Ekspert: “Dine omgivelser får nok af offerrollen”

Er det de andres skyld? Er det synd for dig? Hvornår er vi reelt ofre, og hvornår er vi ikke – og hvad gør offerrollen ved dig, hvis du sidder fast i den? Psykoterapeut Maria Holkenfeldt Behrendt giver dig svarene.

Drop offerrollen, dine omgivelser bliver trætte af dig.

Vi er alle ofre. En gang imellem. Det vil psykoterapeut Maria Holkenfeldt Behrendt gerne lige starte med at slå fast, inden hun siger mere.

“Gennem livet kommer vi alle sammen på et eller andet tidspunkt til at indtage en offerrolle. Det kan være i forbindelse med småting, som når vi falder og slår os som børn, eller de mere katastrofale begivenheder, som når vi bliver ramt af sygdom eller dødsfald. Altså, når der sker noget, som vi ikke selv føler, at vi kan tage skylden for. Det er dér, hvor vi er kede af det og har brug for hjælp, og det er der ikke noget galt med.” Det er helt berettiget, siger hun.

“Hvis vi ikke vil indtage offerrollen på de tidspunkter, er det problematisk. For så får vi nemlig ikke det, vi har brug for, når vi har det hårdt, hvad enten det er hjælp til indkøb, besøg på hospitalet eller et knus.”

Artiklen fortsætter efter faktaboksen.

Sådan kvitter du offerrollen
  • Kig på den situation, hvor du mindst føler dig som offer, dér, hvor der ikke er så meget på spil, og se, hvordan du til at begynde med kan blive mindre offer i forhold til den.
  • Spørg dig selv: Synes du, at det altid er dig, der skal sørge for kaffe og rydde af efter frokost på arbejdet, så start der. Passer
    det? Er det altid dig? Og hvorfor føler du dig som et offer, når du gør det?
  • Hvad ville der ske, hvis du ikke gjorde det? Er der noget, du har brug for, for at du ikke føler dig som et offer i den situation?
    Hvordan kan du få det?

Kig indad

Men nogle gange kan følelsen bare blive en mere permanent tilstand, og så er det ikke længere helt så hensigtsmæssigt.

“For nogle bliver det at være offer en konstant melodi, der kører rundt i dem, hvor det altid er de andres eller omstændighedernes skyld: “Det var ekspedienten i butikken, der var så tarvelig”, “jeg er altid så uheldig” eller “det er også bare, fordi jeg har haft en dårlig barndom.” Der bliver ikke set så meget indad. Kunne jeg selv gøre noget for at ændre på tingene? At opføre sig som et offer kan også blive en måde at få kontakt med andre mennesker på ved for eksempel konstant at præsentere historier, der handler om, hvor hårdt det er for en. Det bliver på en måde hele ens identitet,” forklarer Maria Holkenfeldt Behrendt.

Husk de kloge ord, der lyder: Når du peger én finger mod andre, peger du tre fingre ind mod dig selv.

Fri for ansvar

Men hvorfor går nogle af os rundt og indtager offerrollen, selv om vi set udefra ikke er et offer? Det er der flere forklaringer på. Ifølge psykoterapeuten, der har ekspertise inden for relationelle problematikker, kan det skyldes, at vi synes, vi får noget ud af det. Eller, det er i hvert fald det, vi tror og håber på.

“Det rare ved at være offer er jo, at der så gerne kommer nogen og hjælper. Og man skal ikke tage ansvar og gøre noget selv. Det kan være, at man på et tidspunkt i sit liv har oplevet noget uretfærdigt og ikke selvforskyldt og så oplevet et enormt velbehag ved, at der kom for eksempel en forælder, som sagde: “Hvor er det synd for dig. Nu skal jeg hjælpe dig!” Måske er det ovenikøbet sket gentagne gange, at personen er blevet reddet og dermed offergjort og har oplevet det som behageligt,” siger hun.

Problemet er bare, at det ikke nødvendigvis bliver ved med at være behageligt at være offer, selv om det var det engang. Faktisk kan strategien vise sig at give bagslag.

Nok er nok

“Ét af problemerne ved at havne i en kronisk offerrolle er blandt andet, at omgivelserne får nok. På et tidspunkt bliver kolleger, venner og familie trætte af at høre offerhistorier og trætte af at hjælpe.”

“Når personen igen og igen fortæller om, hvor synd det er for ham eller hende, vil der være nogle, der begynder at sige: “Så synd er det heller ikke”, “du har da fået de børn, du gerne ville have”, “du kommer da ud at rejse”, “du er da glad for dit job”, “så gør dog noget ved det.” Og med tiden begynder de måske også at trække sig, fordi det bliver for meget for dem at skulle ‘redde’ personen hele tiden.”

Offeret vil gerne have, at der kommer nogen og frelser dem, men hvis andre ikke synes, man er et offer for andet end sig selv, bliver man jo ikke reddet, siger psykoterapeuten.

“Tværtimod kan offerrollen vække en krænkende adfærd hos omgivelserne, fordi de bliver så trætte af en. Men når omgivelserne trækker sig, vil det som regel bare netop bekræfte ‘offeret’ i, at han eller hun er et offer. Det vil sjældent give anledning til dyb selvransagelse,” siger Maria Holkenfeldt Behrendt.

“Problemet er, at mange, der har påtaget sig offerrollen, ikke selv kan se det. Det kræver en vis portion selverkendelse. Der er sikkert nogle, der læser den her artikel og tænker, at deres veninde er et offer, men hvis veninden, som virkelig er offer for sin offerrolle, selv læste artiklen, ville hun næppe kunne se det selv.”

“Hav respekt for dig selv, respekt for andre, og erkend dit ansvar for dine egne handlinger.”

– Dalai Lama

Hvor er du offer?

Er du reelt nysgerrig på, om du er mere offer, end hvad der er hensigtsmæssigt, kan du dog godt begynde at undersøge det.

“Man kan jo starte med at kigge på, i hvilke og hvor mange sammenhænge man føler sig som offer: familie, venner, parforhold, arbejde, på forældreintra og så videre. Føler man sig som offer i mange sammenhænge, er det måske en god idé at kigge lidt indad. Man kan også tænke over, hvordan man er i kontakt med andre mennesker. Er man for eksempel altid den, der med klynkestemme fortæller om, hvor hårdt man har det? Eller synes man hele tiden, at man skal have hjælp uden at få nok? Så er der noget galt.”

Lykkes man med at slippe en uhensigtsmæssig offerolle, er der gode ting at hente på den anden side, lover psykoterapeuten.

“Det farlige er selvfølgelig, at de ting, der sker for én, pludselig kan være ens egen skyld, og så skal man jo tage ansvar. Men når man holder op med at lægge ansvaret og dermed handlemuligheder over på andre, får man langt mere handlekraft i livet. Og i min praksis oplever jeg netop, hvor befriende det kan være for nogle af mine klienter at træde ud af offerrollen. De får en følelse af større frihed og mulighed for at blive mindre afhængige af og mere tilpas i deres relationer.

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto