Lone Theils: “Det var så forfærdeligt med den lille dreng”

I Lone Theils nye bog arbejder journalist Nora Sand på en sag, der involverer forsvundne små drenge, sort magi og en russisk oligark.

Lone Theils - Forfatterinterview

Lone Theils har efterhånden levet af at være forfatter i et par år efter at have arbejdet som korrespondent i London i mere end 16 år. Efter karriereskiftet kom det bag på hende, hvor meget tid, der går med en masse andet end at skrive, og hun sammenligner det at være forfatter med at arbejde i showbiz. Læs interviewet med hende her.

Hvad inspirerede dig til bogen?

Bogen er inspireret af en virkelig sag fra London i 2011, hvor politiet fandt torsoen af en lille dreng i Tempsen. De kunne ikke få ham identificeret, men fandt så frem til, at han havde deltaget i et ritual med sort magi. Jeg læste om sagen, da jeg boede i London, og jeg kunne simpelthen ikke slippe den, fordi det var så forfærdeligt med den lille dreng.

Lone Theils
  • Aktuel med bogen ‘Heksedrengen’. udgivet ved Lindhardt og Ringhoff
  • Født 1971 og tidligere korrespondent for blandt andet Politiken og Berlingske Tidende i London, hvor hun boede i mere end 16 år.
  • Hun debuterede med Pigerne fra Englandsbåden med journalist Nora Sand i hovedrollen i 2015. Bogen blev en bestseller i Danmark og nu er solgt til oversættelse i 14 lande.
  • I 2016 flyttede Lone til Danmark for at koncentere sig om at være forfatter på fuld tid. I sin fritid elsker hun at kickbokse, rejse og lave mad.

Den historie bliver koblet sammen med historien om en russisk oligark, der skal skilles fra sin kone, som er en dansk reality stjerne – og netop som retssagen skal til at gå i gang, forsvinder deres søn sporløst.

Finder du altid inspiration i virkelige hændelser?

Jeg har altid interesseret mig meget for genren true crime. Jeg sluger bøger om det, og det har jeg gjort, helt fra jeg var alt for ung til egentlig at gøre det. Jeg var nok 12 år, da jeg begyndte at låne sådan nogle bøger med hjem fra skolebiblioteket, og det kan man jo så diskutere, om jeg skulle have haft lov til.

Skønt at sidde med slumretæppe

Jeg kan også rigtig godt lide at se gammeldags krimier. For eksempel Inspektor Barnaby, Agatha Kristi og Miss Marple, som viser en mere idealiseret virkelighed. Det er jo skønt, og sådan noget hvor man skal sidde med et slumretæppe over sig og læse med en god kop the.
Men jeg kan bedre lide at skrive noget, hvor det føles som noget, der godt kunne være sket i virkeligheden. Men det forpligter også, for så skal man have sin research i orden. Så kan man ikke sige, at det tager en halv time at køre til Sheffield fra London, hvis det tager tre en halv time.

Hvordan bruger du virkelige hændelser, når du skriver?

Jeg læser ofte meget om en enkelt forbrydelse, og så lader jeg det ligesom simre lidt i nogle måneder, hvor jeg ikke rører mere ved det. Når jeg så vender tilbage til det, er der nogle ting, der stikker tydeligere fem end andre. Jeg prøver ikke at skrive en korrekt gengivelse af forbrydelserne, jeg har læst om, men de kommer til at være en stor inspiration for mig alligevel.

Jeg ser tingene for mig

Det hænger nok også sammen med, at jeg kommer fra en journalistisk tradition. Og den her måde at skrive på er ikke så forskellig fra reportage-journalistik. Bortset fra, at alt hvad man skriver, dialog og sådan, det er fiktivt i stedet for rigtige citater. Men jeg prøver at se tingene for mig.

Hvordan har det været at gå fra at være journalist til forfatter?

Det, der har overrasket mig mest, er, hvor travlt man har som forfatter. Man har travlt med alt mulig andet, som ikke er at skrive bøger. Jeg havde en forestilling om, at jeg ville sidde ved et skrivebord og stirre drømmende ud af et vindue og så skrive lidt af og til. I virkeligheden rejser jeg hele tiden, er til møder, har gang i nye projekter, laver regnskab og holder foredrag. Det er et fuldtidsarbejde, hvor man skal tage lidt tid ud til at skrive.

Det er også utrygt

Det er selvfølgelig også lidt utrygskabende, fordi man ikke altid ved, hvornår de næste penge kommer. Så man skal også have en stærk psyke og vide, at alting ikke starter som en blændende succes.

Hvordan har det været at udgive bøger i udlandet?

Det har også været fantastisk at udkomme i 16 lande. Jeg har arbejdet med oversættere, været til bogmesser i udlandet og talt med udenlandske læsere om mine bøger. Det er jo en drøm. Men det kan også være hårdt.
Og så har der været nogle sjove episoder. Der har eksempelvis været en reklamekampagne i undergrunden i Prag med nogle store plakater, hvor der er et billede af Pigerne fra Englandsbroen (red: første bog i serien om Nora Sand). På plakaten står der Lone Theilsova. Det er ret sjovt. Jeg har også lige fået den japanske udgave, og det er ret surrealistisk at sidde og bladre i en bog med en masse tegn uden at kunne læse noget, men vide det er mig, der har skrevet det.

Hvordan har de udenlandske læsere taget imod bøgerne?

Sidste år var jeg til bogmesse i Finland, og der var gange, hvor jeg stod på scener og snakkede for tre mennesker, og to andre der bare havde sat sig for at hvile fødderne. Det skal man også kunne holde til, og så sige: ’Nå, men næste gang er der måske fem eller seks, og så går det fremad derfra.’

Folk lægger Nora Sand på Instagram

Det er jo på den måde i showbiz, man kan ikke garantere noget, man kan bare håbe og arbejde hårdt. Engang imellem går jeg ind på Instagram og søger på Nora Sand. Det er helt vildt at se, hvordan folk tager billeder af bogen, mens de sidder og drikker øl eller en kop varm kakao i alle mulige forskellige lande. Det er en stor oplevelse.

Hvad læser du selv?

Det lyder lidt nørdet, men jeg læser altid bøger i tre rotationer: En krimi, en skønlitterær bog, som ikke er en krimi, og faglitteratur – for at få en bred horisont. Jeg elsker krimier, men det nytter heller ikke noget at læse krimier hele tiden, for så bliver man ikke inspireret. Jeg har for nylig læst en 700-sider lang bog om slægten Romanov og deres betydning i russisk historie fra den første zar til den sidste. Og det er altså vildere end Game of Thrones på speed. Den hyppigste dødsårsag blandt zarer er vist nok mordkomplot.

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto