Kylling og rodfrugter i ét fad

Kylling og rodfrugter i et fad er en af de nemme retter, der kan passe sig selv, når du gerne vil bruge tid på andet end at stå i køkkenet.

Har du børn, så har du helt sikkert to kriterier for madlavningen. Det skal helst gå stærkt, men det må også gerne være  sundt. Når du rammer køkkenet omkring klokken 17, så er det skønt bare en gang i mellem at få lidt hjælp, og i denne opskrift med kylling og rodfrugter bruger du sojasauce til både at marinere kyllingen med og til at give smag til grøntsagerne. Det betyder, at du sparer tid og ikke behøver at bakse med at røre en marinade, men alligevel får en rigtig lækker ret. Og så er ovnmad skønt, så du har frie hænder til alt det sjove.

Velbekomme!

Sådan gør du

Brun kyllingefileterne på en pande og læg dem til side.
Klargør grøntsagerne og skær dem i skiver eller tern. Fordel grøntsagerne i et ovnfast fad, hæld ¼ dl sojasauce over og kværn lidt peber på. Læg kyllinge-filetterne oven på grøntsagerne, pensel dem med resten af sojasaucen blandet med honning og krydr med peber. Tilbered i ovnen ved 175°  i cirka 25 minutter på midterste rille.

Pynt med frisk krydderurt og server med ris eller kartofler.

Ingredienser

Smør eller olie til stegning
4 kyllingebrystfiletter
1 rødløg
3 gulerødder
1 lille knoldselleri
2 persillerødder
Cirka ½ dl Kikkoman Less Salt sojasauce
1-2 spsk. flydende honning
Frisk timian eller bredbladet persille

Mad til 4 personer

Tid 30 minutter (15 minutters forberedelsestid)

Flere nemme opskrifter med Kikkoman sojasauce

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto