“Bøger gør os ikke til bedre mennesker, men de giver håb”

Bøgerne hjalp Rachel Röst med at klare en svær barndom. Nu hjælper hun andre udsatte børn med at opdage glæden ved at læse. Hun har stiftet ‘Læs for livet’, der samler bøger ind og donerer skræddersyede biblioteker til institutioner for anbragte børn.

En aften i 2012 sad Rachel Röst endnu en gang og følte sig nedslået og magtesløs over nyhederne. Om stigende social ulighed, om fattigere børn, om familier, der bryder sammen. “Det er så uretfærdigt, den måde man sparker nedad. Nogen må gøre noget,” tænkte hun.

Som studerende med få penge og enlig mor var det begrænset, hvad hun kunne gøre, men hun fik en idé. Hun havde skrevet to børnebøger og vidste, at forlagene lå inde med et overskud af bøger, som ofte endte som papirstrimler i makuleringen. Hun kendte også en masse forfattere og skrev ud på Facebook, om nogen havde brug for mere plads på reolen og ville donere et par gode bøger. “Jeg blev selv anbragt uden for hjemmet som 16-årig, og der var ikke en eneste bog på institutionen. Jeg vidste, hvor meget litteratur havde betydet for mig og min tro på mig selv, så der kunne jeg gøre noget,” fortæller hun.

Kampen mod institutionerne

Hun cyklede selv ud og hentede bøgerne og stablede poserne op i sin lejlighed. Hun kontaktede en række institutioner og fortalte om sit projekt, men det var langtfra alle, der kunne se formålet.

“Vores børn læser jo ikke,” lød beskeden. “Det har de slet ikke ressourcer til.”

Det gjorde hende vred.

Det var, som om de blev opgivet på deres indre liv, fordi de ikke havde nogen bøger

“De havde så lave forventninger til de unge. Der ér mange, der har svært ved at læse og har lavt selvværd og dårligt ordforråd, men det hjælper bøgerne med. Ligesom nysgerrighed, viden og kultur. Alt det, bøgerne symboliserer. Det var, som om de blev opgivet på deres indre liv, fordi de ikke havde nogen bøger,” siger Rachel Röst.

Læs også: Historien om hvorfor Sandy og Sheila valgte at åbne et børnehjem i Ghana 

Biblioteket blev redning

Som barn fandt hun selv et frirum på det lokale bibliotek på Amager, hvor hun voksede op i en stærkt religiøs mormonfamilie med to søstre. Faren var skolelærer og stærkt dominerende, moren var hjemmegående, men lå mest på sofaen i en kronisk depression og gemte sig bag en kærlighedsroman. Børnene blev dagligt trynet med formaninger om det gudfrygtige liv.

bøger

“Jeg kunne godt lide at gå rundt og kigge på hylderne. Tænk, når jeg blev gammel nok til at læse alle de bøger,” husker Rachel.

På biblioteket kunne hun flygte ind i fantasien i tegneserier om rumeventyreren Yoko Tsuno og læse historier om andre børn, der havde det svært. Børn, der havde de samme følelser og tanker som hun og klarede sig ud af svære situationer:

“Mit liv havde været helt anderledes, hvis biblioteket havde ligget to kilometer længere væk.

Bøger har medvirket til, at jeg er blevet mønsterbryder. De hjælper med at forstå verden, og hvad der foregår inde i en selv. Det er rart at opdage de ord, der kan beskrive, hvordan man har det indeni; ord som frustreret og trist. Jeg følte mig mindre ensom.”

Bøgerne blev en redning. Rachel Röst trak sig helt ind i bøgernes verden og læste dagen lang.

Psykisk terror

Til daglig føjede hun sin fars religiøse dogmer, indtil hun blev teenager og blev interesseret i “kærlighedshalløj og bøger, der var mega-romantiske.”

Faren havde svært ved at håndtere det og blev endnu mere kontrollerende.

“Han var så bange for seksualitet og sagde på et tidspunkt, “jeg vil hellere se dig komme hjem i en kiste, end at du mister din dyd! Næven blev knyttet, jo ældre jeg blev.”

Oprøret begyndte at ulme, men der var straf hver gang. Engang smækkede hun med døren til sit værelse, så blev døren taget af, og der var nul lommepenge og ingen musik.

bøger

Rachel begyndte at sige fra og sige sin mening, men det var ildeset:

“Min far bad mig gentagne gange om at dæmpe mig. “Hold lige lav profil,” det hørte jeg ofte, når vi var ude.”

Som 16-årig var hun nået til et punkt, hvor hun kunne lade være med at gå i kirke uden at få dårlig samvittighed:

“Jeg følte mig ikke længere overvåget af Gud, men jeg var ved at knække psykisk for alvor og tog kontakt til myndighederne.”

Hun blev anbragt på ungdomspension, tog uddannelse, fik barn og udviklede den selvstændighed og stædighed, der driver hende i dag. Også når hun møder modstand, som i starten af projekt ‘Læs for livet’.

Læs for livet

Har doneret over 90 biblioteker og cirka 75.000 bøger til institutioner, der arbejder med udsatte børn og unge i alderen 0 til 23 år. Har i dag to ansatte og 28 frivillige. De har et lokale med god plads og mange bogreoler på Østerbro. Du kan også donere bøger. Læs mere på laesforlivet.dk

Giver ikke slip

Jo mere de modvillige institutioner sagde nej tak til bøger, jo mere bed hun sig fast. Hvis de syntes, det var for besværligt, tilbød hun at komme ud og sætte bøgerne op for dem på prøve for at se, hvordan det gik:

“Der var et hjem for helt små børn, som først sagde nej. Jeg foreslog, at der blev lavet en lille, hyggelig læsekrog med bøger i øjenhøjde. De gik med til det som et eksperiment, og jeg lovede, at hvis det ikke virkede, skulle jeg nok tage bøgerne med igen og sætte møblerne på plads. Et par dage senere skrev de tilbage, at det var helt vildt, så meget det blev brugt. Børnene sad og læste pludre-historier for hinanden. Nogle af pædagogerne havde sagt, at børnene ikke selv kunne tage initiativ til at læse. Men det kunne de altså godt.”

Hvis jeg virkelig føler, at jeg har fat i noget vigtigt, så giver jeg ikke slip

Med tiden blev hun bedre til at sælge sin idé, og barriererne blev pillet fra.

Rachel Röst og to andre litteraturguides besøger alle institutioner, før de afleverer et bibliotek på op til 800 nøje udvalgte bøger. De taler med børnene om, hvad de kunne tænke sig, og hjælper med indretningen. Bøgerne skal være tilgængelige, og der skal være mange af dem, så de skaber et univers, man kan gå på opdagelse i.

“Det er vigtigt, at de ikke bare bliver gemt væk i et skab. Bøgerne skal være en del af stuen og skabe hygge som en naturlig del af rummet,” forklarer hun.

Skulle nu agere direktør

Da der kom gang i arbejdet, blev det hårdt at få det hele til at hænge sammen med at passe studie, barn og tjene penge. Frivillige kom til, og hun skulle nu agere direktør og lave forretningsplan og forandringsplan for at søge fondsstøtte.

bøger

“Jeg er en enspænder og er vant til gøre tingene selv, men på et tidspunkt måtte jeg indse, at jeg havde en stor sag her. Jeg blev virkelig udfordret på, hvad jeg kunne, men jeg ville bare lære det, og det er heldigvis lykkedes. Det er stadig hårdt, men jeg kan ikke give slip på det, og det giver mig jo også energi,” fortæller Rachel.

Jeg er en enspænder og er vant til at gøre tingene selv, men på et tidspunkt måtte jeg indse, at jeg havde en stor sag

For bøger skaber forandring, giver gode oplevelser og hjælper med social mobilitet.

“Bogen er hele grundstenen for læring og succes.” Det er Rachel Röst ikke i tvivl om.

“Hvis jeg virkelig føler, at jeg har fat i noget, så giver jeg ikke slip. De lave forventninger og nedprioriteringer af udsatte børn ramte mig hårdt. Det var større end bare at flytte bøger fra A til B. Det ramte ind i det, jeg selv havde oplevet. Det var faktisk vrede og irritation, der fik sparket mig i gang,” siger hun.

Rachel Röst
  • Født i 1976, uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab i 2013.
  • Hed tidligere Rachel Larsen, men tog som 24-årig navneforandring til Röst som i “Rachels stemme” og dermed retten til at bruge sin stemme, som hun ikke fik lov til som barn.
  • Har skrevet to børnebøger. Stifter af ‘Læs for livet’ i 2012.
  • Bor sammen med sin voksne søn på Østerbro i København.
  • Arbejder på en roman om sit eget liv.