Klimaangst? Det bliver der (faktisk) gjort for klimaet

Debatten om klimaforandringerne kører på fulde drøn. Læs med her, og bliv klogere på, hvad politikerne har besluttet, vi skal gøre ved det.

Klimaet

Klimaet forandrer sig overalt på jorden. Vejret bliver mere ekstremt med tørke, orkaner og store oversvømmelser. Isen
smelter ved Arktis, og havene er begyndt at stige, så de lavtliggende områder bliver ubeboelige. De fleste forskere er enige om, at nu er det sidste udkald for handling, hvis vi skal redde jorden.

“Let’s face it. There is no planet B,” som Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, udtrykker det. Og derfor er der behov for en plan for klimaet.

Hvad der er besluttet for klimaet politisk:

1.

På verdensplan: Parisaftalen

Aftalen blev indgået på COP21-klimakonferencen i Paris i 2015 og træder i kraft i 2020. 195 lande har underskrevet aftalen – i 2017 valgte USA dog at trække sig.

Den globale temperatur er steget med en grad siden 1850, og hovedformålet med Parisaftalen er at holde temperaturstigningen under to grader – og helst under 1,5. Den lægger op til, at udledningen af drivhusgasser skal stoppe så snart som muligt med hurtige reduktioner derefter.

De rige lande, der har forurenet atmosfæren længst, skal føre an i CO2 nedskæringerne. Ulande opfordres til med tiden at skære i forbruget. Rige lande opfordres til økonomisk at støtte ulandes CO2-reduktioner.

Aftalen er ikke-bindende, så der er ingen straf, hvis et land ikke lever op til målene eller trækker sig fra aftalen som USA.

Vidste du, at 48 procent af danskerne mener, at klimapolitik er et af de vigtigste temaer i valgdebatten forud for det kommende folketingsvalg?
2.

I Europa: EU's klimamål

Parisaftalen har sat de overordnede rammer for den globale omstilling til en lavere udledning af drivhusgasser. Nu gælder det for hvert land om at strikke sit eget klimabidrag sammen.

EU har dog meldt et samlet bidrag ind: EU’s mål for 2030 er, at drivhusgasudledningerne skal reduceres med 40 procent i forhold til 1990. EU skal senest i 2020 genbekræfte eller opdatere sit klimamål for 2030.

3.

Danmark: Regeringens nye klimaplan

I oktober 2018 præsenterede regeringen sin nye klimaplan ‘Sammen om en grønnere fremtid’, der skal sikre, at Danmark lever op til EU’s klimamål for 2030.

Klimaplanen indeholder 38 konkrete initiativer og fokuserer primært på biler, boliger og bønder. Her er nogle af hovedpunkterne:

  • Intet salg af diesel- og benzinbiler efter 2030
  • Billigere elbiler
  • Gamle brændeovne fra før 2000 skal skrottes
  • Klimavenlig asfalt på vejene
  • I 2030 må ingen busser i byerne udlede luftforurening eller CO2
4.

Befolkningen: Klimalov

Den danske befolkning mener ikke, at der bliver gjort nok for at forebygge klimaforandringerne. Derfor oprettede 92-gruppen 16. januar 2019 borgerforslaget “Dansk klimalov nu”, som på under to uger nåede mere end de 50.000 påkrævede stemmer for at få fremsat deres beslutningsforslag i Folketinget.

92-gruppen er et samarbejde mellem 24 danske miljø- og udviklingsorganisationer, og kalder sig et “forum for bæredygtig udvikling”. Gruppen arbejder med miljøspørgsmål og -udvikling både i Danmark og på verdensplan, og i det fremsatte borgerforslag havde de seks punkter til en ny dansk klimalov:

  1. Danmark skal yde sit bidrag til at nå Paris-aftalens mål
  2. Der skal sættes femårige delmål mindst 15 år frem
  3. Klimahensyn skal integreres i andre politikker
  4. Klimarådet skal styrkes og sikres uafhængighed
  5. Danmark skal satse på udvikling af grønne løsninger
  6. Danmark skal være drivkraft i international klimapolitik

Borgerforslaget er blevet taget godt imod af både energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt og oppositionen, og Socialdemokratiets klimaordfører, Jens Joel, har på de rød-grønne partiers vegne henstillet til at tage debatten og behandle borgerforslaget, inden der bliver udskrevet valg.

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto