Børneværelset: 13 (billige og nemme) ideer til fornyelse

Giv børneværelset en kreativ overhaling uden at vælte budgettet. Få inspiration til 13 nemme og billige projekter, hvor dit barn også kan være med.

Børneværelset med bjerge malet på væggen

En gang i mellem skal der ske lidt nyt på børneværelset… men det behøver hverken at være dyrt eller tidskrævende at skabe et nyt look, som passer både til dit barns alder og personlighed.

Giv dig i kast med pensler, limpistoler og fingerstrik, og lad dit barn hjælpe til (eller måske endda lede an!) i operation Room Makeover. 🙂

Børneværelse eller slagmark?

Et rodet børneværelse er godt – i hvert fald når det betyder, at der bliver leget i timevis (selvom det kan lige en slagmark efterfølgende). Gør værelset lidt mere eventyrligt med noget så simpelt som en klat maling. På en eftermiddag kan hvide vægge forvandles til et cirkustelt, en bjergkæde eller en kæmpestor tavle.

  • Lidt malertape og rød maling kan hurtigt forvandle loftet til et cirkustelt, som byder op til leg og badutspring.
|
  • At svinge penslen behøver hverken at “larme” visuelt eller kræve tekniske skills. Alle kan male en bjergtinde (eller mange).
|
  • Giv fantasien frit løb og fyld en hel væg med sort tavlemaling, som til hver en tid kan vaskes ren (hvis der skal være plads til nye kridt- og narrestreger).
|

Bare vægge duer ikke

Plakater og billeder i glas og ramme er ikke den eneste måde at få lidt spræl på børneværelsets vægge. Kæmpestore klistermærker, farverige opslagstavler og et hjemmelavet whiteboard er også værd at overveje!

  • Skab en hyggelig godnatstemning med måne og stjerner som wall stickers. De kan let tages ned igen uden at ødelægge tapetet.
|
  • Giv den kedelige korktavle en overhaling med bånd, tapet, maling og what-not. Kun fantasien sætter grænser!
|
  • En gammel billedramme kan bruges som hjemmelavet whiteboard. Sæt en flot baggrund bag glasset, så pynter huskelisterne endnu mere på skrivebordet, og husk at bruge tavletuscher på glasset (ikke sprittusch!).
|
  • Bøj barnets navn i fingerstrik ved at trække en kraftig ståltråd igennem midten på det færdige strik. Montér på væggen med lidt dobbeltklæbende tape. Easy peasy!
|

Husk at bruge loftet

Når man ligger i sin seng og ikke kan falde i søvn, er det rart at have noget spændende at kigge på i loftet. Farverige bikuber, bløde skyer eller en uro af flotte kugler er alle kreative projekter, som værelsesejeren selv kan hjælpe med at lave.

  • Silkepapir i alskens farver kan med en limstift og et stykke pap forvandles til smukke bikiube-kugler. Lav en masse forskellige størrelser og hæng dem i vindueskarmen eller fra loftet.
|
  • En masse bamsefyld (eller vat) kan med hjælp fra en limpistol transformere den kedeligste rispapirslampe til en blød lammesky.
|
  • Vandballoner, lim og sejlgarn er en hyggelig måde at lave rustikke kugler, som kan males i alle tænkelige yndlingsfarver. Hænger du den på en metalring, får du en flot og farverig uro til børneværelset.
|

Skab orden

Kreative løsninger kan gøre det lidt sjovere at holde styr på legetøjet i børneværelset. Det er let at skabe orden med gamle syltetøjsglas, knivholdere og sko-sortering (ja, du læste rigtigt).

  • Gem glasset, når de syltede agurker er spist. Med en limpistol, et bondegårdsdyr (i plastik, don’t be weird) og en klat maling har ungerne pludselig ny og sjov opbevaring til perler, farveblyanter og andre småting.
|
  • Kniv-magneter er geniale til at holde styr på alle de hurtige biler. Ovenikøbet pynter det på en tom væg som en anderledes og kreativ dekoration.
|
  • Kender du der kæmpe sorterings-net til ophæng på døre, hvor man kan organisere sine sko i? De fungerer også helt perfekt til  at holde styr på alt fra bamser og dukker til biler og nerf-guns på en overskuelig måde.
|

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto