Anders Morgenthaler: “Jeg er den frelste og den provokerende”

Tegner og klimaforkæmper Anders Morgenthaler hader uretfærdighed og nægter at være en dråbe i havet. Han vil gerne kunne se sine børn i øjnene, når de bliver voksne, hvilket blandt andet involverer at stoppe med at flyve.

Anders Morgenthaler

Læs alt, hvad livet har lært Anders Morgenthaler om lige her…

Temperament

Mit temperament kommer som regel til udtryk, hvis jeg virkelig gerne vil have, at der sker noget! At vi handler! Det er egentlig en form for begejstring, men det kan provokere folk, og derfor har jeg lært af hård erfaring, at jeg skal prøve at styre det. Jeg ved efterhånden også, at folks tilbageholdenhed jo nogle gange handler om, at jeg bør tøjle mig selv, frem for at lave 26 projekter på én gang.

Men jeg bliver dog rigtig borgerlig harm over mennesker, der udnytter og snylter. Det rammer mig også direkte på uretfærdighedssansen, når folk behandler andre dårligt – for selv om lighed ikke er en let ting, kan man altså godt lade være med at være ondskabsfuld! Jeg har oplevet sådanne typer enkelte gange, og selv om det måske ikke er den rigtige måde at håndtere det på, er jeg raget så uklar med dem, at der ikke er en jordisk chance for, at vi kommer til at lave noget sammen igen.

Parforhold

Min kone er dokumentarist og sindssygt sej, og hun er utrolig dygtig til at fokusere. Det lærer jeg meget af, når jeg har gang i en masse projekter, mens hun dedikerer sig til én dokumentar, der så bliver vanvittigt fed, mens mine ting hele tiden har løse ender.

Vi har været sammen i 16 år, og jeg elsker at være i et parforhold med hende. Alt er ikke snorlige – jeg kan godt blive dramatisk og bange for, at hun vil forlade mig, men vi gør begge en stor indsats for, at det skal fungere. Så mens folk skrider fra hinanden for et godt ord, vælger vi hinanden til hver dag – for vi ved godt, at vi ikke må tage os for givet.

At klokke i den

Jeg ikke er fejlfri. Slet ikke. Og når jeg træder forkert, handler det ofte om Wulffmorgenthaler-striberne, fordi den af og til går i rutinen, og vi glemmer at mærke efter.

Det skete, da vi lavede striben om Abu Ghraib. Vi tegnede det ikoniske billede, hvor nøgne mennesker ligger i bunken i fængslet, og fra den nederste kom så replikken: “Er jeg den eneste, der bliver en smule seksuelt opstemt?” Den stribe skulle ikke være lavet, slut. Det var sjusk, og det var en seriøst dum joke.

Kritik

Fordi jeg har lavet Wulffmorgenthaler-striben i årevis, har jeg vænnet mig til, at folk enten synes, at jeg er superfed eller en superstor idiot. Men det betyder ikke, at det ikke påvirker mig, og derfor opsøger jeg det ikke. Jeg er nærmest stoppet med Facebook, mens jeg til gengæld har fundet Instagram, som er fedt, fordi det er visuelt, og folk ikke gider lange debattråde.

For mig handler det ikke om uenighed, men at jeg nægter at være del af ekkokammeret. Derfor opsøger jeg miljøer, hvor folk har samme agenda som mig – klimaet – men hvor vi ikke nødvendigvis er enige. Faktisk helst ikke, for så rykker vi ikke ved noget. Vi skal bare kunne diskutere det ordentligt.

De fremtidige generationer

Dét, at jeg begyndte at interessere mig for klima, var en naturlig proces. Først tænkte jeg over økologi, så forbrug, men omstillingen gik ikke hurtigt nok i mine øjne, og til sidst blev jeg nødt til at sige det højt i offentligheden.

Folk har altid en undskyldning for at flyve og ikke ændre vaner, for “vi er jo bare en dråbe i havet.” Men jeg vil ikke være en dråbe i havet, og det handler meget om mine børn. Ja, jeg flyver stadig af og til, men mindre end før, og det skal skæres helt ned, og skal vi fremover flyve på ferie, skal vi hen et sted i lang tid og plante noget skov eller hjælpe lokalbefolkningen.

Det fylder alt for mig at passe på de kommende generationer, og derfor må mine børn finde sig i afsavnet. For hvis jeg ikke gør noget, hvad fanden skal jeg så fortælle dem, når de bliver voksne? At jeg godt vidste, at den var gal, men alligevel lod stå til? Det kan de da ikke bruge til noget! Jeg tror, at det er en samtale, som folk undervurderer, og jeg har derfor besluttet mig for at tage ansvar, så mine børn en dag kan sige: “I gjorde, hvad I kunne.”

At se muligheder

Jeg har kæmpe optur for øjeblikket, for efter at have været tydelig i klimadebatten i fire-fem år, er det gået fra mig, der sagde det højt, til at jeg pludselig bliver lyttet til og taget dødsens alvorlig på alle mulige platforme. De griner ikke længere af ham, der kører Tesla. Det er en lang kamp, det her, men når vi mennesker først beslutter os for noget, kan det gå rigtig stærkt.

Interesserer man sig eksempelvis for forretning, er der masser af muligheder i bæredygtighed. Desværre er det endnu stadig de ældre hvide mænd med stålbriller, som definerer vores verden, og de overser mulighederne i en grad, at det efterlader et gabende hul. Derfor drømmer jeg om, at der bliver lavet flere forretninger, der gavner vores klode og klimaet, så de bliver totalt jordet. Det ville være pissesjovt.

Balance

Jeg insisterer på både at være den frelste, politisk korrekte klimaforkæmper og den voldsomt provokerende stemme. Det kan godt være en svær balance. Det ene øjeblik lytter en masse til mig, fordi jeg siger alt muligt politisk korrekt om klimaet, og det næste bliver de megakrænket, fordi jeg laver en stribe med en LGBT-joke.

Men det er et forsøg fra min side på at være ærlig, fordi jeg mener, at alle mennesker indeholder begge dele. Undertrykker man konsekvent den ene side, bliver det hyklerisk.

Kvindelighed

Jeg er meget glad for at arbejde sammen med kvinder. Jeg finder en tryghed i det, fordi jeg slipper for den der konstante mandlige positionering. Men jeg ser også nu, at der er meget mere i det at være kvinde.

Mine døtre er endnu unge, men jeg oplever, hvordan de allerede møder kønsdiskrimination. Det bliver jeg gal over, og det vil jeg ændre. Derfor har jeg nu besluttet mig for at hyre så mange kvinder som overhovedet muligt på mine projekter.

Mere om Anders Morgenthaler
  • Født 5. december 1972 i København
  • Dansk tegner, forfatter, filminstruktør samt tidligere tv- og radiovært
  • Gift med filminstruktøren Phie Ambo – sammen har de to døtre.
  • Kendt fra blandt andet Wullfmorgenthaler-striben, som han laver sammen med Mikael Wulff, og den prisbelønnede film ‘Princess’
  • Var indtil for nylig vært på ‘Klimatestamentet’ på P1
  • Er aktuel med bogen ‘Wulffmorgenthaler – Den ultimative samling’ og en kalender med de populære striber ‘Wulffmorgenthaler kalender 2019’

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto