Udgives af OTW og Netto

LIME LIME

Bliv klog på jul

Vidste du, at julesokken var en tradition, der startede med en meget bekymret far, og at ordet jul kan spores tilbage til vikingetiden? Læs med og bliv klog på, hvorfor du holder jul og spiser risalamande, få guides til at holde jul på budget og meget, meget mere jul lige her.

Vi eeeeelsker jul på LIME

Sådan fletter du (ekstra) flotte julehjerter

(Mindst) 12 gode råd til en billigere jul

Julegaveideer: 3 gaver, dine børn selv kan lave

Sådan laver du din egen skrabejulekalender

Lav din egen julepynt af trylledej

6 sjove aktiviteter i julen

Giv dine børn et godt forhold til julegaver

Den bedste julegave i mit liv

For de fleste af os er julen en fast tradition med træ, gaver og masser af søde sager. Og mange af os forbinder julen med kristendommen og fødslen af det lille Jesu-barn d. 24. december. Men rent faktisk blev den klassiske jul, som vi kender den, først indført med borgerskabet i 1800-tallet.

Hvor stammer ordet jul fra

Ordet jul har dog eksisteret længe før det. Faktisk har man sporet det helt tilbage til vikingetiden. Blandt nordens folk brugte man udtrykket ’at drikke jul’, og det gik ud på at fejre de nordiske guder og bede for et godt og frodigt nytår – dertil røg der rigelige mængder vin og mad ned.

Fællesskabet lever

Den del af traditionen holder vi i den grad stadig fast i, men for mange af os er julen også et fast holdepunkt i en verden, der er i konstant forandring. Og det er måske netop derfor, at julen er den højtid, som danskerne vægter højest. Vi holder nemlig fast i de gamle traditioner, fordi vi bruger julen til at pleje fællesskabet, fortæller juleinspektør for Den Gamle By i Aarhus, Jens Ingvordsen.

Den måde, som vi stadig fejrer julen på i dag, er en sær blanding af kristendom, nationalfølelse og nostalgi.

Vi fejrer med kolleger

I de seneste 10 til 15 år er traditionen for at holde flere julefrokoster vokset, og hvor vi danskere tidligere holdt julefrokost med den nærmeste familie, gør vi det nu også med foreninger, arbejde og vennekredsen. Og selv om julen udspringer af kristendommen, har vi tilført den en masse nye elementer.

“Den måde, som vi stadig fejrer julen på i dag, er en sær blanding af kristendom, nationalfølelse og nostalgi,” forklarer Jens Ingvordsen.
“Vi har en stjerne i toppen af træet, der symboliserer Betlehem-stjernen, men der er også pynt på træet såsom små trommer, dannebrogsflag og nisser, der intet har at gøre med det kristne univers, men snarere knytter sig til en nationalistisk fællesskabsfølelse, som vi danskere søger tilbage til en måned om året.”

Vi har hugget fra Sverige

Men de danske juletraditioner er faktisk hverken særligt gamle eller særligt danske for den sags skyld. Tag for eksempel gløgg, luciaoptoget og misteltenen, der alle stammer fra henholdsvis Sverige og England. Det ændrer dog ikke ved, at vi danskere alligevel deler nogenlunde samme forestilling om, hvad der knytter sig til en traditionel dansk jul, påpeger Jens Ingvordsen.

Tryghed er vigtig

For det moderne menneskes ønskeforestilling om en traditionel jul er måske stærkere end nogensinde. “Når vi fortsætter med at holde liv i juletraditionerne, er det hovedsageligt for at komme tilbage til det nære og trygge,” siger Jens Ingvordsen og fortæller, at mange af os er nostalgiske omkring julen, fordi de fleste af os lever et liv med så mange valgmuligheder, at vi derfor i højere grad søger efter tryghed i “de gode gamle traditioner”, der ikke ændrer sig.

6 fakta om dine juletraditioner

Hvor stor er din paratviden om julen? Læs med her og få spiffet din viden lidt op, hvis du er rusten. Eller find ud af, om du er super julekyndig.

1. Juletræet med sin pynt

Det første danske juletræ, vi kender til, blev tændt på godset Holsteinsborg på Sydsjælland i 1808. Historikerne ved imidlertid mere om træ nummer to, som blev tændt i København af den unge doktor Martin Lehmann og hans kone Frederikke.
Lehmann, der var fra Holsten, havde stillet træet op inde i stuen og sat tændte lys på grenene. Det er altså vores tyske naboer, vi har juletræstraditionen fra. Allerede i 1400- og 1500-tallet holdte tyske håndværkerlav en slags juletræsfest, hvor et stort pyntet grantræ blev sat ind i lavsalen i forbindelse med julen.

2. Dans om juletræet

Juletræsdans er en suveræn skandinavisk tradition. Det første helt sikre vidnesbyrd om juletræsdans findes i digteren Peter Fabers julesang ‘Højt fra træets grønne top’, der stammer fra 1847. Men allerede 30 år før havde digteren Johan Heiberg skrevet om dans om juletræet i ‘Himmelby’, hvor en fattig pige oplever jul i Himmelby og blandt andet danser om juletræet. En sådan idé havde han nok ikke fået, medmindre juletræsdans allerede var et fænomen, som hans publikum forbandt med jul.

3. Julestrømpen på kaminen

Det hele startede hos en bekymret far. Det fortælles i en historie fra de første århundreder efter Kristi fødsel, at en fattig mand i Tyrkiet var meget bekymret for, om hans tre døtre nogensinde ville blive gift, for han havde nemlig ikke nogen medgift til dem. Sankt Nikolaus, som var biskop i Myra i Tyrkiet, kendte imidlertid alt til mandens bekymring og ønskede at hjælpe ham. Så juleaften, da pigerne havde hængt deres strømper til tørre over kaminen, smed den gode biskop tre guldmønter ned igennem skorstenen. Mønterne landede i strømperne. En i hver. Rygtet om mønterne i strømperne spredte sig, og stadig flere begyndte at hænge strømper op ved kaminen i håb om gaver.

4. 24 låger til jul

Julekalendere, der tæller dagene frem til juleaften, er en ung tradition, der ikke direkte bunder i en kristen årsag. Rent faktisk er julekalenderen ikke en dansk opfindelse, da julekalenderen med låger blev importeret fra Tyskland i 1932. Historien lyder, at en bayersk forlægger ved navn Gerhard fik idéen fra sin mor, som i hans barndoms lange decemberdage lettede ventetiden til juleaften ved at pakke søde sager ind i små daglige pakker, som Gerhard pakkede ud, mens dagene sneglede sig mod juleaften.
I dag har den traditionelle julekalender bevæget sig langt fra lågekalenderen, da den teknologiske udvikling også har givet os tv-julekalenderen, som indimellem har budt på 3D-briller og net-links til at forherlige oplevelsen.

5. Mandelgaven og risalamande

Du kommer heller ikke uden om risalamande, der blev populær for godt 100 år siden. På trods af sit særdeles franskklingende navn er risalamande helt igennem dansk. Desserten blev opfundet i slutningen af 1800-tallet, hvor den var en eksklusiv grød med importerede ris, sødmælk, smør, sukker og kanel. Men franske navne og fransk mad var på mode, så derfor den frankofile titel.

Vidste du, at risalamande slet ikke er en fransk opfindelse?

De franske aner titter dog alligevel frem. For alt imens du jubler indvendigt over den hele mandel, der gemmer sig i din mund under den traditionelle mandelleg juleaften, har mandelgaven direkte forbindelse til en fransk tradition. Franskmændene spiser nemlig en kage på helligtrekongersdag, hvori der ligger en bønne eller en lille figur gemt. Den, der finder bønnen, får lov til at bestemme hele aftenen. På et tidspunkt har legen inspireret det danske borgerskab til at lave en lignende leg, der til sidst er blevet til den danske mandelgavetradition.

6. Marcipan-konfekt

Bagværk med marcipan hører den danske jul til. Men marcipanen, der lavet af sukker, mandler og lidt rosenvand, blev faktisk opfundet i Persien, det nuværende Iran, i 600-tallet. De iranske korsfarer lærte i 1100-tallet marcipanen at kende, og i 1200-tallet nåede marcipanen til Danmark, hvor alt ellers blev sødet med honning. I 1800-tallet blev den populære spise en af borgerskabets juletraditioner og har siden den tid hørt til den danske familiejul, hvor den især er populær i konfekt.

Kilder: information.dk, kristendom.dk, historie.online.dk, tv2.dk, dengamleby.dk, videnskab.dk