“Jeg er mere et engageret menneske end en retshjælper”

I over 20 år har Nanna W. Gotfredsen hjulpet hjemløse og socialt udsatte med at få blandt andet kontanthjælp, døgnbehandling og tag over hovedet. Som stifter af Gadejuristen er hun på arbejde døgnet rundt, og hver dag kæmper hun for, at alle skal føle sig som en del af samfundet

Året er 1989. Nanna Godtfredsen går fra sin lejlighed og hen på Københavns Hovedbanegård for at betale regninger på posthuset, og som altid går hun ad Istedgade. På turen møder det samme syn hende hver gang. Ved Mariakirken sidder misbrugerne på rad og række og stikker sig selv i lysken. Blodet løber og blander sig med urin og afføring på fliserne, og det føles, som om der hænger død og overdoser i luften. De fleste forbipasserende sætter tempoet ekstra op, når de går forbi. Det gør Nanna ikke. Tværtimod. Hun stopper op og taler med de hjemløse og stofmisbrugerne og lærer dem at kende.

Det sociale arbejdes ultimative succes er at kunne gøre sig selv overflødig

Nanna er på det tidspunkt 20 år og næsten lige flyttet til København efter en tryg og god opvækst i Haderslev. Hun læser jura, og på universitetet lærer hun om socialret, forvaltningsret, offentlig ret, og hvad jurastudiets pensum ellers kræver, men når hun passerer Mariakirken, har hun dog svært ved at se sine teoribøger fungere i praksis.

Nanna W. Gotfredsen
  • Nanna er 48 år, uddannet jurist fra Københavns Universitet.
  • Hun har en datter på 16 år, som hun bor sammen med på Vesterbro i København.

“Jeg fandt ud af, at alt det, jeg lærte om blandt andet retsstat og velfærdsstat, var en sandhed med modifikationer. Det såkaldte velfærdssystem og loven om lige adgang til sundhedsvæsnets ydelser nåede bare ikke herned. De lignede jo nedslagtede soldater ved fronten,” fortæller Nanna. Den ulighed, Nanna som ung jurist oplever, motiverer hende endnu mere til at tale med de udsatte og engagere sig i deres rettigheder.

Besøg på socialcentret blev starten

På et af sine daglige stop først i 1990’erne falder Nanna i snak med en ældre hjemløs mand, som ikke har fået kontanthjælp i de otte år, han har levet på gaderne i København. Nanna erfarer hurtigt, at han har fået forkerte informationer af socialcentret i forhold til lovgivningen, og selv om hun printer den gældende paragraf til ham, vil socialcentret stadig ikke hjælpe ham. Det gør hende rasende, og derfor går hun med den hjemløse hen på socialcentret. 20 minutter efter står han med sin første kontanthjælp i hånden i otte år.

“Der gik det virkelig op for mig, at hvis vi skal have det til at fungere for dem, der er længst nede, så er vi nødt til at være meget mere pågående, servicemindede og tilbyde følgeskab. Det er blevet bekræftet lige siden,” fortæller Nanna.

gadejurist

Efter Nanna hjalp manden med at få sin kontanthjælp, kunne hun ikke længere gå på gaden uden at blive stoppet, og det spredte sig som en steppebrand, at hun var én, man kunne få hjælp af. Derfor oprettede hun i 1999 organisationen Gadejuristen, og siden er den kun vokset. Der er nu et hav af frivillige samt otte fuldtidsansatte jurister, som arbejder betydeligt mere end de traditionelle 37 timer. Arbejdet som gadejurist er nemlig langt fra et otte til 16 job, og jobbeskrivelsen består ikke kun af juridiske paragraffer, men i ligeså høj grad af støtte på grund af den særlige målgruppe.

“Da jeg som nybagt ung og naiv jurist startede Gadejuristen, troede jeg, at det ville vare et eller to år, og så ville der være ryddet op. Nu er der snart gået 20 år, og vi har mere travlt end nogensinde,” fortæller Nanna.

En anderledes retshjælp

Gadens folk holder stadig til omkring Istedgade, ligesom de gjorde tilbage i 1990’erne. I dag kan man nogle gange se dem samle sig omkring en stor, mørk ladcykel. Den er pakket med ting som trusser, strømper og tandpasta, og på ladets låg står store, fyldte termokander. Med en kop varm kakao i hånden og lidt sødt til ganen kan hjemløse, stofmisbrugere, gadesexsælgere og svært psykisk syge få en snak med en af Gadejuristens medarbejdere.

Da jeg som nybagt ung og naiv jurist startede Gadejuristen, troede jeg, at det ville vare et eller to år, og så ville der være ryddet op. Nu er der snart gået 20 år, og vi har mere travlt en nogensinde

Gennem snakken kommer det nogle gange frem, at en person måske ikke får den offentlige hjælp, som vedkommende er berettiget til, for eksempel i forhold til døgnbehandling, sundhedshjælp eller forsørgelsesgrundlag. I sådanne tilfælde kan gadejuristerne hjælpe.

“Vi pusher ikke retshjælp, men vi stiller os til rådighed for en dialog om, hvad svært udsatte mennesker har af ønsker og behov. Vi går ud og stopper, hvor andre bare går forbi,” fortæller hun.

Standby døgnet rundt

Nannas ambition er netop, at retshjælpen kommer helt derhen, hvor ingen andre end de udsatte er, og fordi hun møder dem på tæt hold, er hun også ofte meget personligt involveret. Gadens folk er blevet hendes venner, og de glemmer ikke, når hun og de resterende gadejurister har trådt til og hjulpet. Når de er ude med ladvognen, er det altid på frivillig basis og uden løn, hvilket måske særligt betyder noget for denne gruppe.

“Hvis du er blevet tvangsfjernet som otteårig og har været på børnehjem og i plejefamilie, så har det altid været en præmis, at de mennesker, du omgiver dig med, får penge for det. Derfor betyder det noget, at vi som civilsamfund træder til på en anden måde,” forklarer Nanna.

gadejurist

I dag er nogle af hendes allerbedste venner mennesker, hun har mødt på gaden for 20 år siden, og som nu lever et helt almindeligt borgerligt liv. Hos Nanna er døren dog åben for alle, også sidste juleaften hvor hun og datteren havde inviteret nogle stofmisbrugere i metadonbehandling, der gerne ville fejre julen. Hendes store personlige engagement og de tætte relationer gør også, at hun gladeligt arbejder mellem 50 til 70 timer og ellers står standby døgnet rundt, for eksempel når en hjemløs kørestolsbruger brækker ryggen en lørdag eftermiddag og ikke kan få hjælp på hospitalet, eller når hun sent fredag aften gennemgår en misbrugers post og finder ud af, at han bliver sat ud af sin lejlighed tirsdag morgen.

Hvis du er blevet tvangsfjernet som otteårig og har været på børnehjem og i plejefamilie, så har det altid været en præmis, at de mennesker, du omgiver dig med, har fået penge for det

“På mange områder er jeg nok mere bare et meget engageret menneske, end jeg er en retshjælper eller jurist,” siger Nanna, og fortsætter:
“Det handler i bund og grund om at se sejren i øjnene på dybt og langvarigt krænkede mennesker. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor værdifuldt det er at se dem få en fornemmelse af at være skattede, værdifulde samfundsborgere med rettigheder på linje med os andre.”

Læs også Rachels historie: “Bøger gør os ikke til bedre mennesker, men de giver håb”

Målet er at lukke

Derfor har Nanna netop kæmpet i mange år for at få politikerne til at forstå, hvor stort problemet er, og det gør hun blandt andet ved at invitere dem med ud på gaden, hvor de møder de hjemløse.

“De skal se det uden bare at passere. De skal stoppe op og se menneskene, og det tror jeg, at flere politikere har fået meget ud af. Det er svært at afvise så voldsom elendighed, når man har stået lige over for den,” fortæller hun. Organisationen er politisk uafhængig og er i dag i dialog med både rød og blå blok, men selv om der gives nok tilskud til, at Gadejuristen kan eksistere, så er det ikke hensigten.

“Det sociale arbejdes ultimative succes er at kunne gøre sig selv overflødig. Det skal vi hele tiden have for øje, og det er der, vi skal hen. Helt fra starten har vi sagt, at vi vil holde en kæmpe fest, når vi kan stoppe, fordi der ikke længere er brug for os,” afslutter Nanna.

 

Om gadejuristen
  • Er en privat organisation, der sikrer retshjælp til socialt udsatte.
  • Er til stede i Odense, Aarhus og København. Fra 2017 vil de også være at finde i Aabenraa, Vordingborg og Hjørring.
  • Jurister og frivillige tager ud med ladcyklen cirka 150 gange om året. En tur varer normalt et par timer, og her kommer der ofte omkring 40 til 50 mennesker forbi.
  • Er finansieret af offentlig støtte og private bidrag.
  • Har modtaget mange priser i både ind- og udland, blandt andet Los Angeles.
  • Har være inspiration for opstart af lignende organisationer i Norge, Rusland, Indonesien og flere afrikanske lande.
  • Læs mere på Gadejuristen.dk