10 ting du bør vide: Bliv klog på påsken

Vi mæsker os i påskeharer, kryddersnaps og marinerede sild. Men ved du egentlig, hvad vi fejrer og hvornår? Bliv klogere lige her.

bliv klog på påsken - Derfor holder du påske - guide

Påskeliljer og krokus pibler frem i jordbunden som forårsbebudere under vinterens brune blade, og vi skåler i snaps, maler æg og spiser sild. Det er påsketid, og vi samles om det påskepyntede bord, ligesom vi gjorde sidste år og året før det. Men ved du egentlig, hvad vi fejrer og hvornår? Læs med her, og bliv klog på påskens nye og gamle tradition. Hvad skete der egentlig Skærtorsdag, og hvor stammer traditionen med at sende påskebreve fra?

  1. Palmesøndag er søndagen inden påske, hvor Jesus red ind i Jerusalem på et æsel. Her blev han hyldet med jubelråb og viftende palmeblade. Forud for indtoget i Jerusalem blev Jesus salvet, og han træder for alvor i karakter som Messias, den salvede.
  2. Skærtorsdag spiser Jesus sammen med sine disciple for sidste gang. Ordet “skær” betyder ren og henviser til, at Jesus under nadveren vaskede sine disciples fødder.
  3. Langfredag tages Jesus til fange og dømmes til døden. Han bærer korset op ad Via Dolorosa, Smertens Vej, til det sted, hvor han skal dø. Langfredag har tidligere haft karakter af sørgedag med forbud mod offentlige forlystelser som dans, skuespil og forevisninger, og for kun få årtier siden var Langfredag en lukkedag. I dag markeres dagen med flagning på halv hos alle offentlige bygninger.
  4. Påskedag kommer to kvinder for at kigge til Jesu grav, men opdager, at den store sten foran grotten til hans gravsted er skubbet væk. En engel fortæller dem, at Jesus er opstået fra de døde.
  5. Anden påskedag går Maria Magdalene, efter Jesu korsfæstelse, ud til graven for at salve ham. Ved den tomme grav møder hun en havemand, der viser sig at være Jesus. Han fortæller hende, at hun skal gå til hans disciple og fortælle dem, at Jesus er opstået fra de døde.
  6. Gækkebrevet er en over 300 år gammel tradition, der udspringer af de tyske bindebreve. Bindebrevet var et stykke papir med udklippede mønstre, hvori der stod skrevet små opgaver, såkaldte ordknuder. Hvis modtageren ikke kunne løse opgaverne, var han “bundet” og skyldte afsenderen en lille godbid. Gækkebrevet i sin nuværende form er dog pure dansk, og det ældste dateres tilbage til år 1770.
  1. Påskeharen har eksisteret som fænomen i Tyskland siden 1600-tallet, men hoppede over den danske grænse i starten af 1800-tallet. Påskeharen er aldrig rigtig kommet længere end til Sønderjylland og de sydfynske øer, hvor traditionen påskemorgen er, at påskeharen har lagt en masse påskeæg, som familiens børn skal finde.
  2. Gule og grønne farver pibler frem i naturen i foråret omkring påske, og det er egentlig den største grund til, at vi forbinder disse farver med påsken. Når vi bruger gule servietter og bordduge i den påskegule farve, er det en nyere tradition, som opstod, da folk begyndte at flytte til byerne. Det var en måde for folk at markere højtiderne med naturens farver, som man nu ikke på samme måde kunne opleve uden for sin gadedør.
  3. Påskebryggen blev introduceret for danskerne i 1905 af Carlsberg. Tanken bag en speciel påskeøl stammer fra det danske landbosamfund, hvor man udviklede en række højtids- og sæsonøl. I 1890’erne importerede københavnske restauratører ved påsketid den berømte bayerske Salvator-øl, som den danske påskebryg er inspireret af.
  1. Lammet ses i kristne sammenhænge som et symbol på Jesus, der ofrede sig for menneskene. Men herfra og til opfattelsen af lammet som fast inventar på påskebordet er der langt. For traditionelt set har vi ikke spist lam i Danmark ved påsketid, for der har simpelthen ikke været nogle nyfødte lam at spise på denne årstid. Derfor begyndte vi først at sætte lammestegen på bordet, da vi begyndte at avle fåreracer, der læmmer på den rigtige tid af året.

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto