Fake news: Her er alt, du skal vide

Fake news har de senere år været det helt store samtaleemne, men rent faktisk har falske nyheder altid været i omløb. Det er bare først med de sociale mediers indtog på nyhedsscenen, at du og jeg har opdaget dem.

Fake News

Vi bliver nødt til at begynde fortællingen om fake news i USA. For selv om falske nyheder egentlig ikke er noget nyt fænomen, så blev udtrykket katapulteret ind i hele verdensbefolkningens ordforråd, da Donald Trump og Hillary Clinton kæmpede om verdens mægtigste embede i 2016.

Magtfulde fake news

Her tordnede Donald Trump imod ikoniske medieinstitutioner som Washington Post og New York Times. Den tidligere byggematador og realitystjerne kaldte mediernes nyhedshistorier om ham for ‘fake’.

Imidlertid var det ikke de traditionelle mediers mange artikler, der blev delt mest på de sociale medier under valgkampen. Tværtimod var det nyhedshistorier, som stillede den senere præsident Trump i et bedre lys, og som blev læst af millioner af mennesker:

‘Pave Frans chokerer verden og peger på Trump’, ‘Trump sendte sit eget fly for at transportere 200 strandede marinesoldater’ og ikke mindst ‘ISIS-leder opfordrer amerikanske muslimer til at støtte Hillary Clinton’. Det var de overskrifter, vi kunne læse.

Fake news

Når overskrifter får konsekvenser

Det var også muligt at finde artikler, der beskrev, hvor fysisk svag Clinton var. Én artikel påstod endda, at USA’s tidligere førstedame drev en prostitutionsring under et pizzeria. Og dén historie fik rent faktisk en mand til at troppe op på stedet og skyde omkring sig.

Men, men, men… Disse nyheder var ikke sande. Faktisk var nogle af de mest obskure fabrikeret og produceret i en lille makedonsk flække, hvor et hold teenagere tjente bunkevis af annoncekroner, fordi verdensbefolkningen klikkede lystigt på de vilde overskrifter.

Tip!

Hvis du har læst noget online, der lyder for godt til at være sandt, kan du ofte tjekke validiteten på faktatjekkende sider som for eksempel snopes.com, truthorfiction.com eller det danske tjekdet.dk

Hvordan starter falske nyheder?

“Falske nyheder opstår af flere forskellige grunde. Ofte oplever man, at nogen prøver at lave ‘clickbait’ med meget fængende overskrifter, der kan lokke folk ind,” siger journalist Pierre Collignon, som har skrevet den anmelderroste bog ‘Tilbage til virkeligheden’ om kampen mod fake news, løgne og manipulationer:

“Når man først har taget skridtet ud ad den vej, der gerne vil hale flere og flere folk ind på en bestemt hjemmeside, så opstår fristelsen for at finde på og digte efterhånden også. Til sidst har man fuldstændig forfalskede historier, som kun er produceret for at tjene penge,” siger Pierre og fortsætter:

“Samtidig kan der også være en anden motivation for falske nyheder. Det kan være politisk, hvor man vil skade politiske modstandere eller lande. Det kan være virkelig farligt. Nogle vil bare chikanere, andre vil tjene penge, mens nogle helt tredje vil afspore den demokratiske debat.”

Også et problem i Danmark?

Sidder du nu og tænker, at dette billede af en falsk virkelighed også snart må være en realitet i Danmark. Så har du ret – men du tager også fejl. For det er nemlig vigtigt at forstå, at der skal en ganske stor skala til, for at man online kan flytte mennesker til at ændre verdens gang.

I en dansk kontekst er vi ikke store nok til, at det burde kunne lade sig gøre. Simpelthen fordi vores kommercielle marked er så lille, at en flok makedonske gutter formentlig aldrig ville interessere sig for os – hvis man nu skal skabe et lidt fortegnet billede.

makedonske drenge tjener penge på fake news

Vi er vores egne nyhedssmed

“Vores sprog er faktisk det store forsvar for os, fordi vores sprogområde er så lille,” siger Pierre Collignon. Han mener dog langtfra, at vi danskere af den grund kan læne os tilbage og tro, at den hellige nyhedsgral er velforvaret:

“Det nye i vores hjemlige virkelighed er, at nyhedstilbuddet har fået en langt større diversitet. Internetrevolutionen har gjort, at vi alle sammen kan være vores egne udgivere, og alt kan blive spredt på de sociale medier. De gamle medier er simpelthen blevet udfordret. Det giver en verden, hvor det kan være vanskeligt at trænge igennem med autoritet, og hvor det samtidig kan være vanskeligt overhovedet at komme igennem.”

Splitssekundsspredning

Det er netop denne uendelige spredning af nyheder på de sociale medier uden et egentligt filter eller en tydelig afsender, der gør betingelserne for fake news så gunstige, som de er i disse år.

Sådan udtaler William Atak, som er Danmarks førende rådgiver i online reputation management og shitstorms.

“Fake news skader mest, når kilden er troværdig og skaber ambassadører i form af sympati. Folk rider ofte med på historien og gør den værre, hvis de deler den ukritisk.”

“Sandheden er som oftest oppe imod mediet og algoritmerne. Hvis jeg for eksempel skriver ud på LinkedIn, at nogen er dårlig til deres arbejde, så kan historien sprede sig hurtigt, fordi det foregår digitalt. På få sekunder kan titusindvis af mennesker se, hvad jeg har skrevet,” siger Atak.

Han påpeger, at spredningen af nyheder samtidig ikke har nogen klar afsender. Hvem som helst kan blive indigneret over hvad som helst:

“Uanset om en nyhed er sand eller falsk, kan den spredes af både den enlige mor og af forretningsmanden. Lige så snart man deler noget, skriver man under på, at man står inde for historien, og problemet med det er, at du ikke kan stoppe algoritmer. Derfor spreder nyheden sig til en masse mennesker, der ikke kan vurdere troværdigheden.”

Når falske informationer sejrer

Én af virkelighedens store fjender for tiden er algoritmerne. Algoritmer tager ikke hensyn til objektivitet og sandhedsværdi, men reagerer på delinger og interesser.

Det er disse algoritmer, der gør, at fake news spreder sig. For faktisk er der på det menneskelige normale medieniveau ikke kommet flere falske nyheder igennem årene.

Så langt tilbage som i 1430’erne har man kunnet spotte eksempler på, hvor galt det kan gå, hvis der spredes falske budskaber.

Dengang blev det jødiske samfund i den italienske by Trento udsat for en heksejagt, fordi en lokal præst i nogle opsigtsvækkende prædikener beskyldte en gruppe jøder for at være skyld i en lokal drengs forsvinden.

Den negative stemning spredte sig, selv om påstandene viste sig ikke at være sande. Dette var altså helt klart fake news. Til forskel fra i dag kom den historie ikke ud over bymuren. Her i nutiden er fokus et helt andet, forklarer William Atak.

Sladderens stærke indvinding

“Vi mennesker har en natur, der gør, at vi hellere vil høre noget negativt end positivt. Derfor lever sladderjournalistik også i bedste velgående. Vi klikker også hellere på negative historier og på de historier, hvor vores følelser bliver mere ramt.

De falske nyheder præsenterer sig netop opsigtsvækkende, og dermed skinner de mere,” siger Atak, som dog mener, at traditionelle medier altid har været gode til at rette deres fejl, hvis de er kommet til at viderebringe noget forkert. Men sådan fungerer virkeligheden ikke helt længere.

Sladder

Flere ser de falske end de rigtige nyheder

“I dag kan du ikke bare bringe en rettelse i næste dags avis, og så er alt godt. For spørgsmålet er jo, hvor mange mennesker der ser rettelsen, når fake news bliver opdaget. Faktisk er det som oftest sådan, at langt flere ser den falske nyhed, og dermed kan den sprede sig.”

Et eksempel på det, er da DSB sidste år oplevede at at få kritik for dårlig behandling i deres tog:

“Hvis 500.000 danskere så den nyhed, så kun 50.000 rettelsen, da det viste sig at nyheden var falsk.”

Sådan undgår du falske nyheder

  • Gå efter din mavefornemmelse.
    Hvis en historie lyder for utrolig til at være sand, så er den det nok. Undersøg sagen.
  • Hav kendskab til mediet – eller tjek det.
    Nogle hjemmesider bliver oprettet fra den ene dag til den anden kun for at kreere fake news.
  • Tænk dig om, før du deler.
    Hvis du læser noget, så forhold dig kritisk, og vurdér det, inden du farer til tasterne og sender det i omløb

Hvad, hvis det rammer dig?

Men selv om det altid har ligget til os mennesker at ville have opsigtsvækkende nyheder, at fabrikerede løgne når nyhedsfladerne, så står vi altså med lidt af et problem, når det gælder moderne fake news. Godt nok er vi ikke store i Danmark, men som land er vi nu alligevel presset på virkeligheden.

For hvis vi ikke står vagt om sandhedsidealerne og tænker os om, når vi ser en artikel trende på nettet, så skrider hele vores verdensbillede.

Fordelen ved, at fake news blev en del af det amerikanske valg, er, at vi er blevet bevidste om, at nyheder sommetider er noget, nogen finder på.

“Vi har rent faktisk lovgivning, der beskytter imod, at nogle skriver løgne om andre,” siger Pierre Collignon og nævner, at en mand sidste år blev idømt en bøde på 75.000 kroner for at fabrikere en nyhed om, at politiker Johanne Schmidt-Nielsen var død:

“Det var en bøde for fake news, men det farlige er, hvis dette skaber en glidebane over imod en dom om, hvad der er fakta. Det vil kunne skade den frie debat, men så længe vi har en lov imod, at vi ikke må skade andre, så er det jo fint.”

Blackmailing, det nye sort

William Atak rådgiver ofte danskere, der bliver udsat for shitstorms og fake news. Han oplever nemlig også, at der kommer meget personlige og falske angreb:

“Fake news er som oftest virksomheds-, kendis- eller politiker-relaterede, men de kan bestemt også være chikanerende og krænkende materiale om privatpersoner. Man oplever desværre, at kriminelle udnytter falske hjemmesider til at afpresse almindelige mennesker ved at sprede rygter om dem, indtil disse mennesker bukker under og hoster op med virkelig mange penge,” siger han.

“Det er ingen sag at fabrikere falske nyheder og starte en shitstorm. En politiker kan muligvis kæmpe sig igennem, men hvad hvis nogen pludselig har kompromitterende materiale om en privatperson, som de truer med at sende til hele hans familie, medmindre de får 10.000 dollars?”

En ny kampplads?

De senere år har flere førende journalister i både Danmark og USA slået på faglig tromme for den mere holdningsbårne og subjektive journalistik som løsningen på mediernes krise med at få kunder i butikken.

Men det har Pierre Collignon svært ved at se logikken i, når vi lever i en tidsalder med så stort et fokus på fake news:

“Man kan sagtens lave holdningsmæssig journalistik, men hvis hele pressen bliver til partikampagner, så har vi tabt noget. I USA forsvinder fornemmelsen af midten i disse år. Det er afgørende at finde en balance, for hvis vi lever i en verden, hvor vi ikke har et fælles grundlag for forståelse, får vi ikke løst problemerne. Derimod bliver den offentlige debat en kampplads frem for et sted, hvor vi kan finde frem til konsensus.”

En tåge af misinformation

Collignon mener samtidig, at vi må se en smule objektivt på hele fake news-fænomenet.

“Man bliver nødt til at sige, at fake news er et ret begrænset problem i en større historie om misinformation. Problemet med de falske nyheder er, at de er usande, og derfor skaber de en tåge, hvor man forsøger at påvirke læserne i stedet for at informere.”

Han mener også, at fagfolks udtalelse om at det var bedre i gamle dage, kan blive lidt for nostalgisk:

“Vi har aldrig levet i en verden, hvor der var konsensus om fakta. Og i dag kan det sommetider lyde, som om medierne skal beskytte læserne imod de falske oplysninger ved at filtrere indhold.”

Bullshit

Brug dit bullshit-filter

I stedet mener han, at ’tillid’ er nøgleordet.

“Vi skal passe på med at beskytte læserne for meget og i stedet have tillid til, at borgerne selv kan filtrere ting og have et veludviklet bullshit-filter. Vi har en højtuddannet befolkning, og vi skal egentlig bare bruge vores sunde fornuft, når det handler om falske nyheder,” siger journalisten.

Og det er rådgiver William Atak helt enig i. Og så synes han faktisk, at vi kan takke hr. Trump for noget:

“Fordelen ved, at fake news blev en del af det amerikanske valg, er, at vi er blevet bevidste om, at nyheder sommetider er noget, nogen finder på. Og når vi herhjemme tager afstand fra Trump, tager vi ofte også afstand fra falske nyheder. Det tror jeg kun er sundt.”

3 falske nyheder, der snød os i Danmark
  1. Borgmesters mand i Paradise Papers: 
    “Mine skattesager er helt i orden, her er ikke noget at komme efter.” Sådan skulle Københavns tidligere beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslevs mand have udtalt, da han pludselig figurerede på listen over skatteunddragende rigmænd, Paradise Papers. Men det var en satirisk nyhed, der blev flittigt delt via OnlinePosten, der dengang var en del af radioprogrammet ‘Den korte radioavis’.
  2. Donald Trump synes, republikanere er dumme:
    “Hvis jeg skulle stille op som præsident, ville jeg gøre det for republikanerne. De er den dummeste gruppe vælgere i landet. De tror på alt, hvad Fox News siger. Jeg kunne lyve, og de ville æde det råt.” Sådan skulle Donald Trump have sagt i et interview med magasinet People i 1998, lød det i et opslag, der blev ivrigt delt på de sociale medier. Men det var ikke sandt.
  3. Elbiler er alt for dyre i Danmark
    En grafik med teksten ‘Lande, hvor der er afgift på elbiler’, hvor kun det danske flag figurerede under, spredte sig hastigt på de sociale medier. Politikere og andre troværdige mennesker delte godtroende budskabet på blandt andet Twitter, og nyheden var hurtigt det helt store samtaleemne. Men det var ikke korrekt. I stedet var det et manipuleret billede, der var taget helt ud af kontekst, der delte usandheder.

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto