Hver dag sætter du digitale fodspor, men ved du hvad konsekvenserne er?

Hver gang du googler, tjekker ind, uploader billeder eller tracker din løbetur via gratis tjenester, er det alt andet end gratis. Du betaler nemlig med information om dig selv, dine interesser og dit liv.

Digitale-fodspor

Mads sidder og bladrer igennem dating-appen ‘Tinder’, hvor han falder over en sød pige. Han swiper fluks til højre, men får ikke noget match. Alligevel kan han ikke helt slippe tanken om hende, og via ‘Tinder’ finder han et link til hendes profil på Instagram med hendes fulde navn. Et par hurtige googlesøgninger senere ved han, at hun er sygeplejerskestuderende, mens han kan se, at alle hendes løberuter på ‘Endomondo’ starter og slutter det samme sted, så det må være der, hun bor. Han skriver et par beskeder til hende på både Facebook og Instagram, men får ikke noget svar. Og en dag han kommer hjem fra arbejde, ser han, at hun netop har lagt et billede på Instagram fra en udendørs bar i nærheden. Han skynder sig derned for at sige hej til hende, men da han når frem, er hun væk.

“Det lykkes mig aldrig at møde hende. Jeg ved ikke, om hun aldrig har set mine beskeder eller bare har tænkt, at jeg var en creepy stalker, men jeg syntes, at hun så vildt dejlig ud, og ville bare gerne i kontakt med hende. Jeg blev ret overrasket over, hvor meget jeg kunne finde ud af om hende på nettet – det havde hun måske ikke lige tænkt over, da hun trackede sin løbetur,” fortæller den 44-årige Mads, der har ønsket at være anonym.

Hvad er digitale fodspor?

Når du bevæger dig rundt på nettet, efterlader du små, digitale fodspor, der fortæller, hvad du søger på, hvilke sider du besøger og meget mere. Takket være de mange cookies – som de fleste af os bare klikker ‘OK’ til – kan din færden kobles til din ip-adresse, som afslører, hvilket land og hvilken by du bor i, samt hvilken browser du bruger. Du kan ikke undgå at sætte digitale fodspor, så det gælder om at være bevidst om, hvad du deler om dig selv på nettet – og hvem der skal have lov til at se det.

Hans historie er et godt eksempel på, hvor nemt det er at finde frem til ellers personlige oplysninger på nettet – og ifølge dataekspert Pernille Tranberg gør vi det i stigende grad.

“Når værktøjer bliver tilgængelige for os, bruger de fleste af os dem. Ligesom virksomheder stalker deres kunder for at sælge mere, stalker forældre deres børn for at passe på dem, politikere stalker deres vælgere, ekskærester deres ekskærester og så videre. Prøv for eksempel at tjekke stalkscan.com, der viser, hvor meget du kan finde ud af om folk på Facebook, som du ikke er venner med,” forklarer Penille Tranberg, der er stifter af Data Ethics Consulting, som rådgiver om dataetik og hjælper individer og virksomheder med at beskytte deres data på nettet og arbejde med dem etisk forsvarligt.

For i virkeligheden bliver alt, hvad du foretager dig online, nøje overvåget – hvis ikke af nysgerrige privatpersoner som Mads, så af virksomheder og organisationer.

Internettet gemmer alt

Det sker blandt andet ved hjælp af de cookies, der popper en besked op omkring, når du besøger en hjemmeside – og hvis du er, som danskerne er flest, accepterer du bare brugen af cookies og klikker videre.

“Internettet husker og gemmer alt, hvad vi foretager os. I løbet af de seneste 10 år er der nogle mennesker, der har fundet ud af, at det er en god forretning at indsamle de her data, så de fleste virksomheder i dag indsamler så mange data om deres kunder som muligt og lagrer dem,” forklarer Anders Kjærulff, der er radiovært på Radio24syvs program ‘Aflyttet’ og holder foredrag om overvågningssamfundet og digitaliseringens mørke sider.

Tip #1 – Tag kontrollen over de sociale medier

Der er masser af ting, du kan slå til for at beskytte din identitet. På facebook finder du ‘Beskyttelse af personlige oplysninger’ ved at klikke på indstillinger. Herunder kan du redigere i, hvem der skal kunne se din profil, venner m.m.

Du har måske også selv oplevet at søge på Google efter et par nye sneakers og besøge et par forskellige webshops, og næste gang du går på Facebook, popper der annoncer op med tilbud på præcis de samme sko. Det er de små cookies, der husker, hvad dine interesser er, og ifølge Anders Kjærulff er netop Google og Facebook de allerstørste spillere på markedet.

“Den store misforståelse er, at vi tror, at Google er en søgemaskine. Det er det ikke. Det er ét stort annoncebureau, der lever af at sælge dig. Vi er med i en form for menneskegård, hvor vi dagligt bliver høstet for oplysninger. Forestil dig, at der med jævne mellemrum kommer en mejetærsker susende og plyndrer os for vores personlige data,” forklarer han.

Digitale fodspor

Det er jo bare mig

Mange af os tror ikke, at vi er interessante, når det kommer til vores personlige oplysninger på internettet. Derfor er vi heller ikke klar over, hvor meget vi reelt bliver overvåget, mener Pernille Tranberg.

“Mange siger: “Og hvad så? Jeg er ikke bange. Jeg har ikke noget at skjule.” Men jo mere du bruger sociale medier og online tjenester, jo mere gennemsigtig bliver du – og det gør dig ekstremt sårbar. Når nogen ved meget om dig, skal du stå på mål for det hele,” forklarer hun.

Du kan måske tænke, at det er ligegyldigt, at du lægger et sødt billede ud af din datter. I værste tilfælde kan du miste rettigheden til dit barn

Det kan for eksempel betyde, at du får vist meget præcist målrettede annoncer, der i et svagt øjeblik får dig til at købe noget, du ikke havde tænkt dig. Det kan også betyde, at du får tilbudt meget højere priser på eksempelvis flybilletter. De har det med at blive dyrere i pris, alt efter hvor i verden du befinder dig, og jo flere gange du har søgt på den samme destination. Men det kan ifølge Pernille Tranberg også få politiske konsekvenser.

“Efter præsidentvalget i USA har der været meget debat om, at Trump har benyttet data til at få sine budskaber ud til de vælgere, der var mest tilbøjelige til at stemme på ham og var lettest at manipulere med,” forklarer hun.

Dét, at en virksomhed ved noget om dig, kan dog også være en fordel for dig som forbruger. Hvis du for eksempel elsker at se film og tv-serier, kan det være meget rart, at en tjeneste som Netflix kan huske, at du har set alle sæsoner af spionserien ‘The Americans’ og derfor anbefaler en række andre spændingsserier, du måske vil kunne lide. Men Pernille Tranberg opfordrer dog stadig til, at du tænker dig godt om, inden du deler dine data ud til højre og venstre.
“Det kan jo være skønt med anbefalinger, der er målrettet lige præcis dig og dine interesser, men gør det til et bevidst valg, og giv kun dine personlige data til udvalgte virksomheder, du har tillid til – efter du har sikret dig, at de ikke giver dine data videre til andre virksomheder. Når virksomhederne deler information på kryds og tværs, mister du nemt overblikket over, hvem der ved hvad om dig,” forklarer Pernille Tranberg, der selv bruger en række forskellige aliasser på nettet for at beskytte sin digitale identitet.

Digitale fodspor

Det gælder for eksempel hendes brugerprofil på tjenester som Facebook og Snapchat. “For alt, hvad der er gratis i den digitale verden, betaler du med dine personlige data, og det kan være en ret dyr pris,” slår hun fast.

Den betragtning er Anders Kjærulff enig i.

“Der er nogle virksomheder, der pludselig ved alt om dig. De ved, hvor du bor, hvor mange børn du har, hvor du gerne vil hen på ferie, hvordan du kommer til og fra arbejde. ALT. Internettet husker alt og gemmer alt,” forklarer han.

Synligt for alle

Anders Kjærulff råder derfor til at lade være med at bruge Google, når du søger på nettet, og i stedet bruge et privat søgeprogram som for eksempel startpage.com, der i modsætning til Google ikke gemmer alt.

“Google gemmer tre ting: Hvad du søgte på, hvilke resultater du fik, og hvad du trykkede på. Hver af os laver minimum 6-7.000 søgninger på et år, så Google ved utrolig meget om os, ud fra hvad vi søger på. Derfor får du også nogle andre resultater frem end din kæreste, kollega eller veninde, selv om I søger på præcis det samme ord. Google viser dig, hvad de tror, du gerne vil se,” forklarer han.

Tip #2 – Sådan blokerer du cookies

Med et lille program som ‘Privacy Badger’ eller ‘Disconnect’ kan du blokere de forskellige supercookies, så de ikke følger med dig rundt på nettet og tracker alt, hvad du foretager dig. Søg blot på Google, og download programmerne.

En anden vigtig pointe er, at du ikke kan være privat på nettet. På internettet er du en offentlig person. Du kan måske tænke, at det er ligegyldigt, at du lige poster et sødt billede af din datter, men i nogle tilfælde mister du retten til dine fotos, når du lægger dem ud på nettet.

“Det betyder, at kommercielle virksomheder kan lave reklamefotos med dine feriebilleder – og du opdager det måske aldrig, fordi de bliver brugt i den anden ende af verden. Jeg har mødt flere unge piger, der bliver smigret og tænker, at det er meget fedt at være med i en reklame, men det er ikke nødvendigvis produkter, du har lyst til at blive associeret med – som hvis du pludselig er ansigtet på en kondomreklame i Kina,” forklarer Anders Kjærulff.

Forældre stalker deres børn for at passe på dem, og politikere stalker deres vælgere

Vær opmærksom på, at det, du lægger ud, vil være der altid. Det gælder også, når du ytrer dine holdninger på forskellige debatfora.

“Selv om du senere ændrer din mening, vil det stadig være den gamle holdning, der står sort på hvidt på internettet med dit navn som afsender. Det vil være der for altid og kan spænde ben for dig, hvis en kommende arbejdsgiver for eksempel falder over det,” forklarer hun og giver et eksempel med en amerikansk fyr, der arbejdede for Mozilla Firefox. For 10 år siden var han imod homoægteskaber og støttede en anti-homoægteskabskampagne online. I dag går næsten alle i Silicon Valley ind for homoægteskaber, så da han blev forfremmet til CEO, kom det frem, at han havde støttet antikampagnen, og det gik ikke hos en relativt venstreorienteret virksomhed som Mozilla. Han holdt kun 11 dage i jobbet.

Umuligt at slette helt

Hvis skaden er sket, og du selv har offentliggjort noget, du fortryder, kan du i de fleste tilfælde selv slette det igen. Ellers kan du kontakte originalkilden og bede om at få fjernet dit billede eller indlæg. Men du skal være opmærksom på, at du aldrig kan være 100 procent sikker på at få slettet dine offentliggjorte oplysninger om dig selv på internettet.

“Hvis du sletter et af dine opslag på Facebook eller en samtale i Facebook Messenger, så findes det stadig. Du kan ikke længere selv se det, men det ligger bare på en anden server. Det samme gælder, hvis du gemmer ting i skyen. Der findes ikke nogen sky – det er bare nogle andre menneskers computer,” fastslår Anders Kjærulff.

Digitale fodspor

Derfor er hans bedste råd, at du tænker dig om en ekstra gang, både inden du skriver et opslag eller poster et billede.

“Inden du deler noget på et socialt medie, er det en god idé at spørge dig selv: Er det her noget information, jeg ville gå hen og give til en tilfældig mand, der går forbi ude på gaden? For det er i princippet det, du gør, når du lægger noget på internettet,” forklarer han.

Pernille Tranberg er enig. Hvis du virkelig gerne vil have din personlige oplysninger for dig selv, opfordrer hun til, at du bruger et pseudonym på sociale medier som Facebook, Snapchat og Instagram.
“Men selv under et pseudonym skal du undgå at dele det, du virkelig finder privat, for intet er privat på sociale medier, og ofte er det dine venner, der deler ting om dig, uden du aner det. Du bør lukke ned for alt det på Facebook, der er offentlig-by-default, for eksempel din vennekreds. Del heller ikke dine løberuter – og hvis du ikke kan lade være, så tænd og sluk for den væk fra dit hjem, og brug også et pseudonym på ‘Endomondo’ og lignende tjenester, der lever af dine data,” forklarer hun.

Hun understreger dog samtidig, at der ikke er nogen grund til at logge af internettet og aflevere din smartphone på genbrugsstationen.
“Vi skal ikke være bange for data. De kan også meget godt. Vestas har for eksempel indsamlet data om vind fra mere end 35.000 målestationer over hele verden. Den viden har de bearbejdet og solgt videre. Nu kan de med et enkelt klik se, præcis hvor de skal placere en vindmølle for at optimere vindenergien. Alle de data, der ikke handler om dig selv, men om at optimere vores industri, er gode. Det er kun, når det handler om persondata, at vi skal være påpasselige, ansvarlige og etiske,” slår hun fast.

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto