karakter, der både siger noget om sin egen og vores tid. Indimellem har ældre mennesker stoppet mig på gaden og fortalt om deres eller deres mødres historie, fordi de har set ‘Unge Astrid’. Og dér føler jeg pludselig, at jeg laver noget vigtigt – og ikke mindst lærer utrolig meget.”

Rollen, hvor Alba spiller en ung Astrid Lindgren i 1920’ernes barske Sverige med en markant følsomhed, smerte og fandenivoldskhed, har givet hende prædikatet ‘Shooting Star’ under den prestigiøse filmfestival i Berlin, og anmelderne har gennemrost hende for præstationen.

Impulsiv som mor

Allerede nu synes hun derfor at leve op til sit efternavn, som du sikkert allerede har gættet, at hun ikke har fra hvem som helst.

Alba Augusts forældre er selvfølgelig den verdenskendte og prisvindende filminstruktør Bille August, og en af Sveriges mest berømte og anerkendte skuespillere, Pernilla August.

Alba er, siden forældrene blev skilt, da hun var tre år gammel, vokset op i Gamla Stan i Stockholm med sin mor. Og mange andre steder.

“Min mor er sådan en type, der springer ud i tingene, hvis hun forelsker sig i noget. Jeg har aldrig boet et sted i mere end fire år på noget tidspunkt i mit liv, men har i stedet rykket rundt imellem Stockholm og Skåne. I dag kan jeg se, at jeg har det ligesom min mor. Hvis det føles rigtigt, så hopper jeg ud i det. Både når det handler om roller, om bopæl og vel egentlig også om tilværelsen generelt.”

Genert som far

Først de seneste par år, hvor hun har gået på skuespillerskole i København, har hun prøvet at bo i Danmark – og lært dansk flydende. Danskerne er nemmere at snakke med, men sværere at komme tæt på end svenskerne, synes hun. Og så elsker hun bramfriheden, der indimellem godt kan erstattes af politisk korrekthed i Sverige. Men hendes fars danske blod har også givet Alba August noget andet.

“Hvor jeg er meget impulsiv som min mor, så minder jeg om min far på andre fronter. Min far er ikke nær så udadvendt, og jeg kan helt klart spejle mig i hans sociale angst. Og kvinder forventes jo hele tiden at være søde og tilpasse sig, men jeg er indadvendt som ham. Og så er han jo en nørd. Det er jeg også lidt,” siger hun.

“Det med at tilpasse sig synes jeg altid er et pres, hvis jeg skal være helt ærlig. Faktisk har jeg aldrig rigtig haft præstationsangst, når jeg har skullet spille skuespil, men jeg kan til gengæld mærke et pres imellem optagelserne, når jeg skal være mig selv og virke sød og sjov. Det er langt nemmere at spille end at småsnakke. I pauserne skal jeg give mere af mig selv. For det er jo vigtigt, at folk kan lide en.”

Alba August

Hvorfor er det vigtigt, at folk kan lide en?

“Ja, hvorfor egentlig?” griner Alba August og ser frem for sig. Hun kører hånden igennem pagehåret og ser tænksom ud:

“Jeg leder altid efter det øjeblik i mit arbejde, hvor alt går op. Hvor skuespillet bliver et naturligt flow, og alle reagerer som dem, de skal være. Det øjeblik, hvor man stiller sig selv ud af scenen og er til stede som en anden. Det er den vildeste følelse! For lige netop her slapper alle mere af, end de gør, når de er sig selv,” siger Alba og fortsætter:

“Som jeg ser det, spiller alle mennesker roller hele tiden, men skuespillere har mulighed for at lægge sig selv væk. Det er meget vigtigt for mig at kunne gøre det, for i en film eller i et teaterstykke bliver der nærmest aldrig sagt ligegyldige ting. Alt betyder noget, mens der ude i den virkelige verden er rigtig meget fyld og smalltalk. Det kan være virkelig kedeligt i forhold til replikker, og jeg orker meget sjældent at tale med, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg vil hellere lege en anden leg.”

Det skal være rørende

Man begynder at forstå, hvad Pernille Fischer Christensen mente med, at Alba er intelligent. Hun er ung, ja, og cool, ja, men der er en eftertænksomhed mellem linjerne, når hun taler. En følsomhed, der, som hendes mor engang har sagt, har fulgt hende, siden hun var helt lille.

Og meningsfuldheden er vigtig for Alba August, der fortæller, at hun indimellem godt kan finde på at tvivle på den levevej, hun har valgt, selv om den qua hendes familie og opvækst føles naturlig.

For ville det give mere mening at være pædagog eller nødhjælpsarbejder, tænker hun? Eller noget andet, der handlede om at sætte andre foran sig selv. Derfor er hun trods sin unge alder allerede nu kompromisløs, når hun vælger roller:

“Jeg sætter egentlig ikke så mange mål for mig selv, for hvis jeg først gjorde det, ville jeg for alvor blive alt for selvbevidst. Men jeg er blevet mere bevidst om, hvor vigtigt det er for mig at vælge historier, der siger mig noget, for jeg skal give al min tid til de projekter, jeg vælger at lave. For mig skal en film eller serie allerede røre mig, når jeg ser manuskriptet, før jeg kan investere mig selv i den. Hvis det ikke er meningsfuldt, vil jeg hellere lave noget andet.”

Alba August

Kedeligt at læse manuskripter

Alba August læste alle Astrid Lindgrens bøger, da hun skulle dykke ned i den stærke kvinde-karakter i ‘Unge Astrid’. Det var hun nødt til for at forstå mennesket bag sit eget personlige store barndomsidol, siger hun. Men at læse sig til lærdom er ikke noget, der ellers kendetegner hendes legesyge væsen:

“Jeg har aldrig lært noget af at gå i skole. Ikke engang de sociale koder. For at være helt ærlig synes jeg, det meste af min skolegang har været spild af tid. Jeg var bare ret god til at spille en, der syntes, skolen var sjov. Men det var først, da jeg opdagede dramaundervisning, at skolen gav mening for mig.”

Det med at sidde stille på en stol, slukke for den frie fantasi og lytte efter og læse var ikke lige sagen. Hun kæmpede for at passe ind i det system, der nu engang hedder folkeskolen, for den passede ikke til “hendes form for koncentration”. Og selv den dag i dag interesserer det levede liv hende mere end det skrevne ord.

“Jeg læser aldrig bøger. Jeg tager dem heller ikke med på ferie. Min læsning er i stedet at opleve det sted, jeg tager til. Men jeg skammer mig lidt over, at jeg ikke læser bøger. Man forstår andre mennesker, når man læser, men jeg kan ikke koncentrere mig om det. Jeg er bange for, at hvis jeg sætter mig ned med en bog, vil jeg hurtigt tænke over, om jeg går glip af noget andet. Det er vist det, man kalder ‘fear of missing out’. Fomo, du ved! Jeg synes faktisk også, det er virkelig kedeligt at læse manuskripter. Jeg vil hellere bare spille,” fortæller hun.

Alba August

Arbejde føles som en leg

Alba August læner sig tilbage i et smil og ryster lidt på hovedet af sig selv:

“Men jeg har rent faktisk lige købt en bog, der hedder ‘Presence’. Den handler om at være til stede i nuet og slappe mere af i den, man er. Jeg vil gerne lære mig selv ikke at se så meget på mig selv udefra.”

Det kunne måske godt lyde, som om Alba August er en rastløs sjæl. Men faktisk vil hun bare gerne være i bevægelse hele tiden. Og blive rigtig god til det, hun laver, siger hun.

“Jeg er ikke rastløs. Jeg kan sagtens finde ud af at være alene med mig selv. Men jeg har til gengæld svært ved at forklare, hvad jeg har lavet, hvis jeg har haft en eftermiddag uden kontakt til omverdenen. Men for tiden er der selvfølgelig heller ikke tid til så meget andet end at spille skuespil og sove,” siger Alba August og trommer pegefingeren imod kanten af sin kaffekop.

“Jeg tror faktisk, jeg har fundet en slags mål, mens vi har siddet her og talt,” smiler hun.

“Når jeg tænker over det, har mit mål de senere år simpelthen været at skabe mig et job, der ikke føles som et arbejde. Jeg er faktisk lidt bange for, at folk opdager, hvor lidt jeg føler, at jeg arbejder, og hvor meget jeg bare nyder det, jeg laver.”

En dag i Alba Augusts liv
  • Kl. 6.15: Når jeg indspiller, skal jeg ofte virkelig tidligt op, men jeg trækker den altid så lang tid, jeg kan. Derfor vågner jeg kvart over seks, hvis jeg bliver hentet klokken 6.30. Det betyder også, at jeg er god til at springe badet over.
  • Kl. 7.15:  Jeg når først at spise morgenmad på settet, inden vi optager. Det er som oftest en kop kaffe, og så går jeg i sminken. Hvis jeg også kan nå at spise noget, er det for det meste det, der lige er i nærheden; yoghurt eller brød. Mit eneste princip er, at jeg går uden om sukker, for jeg skal holde en hel dag.
  • Kl. 12: Jeg trækker mig altid lidt tilbage for mig selv, når jeg spiser frokost. Det er ofte buffeter med kød og salat, og når jeg har fyldt tallerkenen, holder mig helst for mig selv. Jeg er ikke god til smalltalk, og frokosten skal egentlig bare overstås, for vi er der jo for at arbejde.
  • Kl. 16.30:  Jeg bliver fragtet hjem og øver replikker. Min aftensmad varierer en del, men den er altid sund i hverdagen. Måske for at kompensere for, at jeg godt kan lide at gå ud i weekenden.
  • Kl. 22:  Jeg går tidligt i seng og sover en del i hverdagen, hvis jeg kan. Det forholder sig helt omvendt, hvis jeg har fri lørdag og søndag – så er jeg ude at have det sjovt, og søvn er ret lavt prioriteret.