Derfor skal du lære dine børn gode bordmanerer

Gode manerer ved middagsbordet er noget, vi bliver målt og vejet på hele livet. Derfor gør du dine børn en kæmpe tjeneste ved at lære dem, hvordan de holder god bordskik.

lær dine børn gode bordmanerer - perspektiv

Et barn, der vrænger på næsen og højlydt proklamerer, at det ikke kan lide maden, ikke siger tak for mad eller med korslagte arme nægter at deltage i aftensmåltidet, kan få de fleste voksne til at korse sig, og barnets forældre til at svede tran. Men hvorfor er det, at velopdragenhed og manerer omkring spisebordet er så vigtigt for os?

Bordmanerer viser, om du lykkes

“Gode bordmanerer kan betragtes som en af hjørnestenene i god opdragelse. Det er et af de områder, hvor det bliver meget tydeligt, hvad man går op i, og hvordan man lykkes med det, fordi man har publikum på, når man spiser med andre.

De fem vigtigste regler for god bordskik ifølge danskerne
  •  81 procent af synes, det er vigtigt, at der bliver sagt tak for mad.
  • 80 procent mener, det er vigtigt, at man bør sidde ned ved et spisebord og spise maden.
  •  76 procent synes ikke, der bør bruges telefon, tablet eller computer ved bordet.
  •  75 procent synes det er væsentligt, at alle sidder ved bordet, før man begynder på maden.
  •  68 procent mener, at det er en vigtig bordskik, at man bliver siddende ved bordet, til alle er færdige med at spise.

Kilde: Madindeks 2017

Man bliver simpelthen bedømt på, om man har styr på sine unger og styr på at være forældre. Og det hører også med til vores egen vurdering af, om vi er gode forældre”, siger Heidi Agerkvist, børnepsykolog med speciale i børnefamiliehverdagen

Meget på spil

Børnenes evne til at spise pænt, side ordentligt og være høflige ved bordet er altså ikke bare støvede gammeldags dyder. Kodekset for god opførsel omkring middagsbordet ligger nemlig så dybt indlejret i vores kultur og historie, at det er et af de områder, hvor der kan være mest på spil socialt.

Dårlige bordmanerer koster dyrt

“Om vi vil det eller ej, så gør det noget ved os, hvis vi sidder til bord med nogen, som ikke rigtigt kan finde ud af det eller opfører sig på en måde, der ikke er i orden. Også selvom det ’bare’ er et barn. Det irriterer os enormt, selvom vi ellers synes, at vi er nogle meget rummelige mennesker”, siger Heidi Agerkvist.

Mødt med foragt

Netop derfor er det vigtige sociale kompetencer, og det kommer til at række langt ind i deres voksenliv, om de kan dem eller ej. “Vi gør vores børn en tjeneste ved at lære dem at kunne gebærde sig omkring bord og måltid. Ellers vil de blive mødt med en form for afstand og foragt – en rynke i panden og et blik, der siger, at det ikke er i orden at opføre sig, som de gør. Og det kun bliver værre jo ældre, de bliver. Men de kan i princippet ikke gøre for det, hvis de ikke er blevet hjulpet til at lære, hvordan man gør”, forklarer børnepsykologen.

Vær et forbillede

Det er nemlig med bordmanerer som så meget andet – det os forældre, der former vores børn. Men før vi prædiker, kan vi med fordel starte med at kigge vores egne bordmanerer efter i sømmene.
“Børn lærer allermest af at se, hvordan man gør. Så man kan starte med at skanne sig selv: Sidder jeg med det ene ben oppe på stolen? Smasker jeg selv? Bruger jeg selv både kniv og gaffel? Afbryder jeg? Kommer jeg nogle gange til at sidde med min telefon, selvom jeg egentligt ikke synes, jeg er sådan en forælder?”, siger Heidi Agerkvist.

Øv én ting af gangen

Desuden bør man altid prøve at tilpasse det, man øver med sit barn, efter barnets alder og formåen, og kun øve én bordskik ad gangen. Men bordmanererne ér vigtige at øve.
“Mad er en samlende faktor, og mad er kærlighed, så når bordmanerer betyder så meget for os på tværs af kulturer, så handler det om at kunne samles om middagen og have respekt for den funktion, det tjener. Måltidet er en slags lim i relationerne”, forklarer Heidi Agerkvist.
Hvis man ikke har de fornødne bordmanerer, melder man sig altså faktisk ud af fællesskabet – måske uden at vide det.


Bordmanerer: Så meget kan du forvente af dit barn

Både børn, familieværdier og normer for god bordskik kan ret være forskellige. Alligevel kan man godt opridse, hvad børn normalvis vil være i stand til at øve sig i til forskellige aldre:

  • 6-18 måneder: Hvordan føles verden?

    Helt små børn lærer stadig gennem meget taktile- og orale sanser, og oplever verden gennem berøring og at putte ting i munden. De gramser ned i maden og trykker kartoflerne ud mellem fingrene, og det er helt, som det skal være. Jo mere de får lov til det, jo hurtigere holder det op igen.

  • 1-2 år: ”Tak for mad” og tallerkentransportør

    Allerede her kan man øve at sige tak for mad. I starten vil det være ret mekanisk, men det er okay – de skal nok lære betydningen senere. Socialt giver det mega gode point, at ens lille barn kan sige sådan noget, når man er ude. Det er et tegn på respekt. Når barnet kan gå, kan det også få lov at bære sin egen plastik-tallerken til og fra bordet. Det giver både bonus socialt set, og det gør barnet stolt.

  • 2-3-år: Bliv siddende lidt længere ved bordet

    Børn i den alder kan tit være svære at fastholde ved bordet så længe, som vi ønsker. Det kan godt øves og læres, men det koster en del energi. Måske skal barren for succes hellere være, at barnet kan blive siddende fem minutter mere, når det vil ned. Et sted mellem 3-4 års alderen vil mange også kunne begynde at øve sig i at bruge kniven sammen med gaflen til måltidet.

  • 4-5-år: Bøvser forbudt og øget selvkontrol

    Nu kan man øve at sidde lidt længere ved bordet – for eksempel til alle børn er færdige med at spise. 4-5-årige forstår næsten alt, men deres hjerner er stadig fuld af impulser, som gør det svært at handle på alt, selvom de gerne vil. Der er også mange impulser til musklerne, og det er oprigtigt talt svært at sidde stille. Omkring 4-års alderen begynder barnet også at kunne mærke og styre, om det skal bøvse og kan derfor øve sig i ikke at gøre det ved bordet, selvom bøvser stadig kan være sjove for barnet.

  • 5-6 år: Accept af mindre sjove ting

    Spændet kan øges mere for, hvor længe man skal sidde ved bordet, og man kan også begynde at øve at gøre ting, barnet ikke synes er så fedt. Fx at dække bord, rydde af og spise mad, der ikke er livretter. Det er godt at lære at kunne holde til aktiviteter, som ikke nødvendigvis er yndlings.

  • + 7 år: Mere ansvar

    Man kan nu begynde fylde det sidste på, men med én ting ad gangen. Barnet kan også være klar til at få mere ansvar, for eksempel egen maddag, som også lærer dem noget om fællesskabet i måltidet. Dog med voksenhjælp i starten.
    Kilde: Heidi Agerkvist


Om eksperten

Heidi Agerkvist er børnepsykolog med speciale i børnefamiliehverdag, parforholdet og forældreskabet. Hun har til huse i Aarhus, men tilbyder også onlinekonsultation. Hun er 38 år og mor til tre piger. Se mere på Heidiagerkvist.dk.

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto

*/