Der findes ikke forbudte følelser

Alle har dem, få taler om dem. Følelser, som vi har vedtaget er upassende. Men det er hverken rart, sundt eller konstruktivt at lade, som om du ikke føler ensomhed, nervøsitet eller mangler sexlyst, bare fordi det ikke er accepteret. Så føl løs!

Forbudte følelser

“Hvad har du på hjerte?” spørger Facebook, mens cursoren blinker i den hvide statusboks. Men i virkeligheden er det langtfra alt, vi har på hjerte, vi ønsker, at andre skal vide noget om. Sådan er det også i det virkelige liv. Der er følelser til pænt brug og følelser til privat brug. Glæde, taknemmelighed, stolthed og kærlighed er en håndfuld af dem, vi gerne skilter med. Misundelse, skadefryd, afhængighed, ensomhed og sorg er nogle af dem, vi hellere holder for os selv. Men hvorfor gemmer vi de forbudte følelser væk?

Læs også: Du smitter andre med dine følelser 

Føler sig mindre attraktiv

“Forbudte følelser er følelser, vi af forskellige årsager har dømt ude. De er ikke sjældent forekommende, de er bare ikke blandt dem, vi hylder som samfund. De opleves som pinlige eller skamfulde, og vi betragter tit os selv som mindre rigtige eller mindre attraktive for at have dem,” forklarer psykoterapeut og foredragsholder Ilse Sand. Hun har tit siddet over for mennesker med forbudte følelser i sin praksis.

“Angst, nervøsitet og usikkerhed er nogle af dem. Nogle synes for eksempel, at det er meget pinligt, hvis en date kan se, hvor nervøse de er. Andre skammer sig over manglende lyst til sex. Det er mere tabu i dag end tidligere, hvor lyst til sex kunne være værre, især for kvinder. Men faktisk er der mange par, der ikke har noget sexliv. Det reklamerer de bare ikke med, for vi tager det som en selvfølge, at det hører med til det gode liv at have det.”

Med tiden har vi også ændret syn på, hvad der socialt acceptabelt at føle, siger Ilse Sand:

“Tidligere var vrede og grådighed ilde set − i dag er det mere flovt at være beskeden, ydmyg og tilbageholdende. Vi skal være fremme i skoene og føre os frem med selvtillid og overbevisning.”

Vi suger maven følelsesmæssigt ind

Når vi taler om rigtige og forkerte følelser, handler det en hel del om, hvordan vi gerne vil iscenesætte os selv i det sociale og professionelle liv. Vi vil gerne have, at lyset falder rigtigt på os, og det betyder, at vi gerne drejer de mest flatterende sider udad, klemmer os ned i lidt for stramme sko og suger maven ind – også i følelseslivet.

“I dag vil folk meget gerne være ‘rigtige’. Og have de ‘rigtige’ følelser. Egentlig vil vi allerhelst fremstå perfekte. Og nogle følelser hører måske ikke helt med til billedet. Så holder vi dem hellere for os selv eller lader, som om de næsten ikke fylder noget i os, selv om sandheden er helt modsat. Jo mere forbudte følelser føles, jo mere fylder de typisk,” siger Ilse Sand.

4 tips til at bryde med de forbudte følelser

1.

Mød dine følelser med venlighed

Uanset om du og samfundet synes, de er pæne eller grimme, skal du møde dine følelser med venlighed. Invitér dem indenfor, og lær dem at kende. Når du anerkender og accepterer dem, kan du arbejde med dem.

2.

Læg ikke låg på

Det er usundt og generer din omverden. Ignorér ikke dine følelser, og hvad de udspringer af. Selv om du stikker hovedet i busken, kan både du og dine medmennesker ofte mærke følgeeffekter som vrede, irritation, tristhed eller træthed. I nogle tilfælde kan du også blive syg af ikke at respektere dine følelser og grænser.

3.

Giv plads til tyngden

De fleste giver plads til den umiddelbare reaktion – sorgen, for eksempel. Men giver du også plads til, at den er aktuel flere år senere?

4.

Tal og lyt

Gør det forbudte til en naturlig del af samtalen. Prøv at turde tale om det svære på lige vilkår med alt muligt andet. Det er ikke altid rart at tale med en meget alvorligt syg ven eller en, som er i dyb sorg, men det skylder vi hinanden som mennesker.

Kilde: Ilse Sand og Camilla Carlsen Bechsgaard

Ensformige “perfekte” jobannoncer

Men hvor står spillereglerne for, hvilke der er de “gode karakteristika” og “rigtige følelser” at vise? En del af dem står uskrevne hen, men ifølge Ilse Sand er der i hvert fald ét sted, de står skrevet sort på hvidt:

“Du er udadvendt, social, smilende, positiv, kan have mange bolde i luften, har stort overblik, personligt overskud og så videre. Det står sort på hvidt i jobannoncer hvad tidens mest attraktive type er for en. Det er langtfra alle, der er sådan af natur, men de fleste prøver alligevel at passe ned i kassen,” forklarer hun.

Det bliver hurtigere for tungt for omverdenen, end det stopper med at være tungt at bære på for den, der går igennem følelserne.

Facebook hjælper ikke

Et andet sted, hvor vi regulerer, hvad der er rigtigt og forkert at sige højt om os selv, er på sociale medier, hvor andre bogstaveligt talt kan vende tomlen op eller ned. Og det er også noget, psykologer kender til i deres praksis. Psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard siger:

“I alle de år, jeg har fungeret som terapeut, har der været følelser, som ikke har været okay at tale om, men jeg synes, det er et fænomen, som er blevet mere udpræget i Facebooks levetid. For de helt unge er det også et sted, man kan blive ekskluderet og bagtalt, hvis man falder udenfor. For voksne foregår det mere i det usagte.”

Mindre frisindet?

“Man siger, at vores samfund er blevet mere frisindet, men jeg mener, at dommen, vi fælder over hinanden i dag, er hårdere. Før i tiden var det lettere åbent at sige, at man stak udenfor, og blive accepteret for det. I dag er responsen tit: ‘Pjat med dig!’,” siger Camilla Carlsen Bechsgaard.

Når det italesættes, kan de fleste jo sagtens rationelt forstå, at det er svært og tager tid at komme sig oven på eksempelvis et tab. Derfor slår vi det hen, hvis nogen drister sig til at sige højt, at de føler, det er forbudt at tale om.

“Selvfølgelig kommer man sig ikke over at have mistet sin søster eller være gået fra sin ægtefælle med et fingerknips. Alligevel kan det godt blive for meget at høre på, og inde i os selv kan vi efter noget tid ufrivilligt komme til at tænke: Kom nu videre! Der opstår en forskrækkelse over tyngden i folks følelser. Det bliver hurtigere for tungt for omverdenen, end det stopper med at være tungt at bære på for den, der går igennem følelserne,” siger Camilla Carlsen Bechsgaard.

Når venskaber bliver mere som velgørenhed

Det kommer i stedet til at handle om en opfyldelse af egne behov, forklarer hun:

“Forestil dig, at du har fem veninder: Tre, der er sjove og lette at være sammen med, som godt gider hænge ud med dine børn, og som gider tage med ned og træne. Den ene tilbageværende veninde er blevet skilt for et år siden og hænger med mulen over dét, og den anden venindes mor er inde i et langt kræftforløb og er kørt helt ned til sokkeholderne over det. De sidstnævnte veninder kommer du let til at se som en slags velgørenhedsaktivitet, mere end du ser dem af lyst.

Du ved, når du ser dem, at det bliver lidt hårdt arbejde, og at du skal lytte på deres vilkår, men uden at det giver dig personligt noget. Hvis de to veninder bliver ved med at have det svært efter fem år, så tør jeg æde min gamle hat på, at venskaberne løber ud i sandet, medmindre I er usædvanligt tætte. Det har man ikke overskud til at blive ved med. Så vælger man dem, som er lettere at være sammen med. Helt ubevidst – ikke som en bevidst ond handling overhovedet.”

De svære følelser er nødvendige

Følelserne bliver altså forbudte, fordi vi med rette er bange for at blive dømt mærkelige eller i værste fald at blive socialt ekskluderet, og så giver vi os selv mundkurv på.

“Det er en ubevidst mekanisme, der sker. Det gør egentlig ikke følelserne forbudte, men det er en erkendelse af, at hvis man vil have et socialt liv, så kan man ikke blive ved med at tale om dem. Det orker folk bare ikke. Men det er virkelig en ting, vi alle sammen burde øve os på. De svære følelser har også deres berettigelse,” siger Camilla Carlsen Bechsgaard.

Her er de forbudte følelser, terapeuten møder oftest

Og ifølge psykoterapeut Ilse Sand er du ikke alene:

  • Manglende sexlyst
  • Misundelse
  • Jalousi
  • Skadefryd
  • Angst
  • Nervøsitet
  • Usikkerhed
  • Beskedenhed
  • Ydmyghed
  • Tilbageholdenhed
  • Hjælpeløshed
  • Magtesløshed
  • Afhængighed
  • Uselvstændighed
  • Sorg
  • Ensomhed
  • Sensitivitet
  • Introverthed
Hvorfor er forbudte følelser så vigtige?
  • Alle følelser har en funktion
    Og alle følelser er vigtige! Når nogle bliver opfattet som positive, og andre negative, er det misvisende. For så tror folk, at de positive følelser er gode følelser, og de negative følelser er dårlige. Det passer ikke. Der er bare nogle følelser, der føles mere behagelige, når vi oplever dem, end andre.
  • Negative følelser er ikke farlige
    Selv om mange af os føler, at vi ikke skal have dem. De er der af en grund og kan virke skærpende og positive på andre områder. Hvis du er i dårligt humør, kan du for eksempel være mere tilbøjelig til at opdage, hvis nogen forsøger at lyve over for dig.
  • For meget fokus på de negative følelser kan være skidt
    Men ikke følelsen i sig selv. Det, der kan blive usundt, er, hvis man hænger fast i en følelse. Men det er lige skidt at være meganegativ som megapositiv. Så anerkend de følelser, der er negative, og lad dem passere.
  • Adressér dine følelser, og find kilden til dem
    Forbudte følelser, som for eksempel skam, vrede og misundelse, kan gøre dig opmærksom på det, der udløser følelsen, så du kan lære at undgå det i fremtiden. Faldgruben er ikke at gå og gruble alt for længe over følelserne.

Kilde: Ebbe Lavendt, erhvervspsykolog og forskningsformidler ved Center for Positiv Psykologi

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto