Måned på budget: En familie skærer ned

Kan en familie halvere deres madbudget og alligevel leve sundt og godt? Familien Schiøtz tager tyren ved hornene og lever for 2.000 kroner i en måned.

Familie på 4 på budget

Køleskabet bugner af alt fra ost til juice og grønkål, skabene er fyldt op med brød, fuldkornpasta og lækker granola, og på sofabordet er små snackskåle med nødder og tørret frugt. Sådan ser det typisk ud hjemme hos Heidi og Allan Schiøtz. Stille og roligt er familiens forbrug nemlig vokset, og de har nu et budget på 4 til 5.000 kroner, der dækker mad og personlig pleje hver måned. Samtidig er der uge efter uge en fyldt skraldespand, der ikke kan lukkes for madaffald og emballage, og børnene er vant til, at der altid er ekstra alternativer i køleskabet, hvis aftensmaden ikke lige falder i god smag. Derfor har familien i en måned udfordret sig selv for at finde ud af, hvad det vil betyde, når de skærer alt overflødigt væk.

Uge 1: Risengrød og popcorn

Projektets første uge bliver skudt i gang. Udgangspunktet er, at de skal bruge cirka 50 kroner om dagen på mad til alle fire, som vil blive fordelt på 10 kroner til morgenmad, 10 kroner til middagsmad og 30 kroner på aftensmad. Det er noget af en udfordring. Eksempelvis når der skal smøres madpakke for 2,50 kroner per mand. Familien er vant til, at der altid er et fuldt køleskab og derfor også frit valg på alle hylder, så den første uge kræver stor tilvænning. Risengrøden bliver dog modtaget med kyshånd fra børnene, og Heidi har regnet ud, at en pose popcorn koster 2,50 kroner per pakke. Derfor bliver det børnenes nye fredagshygge, hvilket falder i utrolig god jord.
“Selv om børnene finder sig i vores tosserier, så tænker vi meget på, at de får en god måned. Jeg har følt mig som en heks, når Caroline skulle drikke vand til morgenmaden, selv om hun meget hellere vil have juice, der er et godt energikick for hende,” siger Heidi.

Læs også: Tænk nyt og spar penge

Uge 2: Maden får mere værdi

Efter den første uge er projektet begyndt at blive hverdag på både godt og ondt. Familien har så småt vænnet sig til, at tilværelsen er noget mere skrabet end sædvanlig, og selv om det går fint, så mærker alle fire et savn efter den normale hverdag. Begrænsningerne giver dog også den effekt, familien håbede på. Når der ikke er meget at vælge imellem, får det, der er, lige pludselig meget mere værdi. Eksempelvis bliver William utrolig glad for rødkålssalat, og popcornene fortsætter med at være et hit. Ved spisebordet taler de også om, at mad koster penge, og at de derfor smider penge i skraldespanden, hvis de øser for meget på tallerkenen uden at kunne spise det. Derfor får børnene også en meget større forståelse af mads værdi, fortæller Heidi.
“Jeg har eksempelvis forklaret dem, at én pakke Havrefras koster 80 kroner per kilo, mens havregryn koster fem kroner, når det er på tilbud.”

Familiens 5 bedste sparetips
  1. Planlægning er altafgørende. Lav en madplan og indkøbsseddel hver uge.
  2. Tag på indkøb færre gange. Vi har altid handlet på en fast ugedag, men nu købte vi ind hver 8.-9. dag og fik så brugt ALT, der var i køleskabet.
  3. Erstat ingredienser i opskrifter, hvis du ved, at du alligevel ikke bruger det hele og ikke får det brugt bagefter.
  4. Prøv at skifte mærke. Hvis du eksempelvis altid køber den samme ketchup, så prøv andre slags, og find ud af, om du i virkeligheden bedre kan lide en billigere variant. Hvis ikke, så gør du det til et bevidst valg at vælge den dyre, og ikke bare fordi det er en vane.
  5. Tag en snak med børnene omkring deres vaner og behov. Måske behøver de for eksempel ikke altid dyre morgenmadsprodukter og snacks, men vil i stedet have det fint med havregryn og en rugbrødsmad.

Uge 3: “Skraldespanden kan lukkes”

I tredje uge er køleskabet mere uinspirerende end nogensinde før, og det er fristende at fylde det med nye varer. Men da der er rester tilbage, vælger Heidi og Allan at udskyde deres planlagte indkøb og i stedet spise, hvad der er, og de får brugt langt flere af deres rester, end de normalt ville gøre. Det kan blandt andet ses på deres skraldespand, de tømmer en gang om ugen, og som plejer at være fyldt helt op.
“Det er enormt tankevækkende, at vi normalt kæmper med at kunne lukke låget på skraldespanden sidst på ugen, men at den slet ikke er fyldt nu,” siger Heidi. Både hun og Allan er normalt opmærksomme på at minimere madspild og affald, og derfor har den halvtomme skraldespand været en stor øjenåbner for dem.

Læs også: Giv gamle sager nyt liv

Uge 4: Vores gamle budget er helt uacceptabelt

Eksperimentet er ved at nå sin ende, og da familien har haft et fornuftig budget indtil videre, bruger de lidt ekstra penge på krydderier til en indisk gryderet og til at bage Carolines yndlingskage. Det gør, at de sidste par dage er nemme at komme igennem, og afslutningen af projektet fejrer de med hjemmelavet pizza og en tur i legeland.
“Det har virkelig været mentalt hårdt, og jeg er glad for, at vi ikke er nødsaget til at leve sådan her altid. Men vi er også gået glade og mætte i seng hver aften, og jeg er utrolig imponeret over, hvor flot børnene har taget det,” understreger Heidi.

Overholdt budgettet

Generelt har familien fået sund og god mad med mange grove grøntsager, og det er lykkedes dem kun at bruge i alt 1.426 kroner på mad i løbet af måneden. Med personlig pleje indregnet bliver det til 1.834 kroner, og efter måneden er gået, har familien stadig mad i overskud på hylderne. Det vigtigste, Heidi og Allan har opnået, er dog, at de har fundet ud af, hvad der i virkeligheden er vigtigt for dem, og hvad der bare har været vaner.
“Jeg synes, at vores tidligere budget på 4 til 5.000 kroner virker helt uacceptabelt nu,” siger Heidi og fortsætter: “Vi er blevet meget mere bevidste om vores forbrug, og det har givet os nogle nye, gode og billige vaner. Allan og jeg er eksempelvis begyndt at spise havregryn hver morgen. Det er billigt og mætter godt.”

Spar 500 kr. om måneden

Brød

Før: Normalt ville familien købe både rugbrød og franskbrød. På en måned blev det til omkring 150 kroner.
Efter: Ved selv at bage rugbrød og boller brugte familien kun 50 kroner.

Snacks:

Før: Før projektet fik børnene og deres legekammerater nødder og tørret frugt som snacks. Det blev til omkring 200 kroner om måneden.
Efter: Under projektet fik børnene i stedet æbler, rugbrød og boller, hvilket kostede cirka 60 kroner.

Fredagsslik/kage:

Før: Familien plejede normalt at hygge med bland-selv-slik for cirka 80 kroner om måneden. Herudover brugte de cirka 100 kroner på hjemmebagt kage og kage fra bageren.
Efter: I stedet for at bruge penge på slik og kage købte familien popcorn, når der skulle hygges ekstra. En pose koster cirka 2,50 kroner per pose, og derfor blev der brugt 30 kroner på popcorn.

Aftensmadsmåltid:

Før: Et typisk aftensmåltid før projektet kunne bestå af kyllingesteg med en blandet salat, hjemmelavede ovnkartofler og pesto, der koster omkring 125 kroner.
Efter: Under projektet var risengrød en typisk ret til aftensmaden, hvilket koster omkring 10 kroner for hele familien.

I alt har brugte familien på 655 kr. om måneden på disse poster, og i eksperimentet blot 150 kr. Samlet en besparelse på 500 kr.

Læs også: 6 greb, der sætter nyt og budgetvenligt præg på din bolig

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto