Huxi Bach: Uden humor dør vi!

Han er vokset op med en solid jysk arbejdsmentalitet, hvor det at knokle og gøre sig umage er alfa og omega. Læs med, og bliv klog på, hvad livet har lært Huxi Bach.

Huxi Bach

Vi kender Huxi Bach både som tv-vært og radiovært, men i øjeblikket turnerer han rundt i hele landet med sit one-man show ‘Ind til benet’. Huxi er en mand med meget på hjertet, og derfor ville vi gerne høre, hvad livet har lært ham om…

Humor

Uden humor dør vi. Så simpelt er det. Humor er livsnødvendigt, og hvis ikke du kan grine af dig selv eller de frygtelige ting, der sker ude i verden, må du have lyst til at springe ud fra det første og det bedste højhus, når du tænder for nyheder 18.30. For mig er humor som en form for ventil, der kan lette tryggede, trælse stemninger. Selv griner jeg af mange forskellige ting, som den klassiske “mand falder i en bananskrald”-joke eller når der en, som slår en prut. Men jeg kan grine højt og meget længe af blandt andet min mor, og når politikerne, der har valgt at stille op for at bestemme og tage beslutninger på vores vegne, dummer sig.

Arbejde

Du skal gøre dig umage, og du skal knokle. “Du behøver ikke være den bedste til det, så længe du gør dit allerbedste,” har mine forældre altid sagt. Sådan er jeg simpelthen skolet, selv om det lyder lidt kliché-agtigt. Nu kommer jeg nok til at lyde sindssygt privilegeret, men siden jeg sagde op ved Danmarks Radio for knap 10 år siden, har det været vigtigt for mig udelukkende at takke ja til de ting, jeg reelt har lyst til at være med i. Jeg kan sagtens huske situationer, hvor jeg primært har deltaget på grund af pengene, og når jeg så sidder midt i det, ender jeg altid med at tænke, at jeg ville give det dobbelte for at slippe væk igen. Og sådanne situationer er jeg altså færdig med at sidde i.

Familie

At det er en tryg base, der former og støtter dig. Jeg er vokset op som blommen i et æg, eller min bror og jeg er vokset op som to blommer i et æg, og vi er sindssygt tætte – også den dag i dag. Vi bruger hinanden meget i hverdagen, og når jeg eksempelvis skriver på et show, er det min bror, der har det sidste ord i forhold til kvaliteten af materialet. Hvis det er noget lort, siger han det sgu bare, og det er guld værd. Det er det, der er så vigtigt med familie, for man kan fortælle hinanden alt råt og usødet, og ligegyldigt hvor meget der bliver råbt og skreget ad hinanden, vil familien altid være der, så de er altså ikke lige til at slippe af med.

Kvinder

At jeg slet ikke er færdig med at lære om dem endnu. Det er nok en livslang læring. I hvert fald for mig. I takt med at man bliver ældre, ændrer man sig, hvilket jo både gælder mænd og kvinder, og jeg tror ikke, vi mænd nogensinde bliver bedre til at forstå kvinder, men kvinder bliver nok heller ikke bedre til at forstå os mænd. Men mon ikke der er en mening med galskaben. Som jeg ser det, er det netop det smukke ved dynamikken mellem mænd og kvinder, nemlig at vi bliver noget så tiltrukket af hinanden uden at fatte en meter af hinanden, og i det spænd herimellem ligger der altså noget ganske spændende.


Apropos spændende kan jeg huske en helt konkret episode til en forårskoncert i folkeskolen, hvor jeg må have gået i 4. klasse. Pludselig træder den her perfekte, guddommelige, lyshårede Marie fra 8. klasse op på scenen og begynder at synge noget så smukt. Der fik jeg godt nok slået benene væk under mig, og jeg må jo bare erkende, at jeg altid har været svært fascineret af kvinder.

Døden

Min kære, afdøde morfar, som jeg holder uendeligt meget af, sagde altid: “Vi dør alle en eller anden dag, så koncentrér dig om nuet, og tænk ikke så meget på, hvad der sker, når vi ikke er her mere.” Det er en fin tilgang til livet, som jeg også har taget til mig, for jeg tror ikke på liv efter døden.

Jeg vil da også hellere tænke på nuet, frem for hvad der sker eller måske ikke sker på den anden side, for som en af de gamle filosoffer sagde: “Det eneste, jeg ved, er, at jeg intet ved.” Men når det så er sagt, er døden da noget, vi ikke må gå udenom. Det er så sindssygt vigtigt at tale om døden, for det involverer en frygtelig masse sorg, og det værste er at lade som absolut ingenting, fordi man er bange for at såre nogen. Nej, man skal tale om døden og bearbejde den. Ud i det åbne rum med den, for den vil altid være der, om vi vil det eller ej.

Mere om Huxi

Han er både entertainer og radiovært
Bor i København på Vesterbro
Er 39 år gammel
Er født og opvokset i Aalborg
Turnerer fra 5. oktober landet rundt med sit nye show ‘Ind til benet’

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto