Tvillingerne Sandy og Sheila tog en beslutning om at åbne et børnehjem i Ghana

Da tvillingesøstrene Sandy og Sheila var 21 år, tog de en beslutning om at åbne et børnehjem i Ghana sammen. De havde set for mange triste børneskæbner til at kunne lade være, og søstrene lægger nu alle kræfter i projektet.

Sandy kigger ud over lokalet. Hun er netop ankommet til det børnehjem i Ghana, hvor hun skal bruge de næste seks måneder af sin praktikperiode. Hun er taget af sted som pædagogstuderende fra Danmark, spændt og med forventninger om, at hun kan lære en masse, udvikle sig og hjælpe på hjemmet. Nu er hun her endelig og står i et rum med cementvægge de steder, hvor der ikke bare er åbent direkte ud. En typisk ghanesisk bygning, så det vækker ikke hendes interesse. Det gør rummets størrelse derimod. Det er cirka 10 kvadratmeter, og ud over borde og stole og fem voksne praktikanter er der stuvet 20 børn ind i rummet. Børnene er mellem et og fem år, de råber højt, er vilde og trænger til at komme udenfor. Praktikanterne kan ikke lukke dem ud, for der er bestemte tidspunkter for, hvornår de må være inde og ude. Sandy går rundt og siger hej til dem. Hun leger klappeleg og prøver at aktivere dem, men allerede efter en time forlader hun lokalet og børnehjemmet. Hun ved med sig selv, at her kan hun ikke tilbringe det næste halve år.
“Det var simpelthen for voldsomt, og det var forfærdeligt at se børnene sådan. Samtidig vidste jeg, at jeg ikke ville kunne udvikle mine kompetencer der,” fortæller Sandy. Hun var nødt til at gøre noget andet.

En barndom med åbne døre

Sandy finder hurtigt en anden praktikplads på en skole længere nede ad vejen, hvor hun bor. Her er der fyldt med kærlighed og varme, og det næste stykke tid ser hun den ghanesiske kultur på helt tæt hold. Sheila, hendes tvillingesøster, kommer og besøger hende, og Sandy deler den voldsomme oplevelse på børnehjemmet med hende. I den måned, Sheila er på besøg, blomstrer idéen om, at de sammen skal åbne et børnehjem. Et sted, der skal være trygt og godt, og som skal skabe de bedste vilkår for forladte og forældreløse gadebørn.

børnehjem

Selv om Sandy og Sheila dengang i 2014 kun er 21 år, er der ikke langt fra idé til handling hos dem.
“Vores tankegang er, at når vi kan se, at noget ikke fungerer, så hjælper vi,” fortæller Sandy. De to søstre er ikke i tvivl om, hvor de har det livssyn fra.
“Det stammer fra vores opvækst. Dørene har altid været åbne hjemme i vores barndomshjem,” fortæller Sandy, og Sheila fortsætter:
“Vi har også altid været meget frivilligorienterede. Vores far har for eksempel arbejdet hos Fødevarebanken, som deler mad ud til udsatte mennesker. Generelt er vores forældre bare meget hjælpsomme,” forklarer Sheila.

Børnene skal blive en del af det bånd, vi har. De skal føle sig trygge, og der skal være ro, plads varme og kærlighed

Pigerne har i forvejen et tæt tilknytningsforhold til Ghana, da deres far kommer fra landet. De er født og opvokset i Danmark, hvor de bor med begge forældre, men siden de var helt små, har de været i Ghana én gang om året. Deres oplevelser her har også været med til at præge beslutningen om at starte et børnehjem.
“Vores forældre har altid taget os med ud for at give vand, kiks og juice til mennesker, der intet havde. Det gør bare noget ved en, når man ser hjemløse børn stå og tigge. De billeder husker man, og det gjorde, at vi tænkte, at det her skal vi bare have op at køre,” fortæller Sandy.

Læs også Rachels historie: “Bøger gør os ikke til bedre mennesker, men de giver håb”

Ønsket om at forene to verdener

Solen bager, og temperaturen udenfor er omkring 35 grader. Sandy og Sheila står med hver deres spartel og trækker cementen hen over de rå betonvægge. Med hver 60.000 kroner på lommen er de to søstre taget til Ghana i et halvt år for få børnehjemmet bygget. Nu er pengene ved at slippe op, så de har opsagt arbejderne og er selv trukket i arbejdstøjet.

børnehjem

Det er forår 2015, og forinden har pigerne også knoklet et år hjemme i Danmark, siden Sandy kom tilbage fra praktikopholdet. Mens de begge har passet hver deres uddannelse, har de nemlig også været aftenvagter på et plejehjem og samtidig startet deres eget rengøringsfirma, hvor de sammen har kørt fra hus til hus og gjort rent. Alt sammen for at spare penge op til at kunne bygge børnehjemmet.

“Vi havde nogle meget travle år, specielt lige inden vi tog af sted til Ghana. Det, der hele tiden motiverede mig, når jeg var på arbejde efter en lang skoledag, var, at pengene ville gå til børnehjemmet. Ellers ville jeg ikke have orket at slide mig selv så hårdt,” fortæller Sheila.

De lange dage i Danmark bærer frugt, og derfor kan pigerne købe materialer og hyre en lokal arkitekt til at tegne børnehjemmet. I det halve år, som pigerne er i Ghana, begynder projektet for alvor at tage form, og da de tager hjem, står den nederste etage næsten færdig.

En tryg opvækst fyldt med kærlighed

Det er nu to år siden, at Sheila og Sandy har været i Afrika sidst, men projektet står dog ikke stille af den grund. De mødes to formiddage om ugen, hvor de gennemgår alt praktisk og videreudvikler idéen. Der er tænkt på hver enkelt lille detalje. Lige fra værdisæt og uddannelse af personale til de mere symbolske finesser. Den blå farve, som huset skal males i, og børnehjemmets logo symboliserer eksempelvis begge sikkerhed, tryghed og tillid, da det skal være de gennemgående nøgleord for hjemmet. Samtidig har Sandy og Sheila valgt at kalde børnehjemmet for Ataa Orphanage, hvor Ataa betyder tvilling på ghanesisk.
“Som tvillinger deler man jo et helt særligt bånd, og det er meget varmt og stærkt. Grunden til, at vi har kaldt det Ataa, er, at børnene skal gå ind og blive en del af det bånd. De skal føle sig trygge, og der skal være ro, plads, varme og kærlighed,” fortæller Sandy og forklarer, at mange af børnene er endt alene på gaden, fordi deres forældre for eksempel er blevet nødt til at tage til et andet afrikansk land for at arbejde eller måske er kommet på hospitalet eller i fængsel.

børnehjem

Søstrene regner med at have cirka 20 børn boende på hjemmet, som også skal fungere som en skole i dagtimerne. Det er meningen, at de begge vil tage til Ghana hvert halve år og arbejde på børnehjemmet, så de selv er en del af det.
“Hele vores motivation ligger i at forestille os, når vi selv sidder dernede på kontoret eller er i gang med at bage boller med børnene. Det bliver så fedt,” fortæller Sheila, mens øjnene stråler lidt ekstra, og der indfinder sig et stort smil på læberne.

Et fælles hjertebarn

At søstrene glæder sig enormt meget til, at hjemmet står færdigt, er ikke til at tage fejl af. Planen var oprindelig, at de skulle have været af sted og bygge videre i sommeren 2017, men indtil videre er rejsen udskudt til 2018. Så længe de er i Danmark, bliver der ikke bygget videre, men der bor en lokal præst i huset, der passer på det. Den største udfordring lige nu er, at søstrene mangler 600.000 kroner for at kunne blive helt færdige med børnehjemmet. De håber på at kunne skaffe pengene gennem donationer og fra deres smykkefirma Ataa Jewellery, hvor de sælger perlekæder, som er fremstillet af ghanesiske kvinder.

Det, der motiverede mig, når jeg kom hjem efter en lang skoledag, var, at pengene ville gå til børnehjemmet

Selv arbejder Sandy og Sheila lige så meget som før, men det er ikke for at kunne drikke dyr caffe latte eller købe tasker til 5.000 kroner. Børnehjemmet har altid førsteprioritet.
“Det er vores hjertebarn, og hver en ekstra krone går til det. Vi tænker os om, og vi går ikke ud og shopper dyrt tøj. Vi ved, at hvis vi bruger 500 kroner, så er der 500 kroner mindre at bygge for. Samtidig er vi dog bevidste om, at det er et frivilligt projekt, og det er ikke meningen, at vi skal gå fra hus og hjem eller leve surt,” fortæller Sandy, og Sheila fortsætter:
“Havde vi haft en stor sum penge til at starte med, så havde det nok været et forjaget projekt. Nu er det gennemtænkt, og vi har os selv med 100 procent.”
Pigerne er ikke et sekund i tvivl om, at de en dag står i Ghana og gør hverdagen tryg og god for 20 børn.
“Spørgsmålet er hvornår, men det er ikke så vigtigt. Det vigtigste er, at det kommer op at køre for de her børn, og det skal det nok gøre,” afslutter Sandy.

 

Sheila Nana Barfi
  • 25 år
  • Bor i Vanløse
  • Uddannet multimediedesigner og communication designer
Sandy Nana Barfi
  • 25 år
  • Bor i Rødovre
  • Uddannet pædagog og er i gang med at videreuddanne sig til psykoterapeut