Louisa Lorang: “Familiemiddagen om spisebordet er ikke det vigtigste”

Vi lægger alt for meget i middagsmåltidet, som det tidspunkt hvor børnene skal have sund og nærende mad, og vi skal hygge os som familie. Det bliver hurtigt til brok og frustrationer, mener kok Louisa Lorang.

Vi er mange familier, der drømmer om familiemiddagen som hyggeligt samlingspunkt med ro og nydelse omkring bordet. Men måske tænker vi for meget i kasser, når det kommer til den gode familiemiddag. Det mener Louisa Lorang i hvert fald.
“Jeg tror, at noget af det, der skaber frustrationerne, er, at alting står og falder på måltidet isoleret ved spisebordet, hvor man smadder gerne vil have, at børnene får både sund og nærende mad, får nok af den, og at vi i øvrigt hygger os som familie. Og det forstår jeg godt! Det behøver måske bare ikke være klokken 18, det hele skal ske”, siger Louisa Lorang, kok, kogebogsforfatter og mor til tre.

På børnenes præmisser

Børn er nemlig ofte sultne meget tidligere end voksne, og når vi ikke accepterer og imødekommer dét, så vokser risikoen for at familiemiddagen bliver kort og måske konfliktfyldt, mener hun.

“I børnenes eftermiddagssult griber man tit til en rosinbolle, eller børnene kammer helt over af sult, fordi man forsøger at trække dem til aftensmaden. Og så vil de ikke rigtigt noget, når man endelig rammer ’familiemåltidet’, og så kan det føles som om, det går i vasken”, siger hun.

Bred det gode familiemåltid ud

Men sådan behøver det ikke at være. Man kan sagtens gøre noget andet for at få både mere sund mad i børnene og en hyggeligere samling omkring spisebordet.

Louisa Lorang

Hun er 41 år, selvstændig kok, forfatter til 13 kogebøger og kvinde bag eget gratis madmagasin, Lorang & Co. Hun er desuden gift og mor til tre børn på 11, 8 og 2,5 år. Læs mere på Louisalorang

“Måske er familiemiddagen om spisebordet ikke det vigtigste. I min bog starter familiemiddagen længe inden, vi når spisebordet – og heldigvis for det! Det sparer os for en masse af de klassiske konflikter med kriser over dampet blomkål, de ikke har lyst til, trætte børn, der bliver kede af det, og forældre, der bliver sure”, siger Louisa Lorang.

Vi starter tidligt

Hjemme hos dem starter middagen nemlig ofte allerede ved 15 til 16-tiden.
“Vores familiemåltid starter som regel, når vi kommer hjem, og jeg stiller en ordentlig røvfuld gnavegrønt frem til børnene, som de kan gå amok i. Så ved jeg, at de får en masse godt og sundt at spise, og det køber mig noget tid og ro til at lande og lave mad. Alle ved, det kan være en kæmpe stressfaktor at komme hjem med sultne børn, hvis man ikke er på forkant”, siger hun.

Det bliver hyggeligere

Den skabelon er en vigtig årsag til, at aftensmåltiderne hjemme hos familien Lorang oftest er længere og hyggeligere, end hvad man typisk forbinder med hverdagsfamiliemiddage.
“Det kan så sagtens være, at de kun gider spise frikadeller eller kartofler med smør på, når vi når middagsbordet, men det er bare totalt okay, når jeg ved, de har kværnet et halvt kilo gulerødder forinden. Det giver os meget mere ro til at hygge os, at vi ikke behøver at være over dem”, siger Louisa Lorang.
Nogen vil måske tænke, at børnene dermed får spist sig mætte inden aftensmaden, men er det tilfældet, så går det også nok i Louisa Lorangs bog. Det er der nemlig flere gode ting at sige om.

Spar tid – et spørgsmål om indstilling

“Jeg tænker først og fremmest, at man immervæk skal spise mange agurkestave for at blive rigtig mæt, men hvis de er blevet halvmætte og ikke har lyst til det hele på bordet, så ved jeg i det mindste, at de har fået deres grøntsager og vitaminer i løbet af dagen”, forklarer hun.

Gider ikke være sur

For det andet har Louisa Lorang bestemt sig for, at den slags krumspring er en gevinst. For hun gider være sur og brokke sig.
“Nogle gange bruger jeg da også 45 minutter eller en time på aftensmad, der ikke bliver spist så meget af, eller som er hurtigt overstået igen, men jeg ser det egentligt altid som en gevinst for madpakkerne, som til gengæld bliver lettere næste morgen. Så skal jeg måske bare smide en pølsemad ved siden af, og så er den klaret”, siger hun.

Jeg har sænket barren

Og for det tredje så har Louisa Lorang også bare sænket barren for, hvad der er et godt måltid hos dem, og det gør hende grundlæggende mere glad og tilfreds.
“Vores aftensmåltid ved spisebordet er oftest ovre på 20 til 25 minutter og starter vildt tidligt. Og børnene smutter ned, før min mand og jeg er færdige. Men det er helt okay. Bare de venter på hinanden. For at være ærlig vil jeg meget hellere have 15 hyggelige minutter, hvor de kun kører kartofler med smør ind, men samtidig fortæller om deres dag, og alle er glade”, siger hun.

Brug kokke-tricket

Hun holder dog på, at familien skal samles om bordet – med mindre man altså lige er til sport. Louisa Lorang har også en anden fidus i ærmet, som gør måltiderne og hverdagen mere afslappede.
“Jeg er en sucker for at gøre det nemt for mig selv, og så jeg kører altid kokketricket og skræller hele posen med gulerødder, når jeg tager den ud ad køleskabet eller vasker og skærer begge peber-frugter, når jeg er ved det. Det er altså et virkelig godt trick!” siger Louisa Lorang.

Gnavegrønt er skønt

Alt det kræver, det er en samling af indsatsen og en masse gode bøtter, der kan stables i køleskabet.
“Til gengæld er det drønnemt om eftermiddagen bare at hive bøtterne frem og sætte på bordet. Eller at smide gnavegrønt i madpakkerne,” siger Louisa Lorang.

Sådan en pose gulerødder, der skal skrælles, er desuden noget, børnene nemt kan inddrages i.
“Vi har et stort samtalekøkken, og jeg elsker, at vi oftest bare er i samme rum. Nogle skærer eller skræller noget, andre dækker bord, og nogle gange hænger de også bare ud eller laver lektier, men det forlænger familiesamværet omkring måltidet”, forklarer hun.

Spring over, hvor gærdet er næstlavest

Selvom Louisa Lorang er fan af nemhed i køkkenet og mest mulig tid til hygge, så har du måske også set tit hende på skærmen med forslag til nem og sund, hjemmelavet aftensmad.
“Jeg vil virkelig gerne slå et slag for hjemmelavet mad. Det behøver ikke være meget svært eller tage meget lang tid. ”Det er det nemmeste i verden”, siger jeg altid, og jeg mener det virkelig. Det skal det være”, siger Louisa Lorang.

Ærgerlig udvikling

Hun har nemlig bemærket, at der kommer stadig flere færdigretter i supermarkedernes kølediske. Også en masse sunde og økologiske varianter, men hun synes stadig, det er en ærgerlig udvikling:
“Jeg laver overhovedet ikke gourmetmad til min familie til hverdag. Allerhelst skal det bare tage tyve minutter. Man må så gerne gribe til nemme løsninger, men der ér altså noget særlig ved at tilberede maden og se hvad den kommer af. Også noget lærdom, som jeg synes, vores børn har godt af at se. Maden kommer ikke bare fra en foliebakke i køledisken”, siger hun.
Familiemåltidet kan måske altså sagtens blive både hyggeligere og roligere, men stadig hjemmelavet, hvis man, som Louisa Lorang, er villig til at justere lidt på rammerne og forventningerne.

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto