Hjælp dit barn mod digital mobning

Bliv klog på online mobning, og få gode råd til at stoppe det.

Digital mobning

De seneste par år er børns mobning rykket fra skolegården til sociale medier som Facebook, Instagram og Snapchat, og ofte er tonen ubarmhjertig, når mobningen foregår bag en skærm. Bliv klogere på, hvad du som forælder kan gøre for at bekæmpe digital mobning.

Mobning

Digital mobning har nogle særlige karakteristika, du skal være opmærksom på.

  • Et barn, der er udsat for mobning online, har ikke noget helle.
  • Mobning på nettet spredes hurtigt til et stort publikum
  • Det skrevne sprog kan virke hårdere, grovere og mere kontant
  • Man kan ikke altid se, hvem afsenderen er.

Kilde: Børns Vilkår

Konstant mobning

“Du skal dø. Du ved ikke, hvad jeg kan. Men du finder aldrig ud af, hvem jeg er … Du dør … Sig farvel til alle snart. Bitch.”

Ovenstående dødstrussel er et eksempel fra en anonym Instagram-profil, som blev oprettet for at chikanere den 12-årige pige Rikke Nielsen fra Randers. Og hun er langtfra den eneste, der bliver mobbet via sociale medier som Facebook, Snapchat og Instagram. Hos Børns Vilkår, der driver Børnetelefonen, får de ugentligt henvendelser fra børn og unge, der fortæller om, hvordan de bliver chikaneret online af deres jævnaldrende.

“Problemet med digital mobning er, at den ofte er anonym og derfor sværere at komme til livs.”

Mobbeofrene har aldrig fred, for de kan modtage sms’er og snapchats på alle tider af døgnet.

“De kan ikke få ro, når de kommer hjem fra skole, så til sidst bliver de helt paranoide, fordi de føler sig som jaget vildt,” siger psykolog og leder af Børns Vilkårs rådgivning, Bente Boserup.

En af dem, der føler sig trængt op i en krog på grund af digital mobning på alle tider af døgnet, er Sally på 16 år, der har skrevet følgende til Børnetelefonens brevkasse:

“Jeg har brug for hjælp. Jeg bliver jagtet, mobbet og truet på mobil og net. Der er en, som har udgivet sig for at være mig på Facebook. Jeg ved ikke, hvordan jeg anmelder den eller skriver til Facebook! Jeg er virkelig bange, jeg tør ikke gå uden for en dør. Jeg er virkelig ked af det og har det også rigtig dårligt. Jeg får lidt hjælp, men ikke nok, synes jeg. Har I ikke nogen gode råd, I kan give mig?”

Hadegrupper på nettet

Ifølge de årlige trivselsundersøgelser fra landets folkeskoler er flere børn end tidligere dog glade for at gå i skole, hvilket tyder på, at mobning generelt er aftagende herhjemme. Men hvor mobning for 10 år siden foregik i klasselokalet og skolegården, hvor der ikke var nogen tvivl om, hvem mobberen var, har den i dag indtaget de sociale medier, som børnene er vokset op med.

Digital mobning kan for eksempel bestå af nedladende sms’er, anonyme hadegrupper på Facebook eller direkte trusler, som det for eksempel er tilfældet med den 12-årige dreng Peter, der har skrevet til Børnetelefonens brevkasse:

“Jeg skriver, fordi jeg bliver mobbet i skolen. Det var to drenge fra min klasse, der startede det. Men nu får jeg også sms’er fra numre, jeg ikke kender. De skriver for eksempel: ‘Du skal dø.’ Det samme står skrevet på toilettet på skolen med mit navn under. SOS!”

Konsekvenser ved mobning

Ifølge Bente Boserup er en del af problemet, at chikanen hurtigere eskalerer, når den foregår online, hvor mobberen slipper for at se sit mobbeoffer i øjnene. Mange børn er for eksempel ikke klar over, at det er strafbart at tage billeder af andre mod deres vilje og sende dem videre, eller at en dødstrussel bliver taget alvorligt af politiet, uanset hvem der står bag.

“Når jeg er ude og holde foredrag på skolerne, hører jeg tit fra børnene, at “det var jo bare for sjov.” Så må jeg forklare, at det skal være sjovt for begge parter. I mange tilfælde er dem, der mobber, ikke klar over, hvor ondt det gør, at nogen opretter en hadegruppe imod en. For de ser jo ikke resultatet af deres mobning, når det hele foregår online.”

De voksnes ansvar

Spørger man Bente Boserup, hvem der har ansvaret for at få stoppet digital mobning, er svaret både forældre og lærere. Læreren skal selvfølgelig gribe ind, hvis han eller hun hører om, at nogen i klassen er blevet udsat for det, men forældrene har også et stort ansvar for at holde øje med, hvordan tonen er, når deres barn omgås andre online.

Digital mobning
Snak med dine børn om, hvordan de har det i skolen. Og vær opmærksom, hvis de opfører sig anderledes end normalt.

“Det er de voksne, der skal lære børnene færdselsreglerne – også online. Det betyder ikke, at du skal overvåge dit barn, men hvis dit barn snakker om noget, en bekendt har skrevet på sms, kan du godt sige: “Må jeg lige se, hvad han har skrevet?” Du har et ansvar, hvis dit barn skriver: ‘Din møgluder’ i en sms eller en Facebook-besked. Det ville du jo også reagere på, hvis dit barn sagde det højt,” siger Bente Boserup og understreger, at der er nogle helt bestemte faresignaler, du kan holde øje med.

Læs også: 67 procent af danskere mobber hinanden på jobbet

Faresignaler ved digital mobning

“Lyt til, hvordan børnene snakker til hinanden, når de leger sammen. Og hvis dit barn tit har ondt i maven og ikke vil i skole eller lege med andre, skal du spørge ind til, hvad der sker. Du skal ikke afhøre dit barn, men lytte åbent. Det sidste, et barn, der bliver mobbet, har brug for, er et krydsforhør.”

Du kan også havne i den situation, hvor du opdager, at dit barn er mobberen, der har oprettet en hadegruppe på Facebook eller har sendt trusler på sms til en klassekammerat. Og selv om det kan virke fristende at give en ordentlig skideballe, skal du prøve at forholde dig roligt.

“Det vigtigste er, at du lytter til, hvad der er sket. Hvordan startede det? Hvordan kan I få det stoppet? I stedet for at skælde ud skal du prøve at forstå og så hjælpe barnet med at finde en løsning, for eksempel sammen med klasselæreren. Det nytter ikke at skamme dit barn ud.”

Hvordan opdager du mobning?

  • Vær nysgerrig, og stil spørgsmål til, hvordan børnene har det i skolen
  • Snak om de andre elever i klassen. Også dem, som ikke er din søn eller datters bedste venner. Spørg, hvordan de andre har det, hvad de laver, og hvem de er sammen med.
  • Tag det alvorligt, hvis et barn fortæller, at han/hun selv eller andre i klassen ikke har det godt.
  • Vær opmærksom på faresignaler. Det kan være, at barnet ikke længere er glad for at komme i skole, holder op med at være sammen med de andre efter skole, lukker sig inde og bliver trist eller får ondt i maven eller hovedet.

Børn mobber ikke, fordi de er onde. De mobber, fordi de kommer ind i nogle uheldige mønstre, hvor de får et fællesskab ved at lukke andre ude.

Bente Boserup understreger dog, at mobning altid skal tages alvorligt. Det kan påvirke børn langt ind i deres voksenliv og føre til depression og i værste tilfælde selvmord. Hvert år bliver Børnetelefonen kontaktet af en håndfuld børn, der er så påvirkede af mobning, at de overvejer at tage deres eget liv som denne 13-årige dreng, der skriver:

“Jeg bliver mobbet hver dag. (…) Jeg kan ikke klare det mere. På Facebook har de spammet i min profil med ‘Vi håber, du ik’ kommer i skole, og at du har begået selvmord, dit svin.’ Når jeg kommer i skole, spørger de, hvorfor jeg ikke er død. Jeg får selvmordstanker. Jeg kan ikke mere.”

Når dit barn har fortalt om mobningen

  • Lyt til dit barns historie, og anerkend problemet.
  • Ros barnet for at fortælle om mobningen.
  • Trøst dit barn, og læg vægt på, at det ikke er barnets egen skyld.
  • Tag kontakt til skolen og de andre forældre i klassen for at finde ud af, hvordan mobningen stoppes.
  • Indgå i et konstruktivt samarbejde med skolen for at finde ud af, hvordan I sammen kan løse problemet med mobning.
  • Insister på et kontinuerligt fokus på trivsel i dit barns klasse.

Kilde: Børns Vilkår 

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto