Far skal på banen, hvis dit barn skal være sprogligt stærk

Han bruger nemlig ikke nær så mange rutineprægede hverdagsord som mor, og så er han god til at bruge nye, spændende ord, der udfordrer barnet.

Far og sproglig udvikling - perspektiv

Den første tid bruger forældre sjov ansigtsmimik, fagter og lyde til at kommunikere med deres spædbørn, men hurtigt tager ordene over. Som med et trylleslag begynder de små at opfange ord hist og pist, og det er mors og fars fortjeneste. Både mor og far er nemlig vigtige for barnets sproglige udvikling, understreger lektor Anders Højen, der forsker i børns sprogtilegnelse på Aarhus Universitet. Men far har en særlig evne til at afsøge andre afkroge af det sproglige univers, som er særligt lærerig for barnet.

Far udfordrer den sproglige udvikling

“Vi har grund til at tro, at fædre bruger andre ord, end mødre gør. Mænd bruger i højere grad mere maskuline hjørner af ordforrådet, som bevæger sig ud over de ord, der bruges i barnets hverdagsrutiner. Jo flere åbne spørgsmål man stiller, jo længere ud i yderkanten af ordforrådet og de avancerede sætningskonstruktioner kommer man,” siger han.

Mødrene betyder ikke så meget

I North Carolina har en række forskere undersøgt, om der er forskel på, hvordan mor og far taler med deres barn. 92 mødre og fædre fik til opgave at bladre igennem en billedbog uden tekst med deres børn og tale om det, de så. Undersøgelsen viste, at børnene blev bedre til at tale, hvis fædrenes ordforråd var stort. Mødrenes ordforråd betød ikke nær så meget, selvom de faktisk talte mere med børnene.

Vi er med i Danmark

Også her i Danmark er vi blevet opmærksomme på, hvor afgørende far er i forhold til at få sprogligt begavede børn. I to børnehaver i Dianalund hjælper projektet ”Far snakker” børnehavebørn med sproglige vanskeligheder med at få udvidet repertoiret af ord. Her tilbringer far og barn en hel dag sammen, hvor de løser poster i et orienteringsløb, lapper cykler og kokkerer sammen. Alt sammen for at fremme ungernes sprog.

Undersøgelser peger på, at børns sproglige kunnen hænger sammen med, hvor mange børnebøger de har, og hvor tidligt de begynder at få læst højt.

“Børn skal lære tusindvis af ord, derfor er det godt for dem at høre ord, der ligger lige i yderkanten af de ord, de kan i forvejen. Hvis de har lært at sige ”vov”, ”hej” og ”mælk”, så hjælper det ikke at høre de samme ord igen og igen.

 Så stor betydning har dit barns sprog for dets fremtid
  • Børns ordforråd i toårsalderen hænger sammen med deres score i de nationale tests ti år senere.
  • Der er sammenhæng mellem børns testscore ved børnehavestart, og hvordan de klarer sig 25 år senere med hensyn til gennemførelse af uddannelse, indkomst, sandsynlighed for at have fast ejendom og for at være i et ægteskab.
  • Halvdelen af alle indsatte har sprog- eller læsevanskeligheder. Det samme gælder for stofmisbrugere.

De er etableret. Det er vigtigt også at udfordre sine børn og introducere nye, spændende ord, der læner sig op ad dem, de allerede kan. Det kunne være ”hale”, ”velkommen” og ”indkøb”. Man skal ikke være bange for at lade sine børn stå lidt på tæer og tale til dem i vendinger, som de kun knapt nok forstår. Det praktiserer fædrene måske i højere grad,” siger sprogforskeren.

Børn og pligter: Så meget kan du forvente

Læg op til dialog

Korte og kontante beskeder, der ikke lægger op til dialog, bør begge forældre holde på et minimum. Selvom det kan være lidt af en prøvelse, når den treårige kaster sig på gulvet i et hysterianfald i det lokale supermarked.

“Hvis man taler meget primitivt til børnene og giver dem forbud ved at sige ’Hold op med det’, ’Læg den ned’ og ’Gå ind på dit værelse’, så lærer børnene mindre. Bruger man mere understøttende og interagerende sætninger som ’Hvorfor opfører du dig sådan?’ og ’Hvad tror du, der sker, hvis du stopper med at surmule?’, så tvinger man sit barn til at forklare sig og bruge sit sprog,” forklarer Anders Højen.

Tal med dine børn

Børn af forældre, der taler meget med dem, og som spørger nysgerrigt ind, når de fortæller, lærer generelt at udtrykke sig langt hurtigere, forklarer Anders Højen.

Pigers ordforråd er større end drenges i to-tre årsalderen. Men når vi når op i fem-seks årsalderen, udligner det sig.

“Vi mennesker har nogle medfødte mekanismer, som gør os i stand til at lære sprog, så når vi bliver udsat for tale, så lytter vi. Små børn analyserer sproget, og identificerer hvilke lyde, der lader til at være vigtige. Børn har brug for at blive talt til for at kunne lave de analyser. Derfor er det rigtig godt, at mor og far taler med deres børn, når de for eksempel bliver madet og badet. Heldigvis har forældre en fantastisk evne til at plapre løs, selvom de ikke får andet end et ’gugarr’ retur.”

Børnene ignorerer støj

I løbet af en dag siger mor flere ord end far. Det samme gjorde mødrene i studiet fra University of North Carolina. Derfor kan det måske undre, hvorfor fars tale alligevel betyder mere. Forskerne spekulerer i, at det netop både har noget med måden, far taler med børnene at gøre, men også at mor faktisk taler så meget, at børnene når til et punkt, hvor de ikke kan kapere mere læring. Så selvom mor har mange ord at dele ud af, og gavmildt gør det, så kammer det til tider over med al den – i barnets ører – støj. Heldigvis er små børn sådan indrettet, at de nok selv skal give udtryk for det, hvis de ikke orker mere snak.

“Børn kan sagtens blive overstimuleret. De lukker bare ned ved at dreje hovedet væk, hvis de ikke er klar til at tage imod mere sprogstimuli,” forklarer sprogforskeren.

5 tips til, hvordan du stimulerer dit barns sprog
  • Tal meget med og til børnene, også når de er helt små. Tag dem med på indkøb og forklar dem, hvad alle grøntsagerne hedder, eller tag dem med ud i naturen og snak om alle dyrene.
  • De allerfleste taler spontant med lidt lysere og tydeligere stemme og gentager sig selv mange gange, når de taler med helt små børn. Det kan lyde lidt grotesk nede i supermarkedet, men det er faktisk rigtig godt. Børn har nemlig mere lyst til at lytte til lyse stemmer, og de kan nemmere identificere lyde, når man taler tydeligt.
  • Interesser dig for barnets perspektiv, og stil masser af åbne frem for lukkede ja/nej spørgsmål, som får dit barn til at spekulere og øve sig i at konstruere sætninger. I stedet for at spørge ”Er hunden ikke sød?”, så spørg ”Hvad synes du om hunden?”
  • Læs med dine børn fra de er helt små. Når man læser, bevæger man sig ud over dagligdagens vendinger og klicheer. I hverdagen har vi et begrænset ordforråd, som tager udgangspunkt i de samme rutiner – børnene står op, får ble på, kommer i tøjet, spiser morgenmad og kommer i vuggestue. Når man læser bøger, bliver verden meget større. Så er man måske pludselig ude at flyve eller ser en krokodille.
  • Byg videre på det, barnet siger, og spørg ind til deres historier.

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto

*/