“Står du på en brændende bro, skal du bare blive ved med at gå”

Med hittet ‘Geronimo’ sang Aura sig i 2011 ind i alles hjerter, men en brudt forlovelse endte i sagsanlæg og en stækket Aura. Efter seks år er hun nu tilbage med et nyt album med stærkt personlige sange, der med sine forskellige melodier, beats og stemninger giver et samlet billede af hende som person. Her fortæller hun historien bag fire af sangene.

“Can’t Steal the music”

Det var den første sang, jeg skrev til mit nye album, efter at have gået gennem et enormt svært brud med et andet menneske. Jeg stod pludselig på gaden med min kuffert i hånden. Alle mine ting var stuvet væk på et lager, og jeg boede ikke rigtig noget sted. Jeg var et meget mærkeligt sted i mit liv, hvor jeg på den ene side havde opnået rigtig meget, rejst meget og set meget, men samtidig følte jeg mig enormt rodløs. Jeg havde venner over hele verden, men hvor hørte jeg til?

Siden jeg var 17 år, har jeg levet meget frit – og jeg har brug for min frihed – men nu stod jeg pludselig hel ufrivilligt med friheden og vidste ikke, hvad jeg skulle stille op med den. Jeg havde arbejdet i over to år på et album, der ikke kunne blive udgivet på grund af min ekskæreste og hans advokater. Når du som kunstner ikke kan udtrykke dig, er det ligesom at dø langsomt. Jeg følte mig som en havfrue, der har mistet sin hale, fordi det, jeg havde skrevet, ikke kunne få en plads i verden. Det var en rædselsfuld smerte, men der var ikke andet at gøre end at komme op på hesten igen, og den her sang skrev nærmest sig selv, for der er fandeme ikke nogen, der skal tage musikken fra mig. Glem det! Heller ikke selv om jeg var i en svækket tilstand og havde mistet mere end to års arbejde.

Musikken definerer mig

Derfor tog jeg til Fyn, hvor jeg har nogle søde venner, og satte mig ned ved deres flygel – og så kom det hele bare væltende ud. Der var så mange følelser, tanker, vrede og frustration, jeg skulle have ud. Jeg er glad for, at musikken har givet mig en stemme til at formidle mig selv. Med den her sang satte jeg en stor fed streg under, at jeg ville leve – og det skulle min musik også. Musikken er min, det er den, der definerer mig som menneske.

aura

Da jeg skulle optage videoen til sangen, tog jeg til Norge og gik ud i sneen, ud i en rislende elv og stod og dansede i bare tæer for at give slip på de dæmoner, jeg følte, der omgav mig. Det var vanvittigt koldt, men sangen handler om overlevelse og de kræfter, der bor inde i os alle sammen. Jeg havde lyst til at vise, hvor stærk jeg var blevet og inspirerer andre, der er et svært sted i deres liv. For hvis du står på en brændende bro, skal du bare blive ved med at gå. På et tidspunkt er alt fortid.

Læs også interviewet med Le Gammeltoft: “Jeg har lært af min mor, at man går på arbejde og aldrig lader sig forsørge”

“You got wings”

Da jeg skrev denne sang, var jeg to forskellige steder i mit liv. På den ene side havde jeg voldsomme ar på sjælen og kæmpede for at komme mig over bruddet med min ekskæreste. Samtidig havde jeg netop mødt et menneske i mit liv, der skulle vise sig at blive min største inspirationskilde. Jeg har skrevet sammen med hundredvis af mennesker i løbet af min karriere, og mens jeg var i USA, mødte jeg pludselig Jamie Hartman, som jeg har skrevet de fleste af sangene på albummet sammen med. Han er en eksplosion af god energi, og at møde ham var virkelig en drøm, der gik i opfyldelse.

Jeg havde lyst til at vise, hvor stærk jeg var blevet, og inspirere andre, der er et svært sted i livet

‘You Got Wings’ er sat sammen af de her to forskellige mennesker. Versene handler om bruddet og helingsprocessen, mens omkvædet handler om Jamie, der har givet mig ny energi og sat vinger på min ryg. Jeg har fået følelsen af, at der ikke er noget i verden, jeg ikke kan klare.

Inviterede gadesanger i studie

Der er også en anden fin detalje ved den her sang, der gør den meget unik for mig. Jeg indspillede den i Californien og en dag, hvor jeg sad ved klaveret, hørte jeg pludselig en særlig klang fra gaden, jeg ikke havde hørt før. Jeg skyndte mig ud og mødte en kinesisk mand, der sad og spillede på en erhu, som er en lille kinesisk violin. Det lød vidunderligt.

Jeg spurgte ham, om han havde lyst til at komme med ind i studiet, men han forstod ikke, hvad jeg sagde. Det endte med, at han ringede til sin søn, som talte engelsk, og igennem ham fik jeg inviteret ham ind. Og han ville gerne være med, så den vidunderlige klang er kommet med på nummeret.

aura

Jeg elsker at eksperimentere med den slags ting. For mig er musik så umiddelbar en ting. Den opstår i øjeblikket, og jeg elsker at invitere folk ind. I det her tilfælde var det bare et sindssygt smukt sammentræf af tilfældigheder.

“Love somebody”

Jeg havde lige fået en ny ven, der var 19 år gammel. Han var helt vildt talentfuld, dyb og fantastisk at være sammen med, men også en dreng, der er vokset op i en tid, hvor man skal kunne meget og se ud af meget.

Det fik mig til at tænke over, at jeg som barn af 80’erne har været meget privilegeret. Der har ikke været Instagram, Facebook og andre sociale medier til at forstyrre mig i min udviklingsproces. Jeg har ikke følt det samme pres over at skulle give så meget af mig selv til en masse mennesker hele tiden.

Er der overhovedet nogen, der kan elske mig, hvis jeg viser, hvem jeg er helt ærligt?

Jeg har altid været et meget følsomt menneske, og jeg har fundet ud af, hvem jeg er som menneske ved at skrive musik og udtrykke mig gennem den. Mødet med ham gav mig lyst til at skrive en sang om alle de ting, jeg ikke kan, men i det mindste ved jeg, hvem jeg selv er. Så på en måde er det en form for aktivistsang, et opråb. Det tager tid for et menneske at lære sig selv at kende, og det ville være dejligt at kunne slippe filtrene og bare være den, vi er.

Dobbeltlivet på de sociale medier

I dag lever mange af os et parallelliv mellem den person, vi viser på de sociale medier, og den person, vi i virkeligheden er. Er der overhovedet nogen, der kan elske mig, hvis jeg viser, hvem jeg er helt ærligt? Det er en svær balancegang. Hvor meget skal jeg give af mig selv? Kan jeg bare melde mig ud? De venner, jeg har, der ikke er på Instagram og Facebook. Det føles nogle gange, som om de ikke eksisterer. Men den rigtige samtale, der udvikler dig som person, foregår ikke på de sociale medier, men når du ser folk i øjnene.

aura

Der burde være et advarselsskilt på sociale medier – lige som med cigaretter. “This could kill your true friendship”. Jeg tror slet ikke, vi er klar til det som mennesker. Jeg er selv vokset op på en sejlbåd sammen med mine forældre. Der var kun to rum om bord, og når vi sejlede havde vi kun hinanden at kigge på, så der var virkelig god tid til samtale. Jeg kunne stille et spørgsmål, og så tog det tre dage at svare på det. Det var nærvær.

Læs også: “Min ærlighed er både min styrke og min svaghed”

“Gay boy”

De største kærlighedssange handler altid om vores største kærlighed eller den person, der har såret os mest, men vores venner er i virkeligheden dem, der definerer os. Da jeg på et tidspunkt holdt en fødselsdagsfest, gik det op for mig, at næsten halvdelen af selskabet var homoseksuelle, så det her er en kærlighedssang til de mænd i mit liv, der bare er lidt mere fabulous, lidt bedre til at tale om følelser og lidt bedre til at rumme mig. De har faktisk næsten alle sammen én linje i den her sang.

Musik giver folk en stemme

Jeg har mange fans i Rusland, hvor mange af dem er unge mænd, der kæmper med deres seksualitet, fordi de lever i et helt andet samfund. Det betyder noget for dem, at de kan lytte til et album, og så er der en sang, hvor de bliver mødt, bliver set. Jeg føler, jeg kan bidrage med noget kærligt i nogens liv. Musik giver folk en stemme. Det giver dem styrke.

aura

Jeg har også arbejdet sammen med mange talentfulde drenge, der har sat mit hår, udvalgt mit tøj og været med til at skabe mit look. I det miljø har jeg kunnet udleve de vilde, farverige og mere flamboyante sider af mig selv. Da jeg startede som musiker, var jeg vild med at vise alle de farver, jeg havde inden i mig, så jeg iklædte mig fantastiske fjer og vilde rober i sprudlende farver. Jeg havde så meget at give af og ønskede at fortælle historier med mit tøj. Det gør jeg stadig, men tiden med kufferten lærte mig også, at der er mange forskellige kombinationsmuligheder. I dag gør jeg det på min egen måde. Mit nye album handler ikke om overflod, men mere mig. Derfor står jeg på albumcoveret også helt rent på en mark sammen med nogle får. Det er bare mig.

Aura Dione
  • Aura Dione, 32 år, er en dansk sanger og sangskriver med færøske, spanske, franske og danske rødder.
  • Auras rigtige navn Marie Louise Joensen. Men Aura er hende kunstner- og kælenavn.
  • Hun er født i København og sejlede som barn rundt på verdenshavene med sine forældre, indtil hun som syvårig fik base på Bornholm.
  • Hun har sunget og skrevet sine egne sange, siden hun var barn, og deltog som 16-årig i den første sæson af ‘Popstars’ på TV 2.
  • Nu er Aura aktuel med albummet ‘Can’t Steal the Music’ og tager i januar på sin største danmarksturné nogensinde, hvor hun besøger 15 byer.