5 sejlivede myter om kvinder og biler

Parkering, at finde vej eller være den bedste bilist. Tre ting, mænd ofte bryster sig af at være bedre til end kvinder. Men kan det nu også virkelig være rigtigt? Vi har tjekket nogle af de mest genstridige myter om kvinder og biler her, så vi kan få styr på sagerne én gang for alle.

myter ogm kvinder og biler - kvinde i bil | LIME

Er du klar til at få af- eller bekræftet nogle sejlivede myter om kvinder og biler? Måske kan det tage toppen af de klassiske diskussioner i bilen.

1.

Kvinder kan overhovedet ikke finde ud af at parkere

Falsk! Åh, det bliver godt at ‘parkere’ denne myte én gang for alle. En britisk undersøgelse overvågede 700 parkeringspladser i en måned, og det blev til 2.500 analyserede parkeringer i alt, der viste, at kvinder sagtens kan finde ud af at parkere biler – og at de endda ofte gør det bedre end mænd. På den samlede ‘parkeringsscore’ lå kvinderne nemlig højere end mændene. Kvinderne var for eksempel hurtigere til at finde en parkeringsplads end mænd, fordi de koncentrerede sig om det, mens mændene var mere utålmodige. Og selvom kvinder er et par sekunder længere tid om at parkere end mænd, så kan det faktisk godt betale sig for dem. For mens kun hver fjerde mand formår at parkere bilen midt i båsen, så er det hver anden kvinde, der rammer plet.

2.

Kvinder er ikke lige så gode til at finde vej som mænd

Sandt – på en måde! Vi er selvfølgelig lidt kede af at skrive det her på en redaktion fyldt med kvinder, men en norsk undersøgelse viste faktisk for et par år siden, at mænd er bedre til at finde vej end kvinder. Lige mange mænd og kvinder blev sat til at studere et kort over en labyrint, og bagefter skulle de så finde forskellige ting i labyrinten i et 3D-computerspil. Og mændene klarede sig markant bedst. Mænd har nemlig en intuitiv fornemmelse af, hvor de skal hen, mens kvinder i stedet husker detaljer, som de så forsøger at orientere sig efter. Måske fordi mændene i urtiden skulle ud at jage og kunne finde hjem igen. Men! Forskerne understreger, at evnen til at navigere er individuel fra menneske til menneske – så der findes altså mange kvinder, der er bedre end de fleste mænd til at finde vej. Og selvfølgelig også mænd, der er virkelig dårlige til at finde vej.

TIP! Du kan sagtens træne din stedsans. Så prøv at slukke for GPS’en, og kør efter hukommelsen, et godt, gammeldags kort eller din intuition en gang imellem.
3.

Kvinder er de allerdårligste bilister på vejen

Falsk! Den må man længere ud på landet med. For trafikforskning viser nemlig, at de dårligste bilister oftest er yngre mænd. Han kendetegnes også ved at være en mand, der selv vil sige, han har gode køretekniske færdigheder. Hvis man vender den om, udgør kvinderne faktisk en af de to grupper, trafikforskerne kalder ‘den gode bilist’, nemlig ældre kvinder. De er med i få uheld og kører typisk ikke så hurtigt. Og hvis man spørger dem, om de selv synes, der er gode bilister, så vil de omvendt sige, at de har lave køretekniske færdigheder. Så noget kunne tyde på, at lidt for stor selvtillid bag rettet hænger sammen med, at man ikke kører så godt?

4.

Det er kun mænd der køber nye, lækre biler

Falsk! For 10 år siden var det rent faktisk kun far, der bestemte, hvilken bil familien skulle køre i. Der var det en mandesag, og de kære mænd stod for langt størstedelen af alle nye bilkøb. Men sådan er det ikke længere. I dag bliver 40 procent af alle nye biler nemlig købt eller leaset af kvinder, og bilforhandlerne melder også, at halvdelen af deres kunder er kvinder. Men de melder også, at de kvindelige bilkøbere i den grad er i stand til at diskutere biler og har en masse viden, når de kommer ind i butikken. Og hold nu fast: Kvinderne er faktisk meget bedre forberedt end mænd, når de skal købe en ny bil, lyder det. Når kvinder køber biler, vil de nemlig virkelig gerne have en bil, der passer præcis til deres behov.

Vidste du, at … kvinder i gennemsnit betaler 0,4 procent mindre i rente for deres billån end mænd – alene fordi de er bedre til at forhandle?
5.

Kvinder kører kun i kedelig ‘konebiler’

Sandt og falsk! Ja, mænd vælger stadig blærebiler, der er lidt større og sejere, end kvinder gør. Det viser flere undersøgelser. For køreglæde ligger meget højere på mænds prioriteringsliste, end det gør for kvinder – og køreglæden hænger uomtvisteligt sammen med en stor, flot bil. Til gengæld var det mærker som BMW, Jaguar og Porsche, der dystede om at vinde den eftertragtede pris, Women’s World Car of the Year, da prisen blev uddelt sidst. Og et lækkert mærke som Audi ligger da også på en førsteplads, når det gælder biler, som kvinder holder mest af. Så helt ligeglade er kvinderne nok alligevel ikke med smukke kurver på den firhjulede, når det kommer til stykket.

Vidste du, at … hvis du fylder tanken med milesPlus fra Circle K, giver du din motor en mere effektiv forbrænding, der nedsætter dit brændstofforbrug og reducerer CO2-udslippet per kørte kilometer? Få flere gode råd til hvordan du sparer på både brændstof og CO2 på CircleK.dk

Kvinde, tjek dit dæktryk!

Hvis lufttrykket i dine dæk er for lavt, stiger både vejmodstanden og brændstofforbruget – det kan også gøre din bil mindre stabil og sværere at køre. Har du det rigtige tryk, kan du til gengæld forlænge deres levetid. Men vær forsigtig! For meget luft i dækkene har en uheldig effekt på kontrollen over bilen og slitagen på dækkene.

Du kan pusle om din bil hos Circle K

Foretrækker du altid at have en ren og rydelig bil? Hos Circle K kan du støvsuge og vaske din bil, og hvis du har brug for hjælp til, hvilken olie, køler- eller bremsevæske netop din bil skal bruge, så kan du nemt tjekke det på circlek.dk. Du kan også få hjælp og vejledning på en af de 224 Circle K stationer, der findes i Danmark. Og bagefter kan du passende belønne dig selv med en frisklavet smoothie eller en god kop kaffe til turen videre.

Cirkel K tankstation


KILDER: DTU, Videnskab.dk, Guardian.co.uk, YouGov og DR.dk

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto