Sæt ord på fortiden: Få dine bedsteforældres historier, inden det er for sent

Når du kender dine (bedste)forældres historie, skaber det et tættere bånd og giver dig mulighed for at forstå dig selv endnu bedre. Forfatter og etnolog Julia Lahme guider til, hvordan du bedst taler med den ældre generation om fortiden.

Bedsteforældres historie
Foto: Erik Petersen, Ritzau Scanpix

Ved du, hvordan livet egentlig var, dengang dine bedsteforældre var unge? Hvad skete der, da de mødte hinanden? Kender du dine bedsteforældres historier?

Hvis ikke, er det ifølge etnolog Julia Lahme en god ide at få dem til at fortælle, mens de stadig kan.

”Der er mange, der ærgrer sig over, at der er nogle spørgsmål, de aldrig fik stillet, og det kan gøre det sværere at træffe valg i ens eget liv. Når du forstår, hvor du kommer fra, og hvordan dine forældre og bedsteforældre har truffet deres valg før dig, bliver det nemmere for dig at navigere i dit eget liv,” forklarer hun.

Knaldromaner

Julia Lahme er aktuel med bogen Hverdage er der flest af, hvor hun har sammensat en række danmarkshistoriske billeder med udgangspunkt i de mange erindringer, der er indsamlet under kampagnen ‘Giv det videre 2017’. Her har danskerne fortalt, hvordan de har oplevet deres egne liv de seneste 70-80 år.

”De personlige erindringer i bogen er pissespændende. Det er nærmest knaldromaner,” siger Julia Lahme og griner.

”Det, at få lov til at læse folks erindringer, er lige som at gå på en mørk villavej og kigge ind ad de oplyste vinduer, ind i folks stuer, og få et lille glimt af deres liv,” fortæller hun.

Julia Lahme understreger, at der er sket en enorm samfundsændring de seneste år, hvor de individuelle erindringer har fået mere plads. Historieforståelsen er udvidet til også at indbefatte os selv – vi skal bare tage os tid til at spørge de ældre generationer, lyder opfordringen.

Hverdage er der fleste af

Hvad fik du tiden til at gå med? Hvad var der i kødgryderne? Hvad gjorde dig lykkelig? Det er nogle af de spørgsmål, danskerne er blev bedt om at svare på i indsamlingskampagnen Giv det videre 2017 – et samarbejde mellem DR, Nationalmuseet og Slots- og Kulturstyrelsen.

I bogen Hverdage er der flest af har forfatter og etnolog Julia Lahme dykket ned i de indsamlede erfaringer og sammensat dem til en række danmarkshistoriske billeder. Du kan læse mere om bogen her.

Mor og børn - Bedsteforældres historie
Foto: Ib Hansen, Aarhus Stadsarkiv

Alt har ændret sig

Danskernes mange erindringer viser tydeligt, at vores hverdag i dag ligger milevidt fra, hvordan det var i gamle dage, mener Julia Lahme:

”Vi taler ofte om ’de gode gamle dage’, men de gamle dage har ikke alle været gode. Vi skal være glade for at være her, hvor vi er i dag.”

For bare en eller to generationer siden havde alle en slægtning, der boede på landet – men vi har også glemt, hvorfor folk begyndte at flytte til byerne, fortæller hun:

”Vi flyttede fra landet, fordi det var virkelig hårdt. Så når mange i dag drømmer om at bo på et nedlagt landbrug, er det fordi, vi har glemt vores egen historie. Den selvforsynende husholdning var et helvede på jord. De har været sultne, trætte, kolde og beskidte. Og det er altså ikke længere tilbage end til 60’erne, 70’erne og 80’erne.”

Land og by i gamle dage - Bedsteforældres historie
Foto: Jacob Maarbjerg, Ritzau Scanpix

Sæt følelser på

En anden ting, der har ændret sig markant, er, at vi har lært at tale om følelser.

”Vi har lært, at vores forhold ikke kun er handlinger, men også ord, og det er meget nyt. Når vi husker tilbage, er det typisk vores barndom og skolegang, vi husker – og så prøver vi at glemme, hvordan vi havde det. Vi husker mange flere fakta end følelser,” forklarer Julia Lahme.

Så når du skal have de gode historier ud af de ældre i din familie, er det vigtigste at spørge: Hvordan havde du det?

”Det er jo de store menneskelige følelser, behov og længsler, der bygger bro mellem os,” forklarer Julia Lahme.

Stil de svære spørgsmål

Ifølge hende gælder det også om at være opmærksom på de svære ting, som vi godt kan have en tendens til at fortrænge eller springe let og elegant hen over.

”De ting, der gør ondt, glider vi uden om, hvis vi kan. Men det er jo netop her, vi kan lære noget af hinanden. Når det gælder de svære ting, kan du sige: ’Jeg vil gerne lære af dig. Jeg vil gerne vide, hvordan du har tacklet modgang.’ Så er der ikke nogen, der ikke vil fortælle,” siger hun og opfordrer til at prioritere tid til at stille de vigtige spørgsmål.

”Vi har så travlt med at kigge frem og ud i stedet for at give os selv lov til at kigge tilbage og ind. Find tiden til det, mens du kan – pludselig er de væk.”

Fattige børn på Vesterbro - Bedsteforældres historie
Foto: A.E. Andersen, Ritzau Scanpix. Fattige børn på Vesterbro. 26 årige Edith Jessen har 5 børn og ses her med 3 af dem mens hun stopper strømper i deres lejlighed. Edith Jessen får 41 kr. om ugen i socialhjælp, hvoraf en tredjedel går til husleje.
Sådan får du fat i dine bedsteforældres historier
  1. Hav papir eller optager klar
    Det er en god ide at skrive det ned eller optage samtalen, så du kan skrive den ned senere. Så kan du altid tage det frem og læse det senere.
  2. Få fakta på plads
    Hvad har dine bedsteforældre egentlig heddet? Hvor har de boet? Hvor har de gået i skole?
  3. Stil store åbne spørgsmål, der giver spændende livsindsigt
    Hvilke valg har du truffet, der har haft størst betydning?
    Hvad er det vigtigste, du sagde ja til?
    Hvad er det vigtigste, du sagde nej til?
  4. Spørg også ind til de svære ting
    Er det svært for dem, så fortæl at du spørger, fordi du gerne vil lære af dem. Du vil gerne vide, hvordan de har tacklet modgang.
  5. Spørg hele tiden ind til følelserne
    Undgå at de bare lirer fakta af ved hele tiden at spørge ind til følelserne.
    Hvordan føltes det?
    Hvordan var det?
    Hvordan havde du det, dengang du…?

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto