Ekspert: “Kræsenhed er ikke en sygdom, der skal kureres”

Drop kampene omkring middagsbordet, det hjælper alligevel ikke at tvinge broccoli i dit barn. Smagssansen er et af kroppens snedigste forsvarsværn, så faktisk er det godt, børn ikke vil spise hvad som helst. Her får du tips til, hvordan du udfordrer dit barns smag og skaber ren og skær madglæde.

Kræsenhed

Så står man der igen. Med en tam indkøbskurv klokken ti minutter i ulvetime fyldt med ingredienser til den sædvanlige spaghetti bolognese. For den fireårige har for nylig meddelt, at han ikke længere kan lide grøntsager.

Men bare rolig, modviljen mod broccolibrud og spinatblade varer næppe ved. Børns smag udvikler sig nemlig gennem hele livet, fortæller Mikael Schneider, der er cand.scient. i humanbiologi og ph.d. i sundhedsvidenskab.

Om eksperten

Mikael Schneider er videnskabsjournalist, cand.scient. i humanbiologi og ph.d. i sundhedsvidenskab. Han er projektkoordinator på formidlings- og forskningscenteret Smag for Livet, der har som mål at åbne danskernes øjne for smagens betydning for livskvalitet og sundhedsfremme. Han er også medforfatter til bogen ”Sådan smager børn. Den videnskabelige forklaring på, hvad dit barn vælger at spise, og hvorfor”. Du kan læse mere om kræsenhed i bogen her.

Mikael Schneier om kræsenhed
Foto: Stagbird.dk

“Det er rigtigt, at børn spiser og kan lide færre ting end voksne. Sådan helt generelt. Men med alderen lærer vi at spise flere madvarer. Det handler om tilvænning. Så selvom et lille barn afviser bitre smage, kan det godt senere i livet lære at drikke øl, kaffe og spise oliven.”

  • I bunden af artiklen får du fire gode råd til at styrke dit barns madmod. 

Sund skepsis

Faktisk forveksler mange forældre kræsenhed med en sund skepsis over for det ukendte, mener humanbiologen. Uden den ville urmennesket aldrig have overlevet. Så var vi blevet syge af fordærvet mad og giftige planter.

“Kræsenhed lyder i mit hoved som en sygdom, der skal kureres, men det er det slet ikke. Vores smag er skabt til at guide os til det, vi har brug for, og vi er født med specifikke smagspræferencer. Allerede fra vi er helt små, kan vi lide sødt og umami, fordi det typisk er madvarer rige på energi og næringsstoffer,” forklarer Mikael Schneider.

“Omvendt advarer smagsløgene os også om det, der kan være farligt for os. Giftstoffer smager typisk bittert, og derfor spytter selv helt nyfødte børn bitre madvarer ud. Når vi skal smage på nye madvarer, er vi lidt mere forsigtige, fordi vores smagssans fungerer som dørvogter. Voksne kalder bare børn for kræsne, når de ikke spiser det, de voksne gerne vil have, de skal spise, siger han.”

Vidste du, at du bare ved at tænke på noget bittert, som f.eks. en æblekerne eller skræl fra en grapefrugt, kan mærke det i munden? Det er afskyen, din krop genkalder.

Drop tvangen

Tidligere generationer er opflasket med kæft, trit og retning ved middagsbordet. I gamle dage fik man ikke lov til at forlade bordet, før man havde støvsuget tallerkenen for rub og stub. I dag ved vi, at tvang tager madglæden fra børn og fører til intet andet end skrig, skrål, konflikter og madlede.

“Man skal lade være med at styre, hvad børn skal spise. Det er faktisk det eneste kneb, forældre bruger over for deres børn, som der er evidens for, ikke virker. Det har den modsatte effekt,” fastslår eksperten, og fremhæver et eksempel:

“Hvis jeg siger til mine børn, at de skal spise deres gulerødder, så vil de fremover med større sandsynlighed udtrykke modvilje mod at spise gulerødder. Man har lavet et forsøg med suppespisende børn. Den første gruppe fik lov til at spise uden indblanding fra voksne. Den anden gruppe blev undervejs stille og roligt bedt om at spise deres suppe. Den sidste gruppe spiste mindre suppe og brød sig ikke lige så godt om suppen som den første gruppe,” fortæller Mikael Schneider.

Tvang giver traumer

Det er afgørende at gøre aftenens madseance til en rar oplevelse, som barnet finder glæde ved. Derfor er det vigtigt, at man som forælder forstår, at det at smage på mad er en totaloplevelse, hvor alle sanser er i spil.

“Smagen er også påvirket af vores erfaringer. Hvis man som barn bliver tvunget til at smage på noget mad, man ikke kan lide, og man bliver vildt ked af det, fordi man følte, det var et overgreb, så har man en indbygget aversion mod det, fordi det er forbundet med en dårlig oplevelse,” forklarer humanbiologen.

Har du en mission om at få flere rosenkål og torskefileter i dine børn, er det mest kontraproduktive, du kan gøre at kalde dem kræsne, mener han.

“I virkeligheden gør stemplet ikke godt for noget. Børn bliver utroligt kede af det, når man kalder dem kræsne. For børn vil faktisk helst ikke være kræsne. Det er en måde at udskamme sine børn på, som mange forældre desværre falder i. Her i landet ville man nok kalde mig kræsen, hvis jeg ikke kunne lide rugbrød, men en japaner, der ikke kan lide rugbrød, ville vi ikke kalde kræsen. Jeg må godt sige, jeg ikke kan lide østers uden at være kræsen, men hvis jeg ikke kan lide kartofler, så er jeg kræsen. Så kræsenhed er svært at definere.”

Forsvarsmekanisme

Når børn er helt små, putter de tæt på hvad som helst i munden. Og pludselig, ud af det blå, begynder de at afvise den ene madvare efter den anden. Men det er ganske almindeligt og faktisk en af biologiens mest snu forsvarsværn, forklarer Mikael Schneider.

“Der er en fase fra to- til syvårsalderen, hvor børn har en højere grad af neofobi, som er angsten for det nye og ukendte. Det er særligt i de år, hvor kampene omkring middagsbordet starter. Forskere mener, at vi gennemgår den her fase, fordi vi omkring toårsalderen slap mors trygge favn og gik på opdagelse, dengang vi levede på savannen. Mennesker er altædende, det er bare ikke alt, der er godt for os. Derfor er det godt at være kodet til ikke bare at spise hvad som helst.”

Vidste du, at det er en myte, at børn bliver hyperaktive af sukker?

Udvid repertoiret

Det er naturligvis bekymrende, når junior igen og igen nægter at stikke gaflen i de grøntsager, han får serveret. For grøntsager er spækket med vitaminer og mineraler, som især en lille menneskekrop i rivende udvikling har brug for. I så fald handler det om at udvide repertoiret, pointerer Mikael Schneider.

“Som forælder er man nødt til at acceptere, hvis ens barn ikke vil spise bestemte grøntsager i en periode. Men vi skal hjælpe dem til at kunne lide forskellig mad, og det gør vi ved at præsentere meget forskellig mad for dem og skabe en god oplevelse omkring middagsbordet.”

Det styrker nemlig børns madmod og madglæde og udfordrer deres kræsenhed og smag, når de introduceres for nye, utraditionelle madvarer. Sommetider kan nye tilberedningsmetoder også få barnet på andre tanker.

“Hvis barnet ikke kan lide gulerødder, fordi de er hårde at gumle på, så kan man foreslå at koge dem og lave dem til mos – og endnu bedre få barnet til at være med til det. Grøntsager kan tilberedes på mange forskellige måder, som giver dem vidt forskellig konsistens.”

Alligevel kan det være fristende at camouflere lidt fintsnittet kål og blomkålsbuketter i lasagnelagene, men træd varsomt, råder han.

“Det er jo en måde at lokke noget sundt og nærende i dem, men børn er kloge, og de regner ud, at du prøver at snyde dem. Og vil vi gerne lære vores børn at snyde? Det skaber ikke ligefrem tillid,” advarer han.

Sådan styrker du dit barns madmod
  1. Stop med at bruge ordet kræsen, tal i stedet om madmod. Barnet skal lære sin smag at kende, og derfor skal man ikke som voksen gå ind og overrule. Lyt til dit barn.
  2. Vær en rollemodel for dine børn. Øv dig i at smage på noget, du ikke selv kan lide, og sæt ord på det, du smager.
  3. Gør måltiderne til en god oplevelse. Sid til bords hele familien, og skab en god stemning omkring maden. Lad være med at holde øje med barnets tallerken for at tjekke, hvor langt det er nået med broccolien, eller blande dig i hvad barnet spiser.
  4. Involver dine børn i madlavning og madindkøb. Medinddragelse giver medejerskab, lyst, fornøjelse og sætter sanserne i spil.

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto