Disney: Bagsiden af det ellers eventyrlige univers

I snart 100 år har Disney tegnet vores følelser og vores liv – og filmatiseringerne af de store klassikere kan stadig hive os i biografen. Men selv om det kan lyde som et eventyr, så har den velsmurte Disney-maskine også mødt massiv kritik og anklager om racisme og sexisme.

Walt E. Disney og Mickey Mouse

Måske har du fantaseret om at møde prinsen til det store bal sammen med Askepot, gyset over de farlige hyæner sammen med Simba eller frygtet udyret sammen med Belle. For er du vokset op i den vestlige verden, har du – som de fleste af os – formentlig set Disney-film i din barndom.

Disney er alle vegne

Den tegneglade koncern er ikke stoppet ved de populære tegnefilm, men udsender nu den ene live-action-film over deres gamle klassikere efter den anden. Siden filmatiseringen af ‘Junglebogen’ i 2016 blev en massiv succes, er der blevet skruet op for tempoet, og i år kommer der på kort tid tre nye storværker, nemlig ‘Dumbo’, ‘Aladdin’ og ‘Løvernes konge’.

Det er helt logisk. For siden 1923, hvor en ung mand ved navn Walt Disney flyttede ind i sin onkels garage i Californien og begyndte at producere tegnefilm, har børn verden over grinet, gyst og klappet ad de mange historier, der har været tegnet på dramatisk, rørende og underholdende vis.

Rundt om Walt Disney
  • Walter Elias Disney blev født i Chicago i 1901.
  • Grundlagde sammen med sin bror et filmstudie i sin onkels garage i 1923.
  • Vandt svimlende 22 Oscar-statuetter gennem sit liv.
  • Døde i 1966 i Californien.

De får os stadig i biograferne i dag. Og det er der en helt klar grund til, ifølge medieforsker Kirsten Drotner, der har skrevet bogen ‘Disney i Danmark’.

“Uanset om Disney er i biografen eller i fjernsynet, så er folk utrolig positive, fordi særligt voksne mennesker husker, hvor gode filmene var, da de var børn. Forældrene giver Disney videre til deres børn, fordi det minder dem om deres egen barndom,” siger Kirsten Drotner og understreger også, at for nogle kan Disney faktisk virke helt irriterende, fordi det er alle vegne:

“Rigtig mange forældre har et dobbeltsidet forhold til det her, fordi Disney som producent af legetøj lægger en standard for, hvad plage-momentet skal være i familien. Hylderne bugner med sokker, penalhuse, madkasser og hæfter med Disney-merchandise, så det er også et symbol på nogle konflikter mellem forældre og børn i familien.”

Kejseren af tegnefilm

Filmenes helt store gennembrud kom i 1937 med ‘Snehvide og de syv små dværge’, der blev en publikumssucces, som aldrig var set lignende, når det handlede om tegnefilm.

“Fortællingen om Disney er en succeshistorie. Koncernens evne til at finde de helt rigtige historier har altid været i særklasse,” siger filmekspert Peter Schepelern og forklarer, at Walt Disney formåede at skabe farve og toner på en måde, som ingen andre kunne, for eksempel i pionerværker som ‘Snehvide og de syv små dværge’, ‘Askepot’, ‘Pinocchio’ og ‘Dumbo’

The Walt Disney Company producerede også massevis af små tegnefilm, hvor især Mickey Mouse var populær. Fælles for de store succeser var, at filmene menneskeliggjorde dyr og genstande – fra trædukken Pinocchio, hvis næse bliver længere, når han lyver, til den lille elefant Dumbo, der har for store ører til at kunne flyve. Netop ‘Dumbo’ havde premiere i 1941, og den blev sammen med ‘Bambi’ fra 1942 forløberen for det mere moderne Disney, vi kender i dag.

Ånden over det hele

Da Walt Disney døde i 1966, trådte koncernen ind i en mindre succesfuld periode. Klassikerne stod pludselig ikke længere i kø, og der blev samtidig skruet mere op for temaparker og merchandisedelen, mens Anders And & Co. for alvor blev ansigtet udadtil. At tabet af grundlæggeren også var et tab af kreativitet, var tydeligt.

“Walt Disney var et af de mest fremsynede og holdbare filmmennesker i det 20. århundrede,” siger filmekspert Peter Schepelern og peger på, at Disney-skaberen kunne se potentialet i tv, dengang stort set alle andre løb skrigende væk:

“Han var fantastisk forudseende, med hensyn til hvad de forskellige medier kan. Bøger, tv, film og merchandise kan noget vidt forskelligt, og Disney blev derfor også de første med en bestemt kunstnerisk linje, mens de sideløbende havde deres egen kabel-tv-station. Walt Disney skrev eller tegnede ikke, men han var ånden over det hele.”

Walt Disney

Svære emner sat på spidsen

Disney ånden bliver særlig tydelig i, hvordan vores liv og følelser bliver fortalt i filmene, forklarer medieforsker Kirsten Drotner:

“Igennem filmene kan både børn og voksne bearbejde nogle grundlæggende konflikter, der udspringer af livets store temaer. Man kan få et forhold til problematikkerne, uden at det bliver alt for håbløst. Fortællingerne har en rosenrød kant, og undersøgelser viser, at de store film giver anledning til samtaler, hvor familien kan komme ind på emner som død, tab og svigt, man ellers ikke normalt taler om.”

Og her kommer vi ind til kernen af, hvorfor voksne og børn stadig fascineres af det eventyrlige univers, forklarer filmekspert Peter Schepelern:

“Vi kan lære noget om vores kulturhistorie ved at se Disney-film. Se på ‘Dumbo’, hvor elefantens mor bliver sat i bur. Der kommer Dumbo hen, og mor stikker snablen ud. Det er hulkende rørende, og det er det også, da Bambis mor bliver skudt. Det har ganske givet præget vores oplevelse af, hvad moderskab og barndom er.”

Massiv kritik

Men alt er nu ikke bare succes og glade tegnefilm. For Disney-koncernen har også igennem årtier været udsat for kritik af sine historier. Flere amerikanske og britiske undersøgelser har vist, at kvinder har langt mindre taletid i filmene, end mænd har. Især har minoriteter følt sig tilsidesat i tegnefilmene, og i forbindelse med de nye liveaction-film har mange været rasende over, at Disney har ‘hvidvasket’ flere af rollerne.

Dette er længe blevet tacklet med tavshed fra koncernen, men i den senere tid er Disney faktisk bukket under for presset og har sørget for mere diversitet i for eksempel den kommende genindspilning af klassikeren ‘Mulan’.

“Kritikken har bestemt været der, men Disney har formået at følge med tiden, Hvis du ser på, hvordan ‘Snehvide og de syv små dværge’ er produceret, og hvordan filmene laves i vores tid, så er tempoet i dag skruet op, og musikken er anderledes. Disney har været gode til at opfange tendenser for på den måde at tilpasse sig resten af populærkulturen,” siger medieforsker Kirsten Drotner og fremhæver, hvordan Disney har givet børn en mulighed for at tale om skønhedsidealer efter at have set ‘Skønheden og udyret’, og om rigdom, fordi de har set ‘Robin Hood’.

“I dag kan man måske godt ryste på hovedet ad nogle af de fremstillinger, som Disney har haft igennem tiden, men det særlige ved arven fra Disney er nu, at de ikke står ved realismen. Disney er ofte fabler om dyr, der er en slags mennesker. Det er mytologisk eventyrlighed – en slags fantasy før ordet eksisterede i biografmørket,” siger filmekspert Peter Schepelern.

Så måske er det ikke så underligt, hvis du skulle have lyst til at gå i biografen og endnu en gang tage på eventyr med Dumbo, Aladdin og Simba – nu som live-action-film!

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto