Kønsforsker: Du begrænser dit barn med kønsforskelle, der ikke er der

Både i institutioner og hjemme præger vi børn med stereotype kønsroller, som indskrænker deres kreative udfoldelse og identiteter. Det har uheldige konsekvenser, mener kønsforsker Karen Sjørup.

kønsroller - kønnede børn - ærlig talt

Rigtige drenge spiller fodbold, leger med konstruktionslegetøj, er stærke, robuste og har hudafskrabninger på knæene. Rigtige piger går med kjoler og strømpebukser, leger med dukker og dukkevogne, er yndige, hjælpsomme og omsorgsfulde. Det lyder som levn fra fortiden, men det er det faktisk ikke.

Vi pådutter kønsroller

Selvom vi godt kan lide at se os som frigjorte af rigide kønsroller og uligestilling i Danmark, så lever mange af de stereotype kønsroller i bedste velgående. Og vi pådutter vores børn dem helt uden, vi er opmærksomme på det, mener Karen Sjørup, kønsforsker ved Roskilde Universitet.
“Mange daginstitutioner og skoler skaber i virkeligheden en kønsforskel, som ikke er der. Det gør de ved at gentage nogle stereotyper og sætte pigerne til at sy og drengene til at slås.

Vi dyrker drenge- og pigefarver

Men vi gør det også derhjemme ved give ’pigelegetøj’ til pigebørn, og ’drengelegetøj’ til drengebørn. Og ved at dyrke ’pige-og drengefarver’ længe inden, børnene selv ytrer nogle ønsker om det, og det er problematisk”, siger Karen Sjørup. Selvom det ikke er noget, der bliver gjort i ond mening, så har de stereotype kønsroller nemlig konsekvenser for vores børn.

Det er sundt at lade dit barn kede sig

Skaber uselvstændige voksne

“Når vi opdrager piger til at lege med dukker, dukkevogn og yde omsorg, og drenge til lege med transformers og LEGO og være tekniske og stærke, så risikerer man at skabe voksne, som er afhængige af andre. Enten af mor, far eller kærester.

Hvem er eksperten?

Karen Sjørup er 70 år gammel, kønsforsker ved Roskilde Universitet, feminist, mor til to voksne sønner og farmor til to børnebørn.

Så er det, vi får kvinder, der ikke tør køre udlejningsbil i udlandet, eller ikke føler sig kompetente til at skrue en hylde op, og mænd, der ikke kan finde ud af at sortere vasketøj og lave mad, og det er altså begrænsninger i livet”, siger Karen Sjørup.
Som forældre er det noget, vi med fordel kan prøve at være opmærksomme på, mens daginstitutioner og skoler bør udvikle en regulær fælles linje på området, mener hun.

Målet er mindre kønsopdeling

“I børnehaven kan en dreng nemt få at vide, at han skal lade være med at forstyrre pigernes leg, hvis han blander sig, når de leger med dukker. Dér bliver man nødt til at gå ind med en norm- og selvkritisk granskning af, hvordan man hindrer at gøre verden for kønsopdelt. For selvfølgelig skal han have lov at være med. Men man skal også passe på ikke at gå i den modsatte grøft”, siger Karen Sjørup.
For selvom kønsstereotyper kan være problematiske, så kan det modsatte også være det. Børn skal have lov til at dyrke det, de er gode til og det, de interesserer sig for. De voksnes rolle er at udfordre dem og hjælpe til at udvide deres perspektiver og færdigheder. Ikke at skabe et nyt sæt vægge i livets labyrint.

Ingen millimeterlighed, tak

“Det bliver også for millimeter-agtigt, hvis man skal lave alting hundrede procent kønsneutralt, og både piger og drenge absolut skal lave salat, fordi en voksen bestemmer, at det ikke må være en kønnet opgave. Det er der ikke nogen fornuft i. Man skal også passe på, at det ikke bliver et overgreb på børnene, at de kun skal lave ting, de ikke er gode til eller ikke synes er spor sjove”, siger Karen Sjørup. Faktisk handler det meget om at bruge sin sunde fornuft og kritiske sans, for vi kan, uden at ville det, komme til at krænke børnene både ved at opdrage dem kønsstereotypt og kønsneutralt, mener forskeren.

Balancering på knivsæggen

“Det har blandt andet været diskuteret, hvorvidt drenge måtte have kjole på i børnehave. Jeg mener, det vigtigste er, at man ikke krænker det barn, der bare gerne vil det. Han skal have lov, hvis han har lyst til det, og han skal også have lov til at synes, han er pæn i det. Det handler ikke om seksualisering.

Ikke alle kønsroller er noget skidt

På same måde skal man også passe på ikke at devaluere noget, børnene er gode til og finder glæde ved, men som vi med vores kritiske blik kan synes, er noget pjat. Vi taler meget om, at piger vil have kjoler, spænder og lyserødt tøj på, fordi vi roser dem for at være smukke og yndige. Det er der bestemt også en pointe i, men det er også krænkende ikke at anerkende en pige, som selv synes, hun er smuk i sin nye kjole, siger Karen Sjørup.
Det er altså ikke en helt sort/hvid problematik, og man kan heller ikke meningsfuldt sige, at alle kønsroller er noget skidt.

Far står stadig ved grillen, mens mor laver salat

Nogle af de gamle travere lever da også i bedste velgående. For eksempel står 83 procent af mændene stadig bag grillen, mens 82 procent af kvinderne står for tilbehør og salat, ifølge en undersøgelse af danskernes grillvaner fra Analyse Danmark og Konan Gas. Men det er altså ikke alle kønsroller, der er værd at hidse sig op over – heller ikke for en kønsforsker.

Jeg foretrækker en pande

”Det er én af de stereotype kønsroller, vi alle sammen falder i. Men jeg må også indrømme, at jeg personligt med glæde overlader arbejdet ved grillen til mændene. Man kan selvfølgelig argumentere for, at jeg aldrig lærer at grille, hvis det altid er en mand, der står for det. Men omvendt foretrækker jeg faktisk at bruge en pande. Og hvis man har det sådan, og manden samtidig synes, det er sjovt at stå og brænde brød og majskolber på, så er det jo bare fint”, siger Karen Sjørup.

Stadig en stor ønskeliste

I de fleste danske hjem, kan begge køn også sagtens varetage de modsatte roller, hvis det er nødvendigt. Det går ikke helt skidt med ligestillingen anno 2018, pointerer hun.
”I det store ligestillingsbillede kunne man dog stadig godt ønske sig flere kvinder indenfor politik og lederstillinger og flere mænd, der også tog barsel her i landet”, siger hun.

De problematiske kønsroller

“Der, hvor kønsroller kan blive et problem, er først, når det er en begrænsning for én. Hvis både kvinder og mænd har det fint med kønsroller, de har i hjemmet, hidser jeg mig ikke op over dem. Men i børnehøjde mener jeg ikke, de hører hjemme, fordi de netop ér begrænsende, siger hun og fortsætter:
”Hvorfor er det pigeleg, at træne omsorgsgenet, og drengeleg at træne teknisk snilde?

Når børnene bliver begrænset

Det er begrænsende, fordi det fastholder børnene i et mønster, vi har både foruddefineret og overdefineret, som de kan komme til at genspejle som voksne, og dermed selv positionere sig i en ikke-ligestillet verden, hvor det er kvinder, der tager sig af børn, gamle og hjemmet og mændene, der styrer teknologien og kører med karrierejobbet.”

Begrænser børns muligheder

Kønsroller præger nemlig i høj grad børnenes selvforståelse, opfattelse af handlemuligheder og deres ambitioner.
”Der et stort behov for, at vi i stedet lærer både pigerne og drengene at være dem, de selv er, og udfordre dem på deres lege, så de ikke bliver bange for sig selv eller for at træde over nogle kønsgrænser, som er opfundet til lejligheden”, siger Karen Sjørup.
Heldigvis er det simple greb, der kan gøre en stor forskel for ungernes opfattelse verdenen og kønnenes muligheder.

Inddrag børnene uanset køn

“Dét, man kan tænke aktivt over, er at gøre op med, at der er ting, kun mor gør, og kun far gør. At der findes specifikke mor-datter-ting, og far-søn-ting, men i stedet veksle lidt”, siger kønsforskeren.
”Sørg for ikke kun at bede drengen om hjælp til at slå plænen eller vaske bil, eller kun pigens hjælp til at dække bord og hjælpe til med maden. Og sørg for både at invitere pigen og drengen med ud og spille fodbold. Men det tror jeg nu også, man gør i langt de fleste familier”, siger hun.

Mor renser afløb

Sønner kan sagtens komme med på shopping, døtre kan have meget sjov ud af at gå i værkstedet med far. Far kan sagtens støvsuge, og mor kan snildt rense et afløb. Det ved vi alle godt, men det er altså småting som dem, der gør en forskel. Og jo mere naturlige vi selv er om, at der ikke er kønsbestemte grænser omkring vores handlefrihed, desto mere vil vores børn opleve det samme.

 5 tips til ikke at ’kønne’ dit barn
  • Vis jeres barn sider jer selv, der ikke er stereotype. Det er kun sundt for et barn at se, at det er naturligt, at mor også klipper hæk, og far også gør rent.
  • Køb ikke kun blåt og lyserødt, men giv bogstaveligt talt dit barn en bred pallette. Hvis vi som voksne insisterer på, at der ikke er noget, der hedder drenge- og pigefarver, giver det børnene en god ballast og et mod til selv at vælge uden at skæve til køn.
  • Ingen festkjoler i dagligdagen. Kjoler er til fest og til udklædning for begge køn, men til hverdag, bør alle børn være klædt praktisk på, så de kan lege, udfolde sig og holde varmen.
  • Inddrag begge køn i det hele. Hverken at plante blomster, slå græs, vaske bil, kokkerere eller lave perleplader er for ét køn fremfor et andet. Så husk at opfordre til at lege med.
  • Giv dem ting, som ikke sætter normer for pige- og drengelegehjørne. Vi præger vores børn tidligere, end vi tror ved at udstille henholdsvis dukkevogne og legemad, og dinosaurer og biler.

 

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto