Emballage-guide: Sådan passer du bedst på miljøet

De fleste madvarer er pakket godt ind, når de byder sig til i supermarkedet. Vindruer i plasticbakker, flåede tomater på dåse eller i pap og marmelade på glas. Men hvad skal du gå efter, hvis du gerne vil passe på miljøet? Vi guider dig her.

Plastik emballage

Du har sikkert også stået og irriteret dig over, at de tre avocadoer, du lige har købt, ligger på en bakke med plastic omkring, at vindruerne ligger i en hård plasticboks eller at agurken er pakket ind i plastfolie. For det bliver til virkelig meget emballage.

Pap, plast, glas, kartoner og andre emballager udgør en tredjedel af det affald, en almindelig husstand producerer.

Men i virkeligheden skal vi ikke være så sure på emballagen. Ifølge nye beregninger fra DTU Environment udgør emballagen kun én procent af den negative miljøpåvirkning.

Knap 70 procent sker ved produktionen af fødevaren, mens omkring 30 procent er forbundet med forarbejdning af fødevaren.

Miljøvenlig emballage

Emballagen holder derimod maden frisk. Det betyder at maden holder sig længe nok, til at vi rent faktisk får den spist – og dermed mindsker madspild.

Der vil dog altid være en miljøgevinst ved at mindske mængden af emballage eller bruge en mere miljøvenlig form for emballage.

Her får du overblik over de typiske emballage-former, og hvordan du skal håndtere dem for at passe så godt på miljøet – og din sundhed – som muligt.

Emballage-guide

1.

Konservesdåser

Den klassiske konservesdåse bruges blandt andet til flåede tomater, tun, majs og kokosmælk.

Fordele: Som emballage har konservesdåser den store miljømæssige fordel, at de er designet til cirkulær økonomi. Dåser kan omsmeltes og genanvendes i det uendelige til forskellige metalprodukter.

Ulemper: Konservesdåser er beklædt med et tyndt lag lak på indersiden, der kan indeholde stoffet Bispenol A, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Det gælder dog færre og færre dåser. En test fra Forbrugerrådet Tænk i 2018 viste, at ni ud af 13 dåser med flåede tomater var fri for de hormonforstyrrende stoffer.

Sådan skiller du dig af med den: Konservesdåser skal ikke i skraldespanden. Skyl dåsen fri fra madrester, og afleverer den til genbrug som metal.

2.

Papkartoner (bricks)

Flere og flere skifter konservesdåsen ud med papkartoner, de såkaldte bricks, der primært består af papirfibre. Coop har for eksempel meldt ud, at de i løbet af det næste år skifter alle dåser i deres eget varesortiment ud med bricks.

Fordele: Papkartonerne afgiver ingen skadelige kemikalier til fødevaren. Den har desuden også klimamæssige fordele, da den vejer mindre end en dåse. Den firkantede form kan også pakkes langt mere effektivt.

Ulemper: Den teknologi, man har i vores nabolande Tyskland, Sverige og Norge, til at genanvende mademballage som for eksempel papkartoner, har vi ikke i Danmark endnu.

Sådan skiller du dig af med den: Indtil videre skal denne type emballage smides i restaffald.

Vidste du, at vi er blevet bedre til at give vores affald nyt liv? I 2011 genanvendte vi i Danmark 22 procent af vores husholdningsaffald, men vi ifølge de nyeste tal i dag er oppe på 44 procent.
3.

Glas

Du finder typisk fødevarer som vin, sodavand, øl, marmelade, syltetøj, syltede agurker og rødbeder i glasemballage.

Fordele: Når du afleverer glas til genbrug, kan det smeltes om og indgå i produktionen af nye emballageglas, vinflasker og ølflasker.

Ulemper: Låget på emballageglas er lavet af metal, der er belagt med den samme lak, som er indeni konservesdåser. Derfor skal du huske at opbevare glasset på højkant, så fødevaren ikke kommer i kontakt med låget.

Sådan skiller du dig af med det: Skyl glasset fri for madrester, og aflever det til genbrug i en af de lokale glaskuber.

4.

Plast

Der er plast omkring mange af vores madvarer som den tynde plast om agurker, bananer og gulerødder og den hårde plast som i bakken med vindruer eller en bakke hakket oksekød.

Fordele: Plastemballage forlænger madvarernes holdbarhed markant og mindsker vores madspild. En plastindpakket agurk holder sig for eksempel frisk i op til 14 dage, mens det kun gælder 3-7 dage for en uindpakket agurk. Plasten kan genanvendes til nye produkter.

Ulemper: Vi kan blive bedre til at genanvende plast i Danmark. Tal fra Plastics Europe viser, at Danmark har den laveste genanvendelsesprocent af husholdningsplast ud af 30 europæiske lande.

Sådan skiller du dig af med det: Sortér plastemballagen (både hård og blød plast skal det samme sted hen), så plasten kan smeltes om og bruges til nye produkter som havemøbler, bamsefyld og fleecetrøjer.

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto