Faktatjek: 4 trends om sund fordøjelse

Ingen gluten, ingen mælk, mere superfood. Tarme og sund fordøjelse kloger mange sig på, men hvad er facts, og hvad er bare trends? To forskere fra mave-tarm-afdelingen på Hvidovre Hospital fortæller her, hvad der er op og ned.

Sund fordøjelse

Gluten giver luft i maven. Komælk er kun til kalve og ikke til mennesker. Der findes mange påstande om tarme og fordøjelse, og ofte er de forfulgt af en tilhørende kur, som nogen forsøger at prakke dig på. Men hvad er egentlig videnskabeligt bevist?

Forkerte diæter

Andreas Munk Petersen og Sofie Ingdam Halkjær arbejder side om side på mave-tarm-afdelingen på Hvidovre Hospital. Alt for ofte hører de om modediæter, der er blevet misforstået af velmenende patienter.

Det forholder sig faktisk sådan, fortæller de, at de fleste sundhedstrends og formaninger om tarme og fordøjelse ikke bør følges af de danskere, der ikke er diagnosticeret med en allergi. Det kan nemlig betyde, at vi får for lidt af en masse vigtige kostfibre og vitaminer, hvis vi undgår bestemte fødevaregrupper.

Om eksperterne

Andreas Munk Petersen og Sofie Ingdam Halkjær er forskere på mave-tarmafdelingen på Hvidovre Hospital og er lige nu aktuelle med bogen ‘100 myter om fordøjelse og kost’, som er udgivet på FADL’s Forlag. Du kan købe bogen lige her.

1. Gluten: Hvor slemt er det egentlig?

Gluten er i folkemunde nærmest blevet tarmens ærkefjende nummer ét. Det gør os oppustede, giver dårlig mave, tærer på energien og laver huller i tarmen, lyder det. Flere patienter kommer derfor til Andreas med en formodning om, at de har glutenallergi.

“Mange mener, de er glutenallergikere, men det er der kun et par procenter ud af hele befolkningen, der er. De oplever, at dele af tarmens slimhinde bliver nedbrudt som en reaktion på gluten,” fortæller Andreas Munk Petersen.

“Men hvis du ikke er diagnosticeret med cøliaki, altså gluten-intolerance, er gluten ikke farligt for din krop,” siger Sofie Ingdam Halkjær.

“Til gengæld får du ikke de mange gode kostfibre, vitaminer og mineraler, som hjælper til at fremme fordøjelsen, hvis du helt undgår kornprodukter. Så er det i hvert fald meget vigtigt, at du sørger for at få dem andre steder fra,” tilføjer hun.

Vidste du, at …
glutenintolerance bliver diagnosticeret på baggrund af en kikkertundersøgelse, hvor der tages en vævsprøve af slimhinden i tarmen?

Hvis du er allergisk, er du ofte ikke i tvivl

Gluten er et protein, som man finder i de fleste kornsorter, og man kan derfor spore det i de fleste morgenmadsprodukter, brød og kager, det meste slik, øl og generelt i forarbejdede fødevarer.

“Glutenfri produkter er typisk væsentlig dyrere end normale produkter, og samtidig skal man købe ekstra vitaminer og kosttilskud. Det er lidt tosset, hvis du i realiteten ikke har et problem, og hvis du er allergisk, er du ofte ikke i tvivl,” siger Sofie Ingdam Halkjær. Er du glutenintolerant, bliver du nemlig rigtig syg og dårlig i flere dage ved bare et lavt indtag.

2. Komælk: Er det noget for mennesker?

En anden synder, som ofte får skyld for tarmravage og ubehag, er mælk. Vi har som små altid fået at vide, at vi skal huske at drikke mælk, så vi kan få stærke knogler og tænder. Men pludselig var den menneskelige krop alligevel ikke designet til at drikke komælk, lød det, og mange boykottede det hvide guld.

“At være decideret laktoseintolerant er en genetisk tilstand, hvor man mister evnen til at omsætte mælkesukkeret, og det giver oppustet mave og diarré. Men den generelle opfattelse af, at mælkeprodukter skulle være farlige for os, passer slet ikke,” siger Sofie Ingdam Halkjær.

Tip! Mælkesukker, altså laktose, findes ofte i små mængder i de fleste laktosefri produkter, fordi det kun bliver delvist fjernet. Er du laktoseintolerant, bør du derfor holde dig til produkter som rismælk, mandelmælk og sojamælk.

Går glip af vigtige vitaminer og mineraler

De fleste mennesker af nordisk herkomst kan nemlig sagtens omsætte mælkesukkeret og tåle mælk. Men man kan godt møde flere laktoseintolerante blandt de borgere, der ikke er fra disse breddegrader, oplyser Sofie Ingdam Halkjær:

“Men vi snakker måske om 10 procent af befolkningen, som er intolerante, og det svarer jo til, at 90 procent altså ikke er det. Og hvis du er intolerant, er du – igen – ikke i tvivl.”

Kan du ikke tåle laktose, kan du ikke optage mælkeprodukter. Derfor gærer det i tarmene og kan give mavesmerter, diarré og oppustethed. Husk i øvrigt, at hvis du er allergisk over for gluten, og altså er diagnosticeret med cøliaki, er der en stor risiko for, at du også er overfølsom over for laktose.

Men! Du går glip af mange gode vitaminer og mineraler, hvis du dropper mælken helt, selvom du ikke er laktoseintolerant.

Læs også, hvorfor Magnesium er et livsnødvendigt mineral 

3. Fermentering: Godt for tarmene – eller hvad?

En af tiden store tarmtrends er fermentering, altså gæring, som alle bloggere opfordrer os til at gå i gang med hjemme i køkkenet.

“Fermenterede fødevarer indeholder en masse gode bakterier, som man formoder kan ændre på ens tarmflora. Men der findes faktisk ingen egentlig videnskab, som viser, at de her produkter har en gavnlig effekt,” fortæller Sofie Ingdam Halkjær.

Kombucha, en eksotisk te

Kombucha er også populært. Den gærede te fremmer de gode bakterier i tarmene, lyder det, og har igennem de sidste to årtusinder nærmest været en livseliksir i Kina.

Teen består hovedsageligt af sukker og vand, men kombuchasvampen, også kaldet scoby’en, er den, der sørger for den naturlige fermenteringsproces og omdanner det meste af sukkeret til alkohol, organiske syrer og andre næringsstoffer. Du får derfor en sund og lækker, let brusende te, som mange tilhængere drikker hver morgen.

Kål, kål og atter kål

Mange fermenterede fødevarer er kålbaserede, som sauerkraut og kimchi, der er baseret på kinakål, som er fyldt med fibre, der jo altid hjælper til en god tarmfunktion.

“Så selv om der ikke findes et endegyldigt studie eller bevis for virkningen, er vi da positivt stemt for sandsynligheden,” siger Andreas Munk Petersen.

4. Superfoods: Bliver man supersund af dem?

Såkaldte superfoods er også en af de helt store sundhedstrends, der florerer på nettet. Chiafrø, gojibær og gurkemeje skulle efter sigende give dig en god fordøjelse, et godt hjerte, sunde tarme og mere energi.

“Superfoods er fødevarer, som skulle være særligt sunde, og som ofte lyder lidt eksotiske. Men mange af vores egne, helt almindelige fødevarer kunne du i realiteten også putte under kategorien superfoods,” forklarer Sofie Ingdam Halkjær.

Varieret kost, god fordøjelse

Helt almindelig hverdagsmad som fisk, fuldkornsprodukter og grøntsager er mindst lige så sundt som alle de eksotiske frø og rødder, der hypes som gode for fordøjelsen lige nu. Det gælder simpelthen bare om at spise varieret.

“Men fyld dig bare med chiafrø og ingefær – det er jo ikke farligt,” siger Andreas Munk Petersen.

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto