Madopbevaring: Sådan opbevarer du din mad bedst

Forlæng levetiden på din mad ved at opbevare det rigtigt – det er både bæredygtigt og kan mærkes på pengepungen.

Kvinde kigger i køleskab - madopbevaring

Korrekt madopbevaring kan være en jungle – hvor hurtigt skal det på køl? Og skal det i en bøtte, frysepose eller sølvpapir? Når du opbevarer din mad rigtigt, holder det sig friskt i længere tid – og du kan nå at spise rub og stub, inden funky lugt og skimmel får overtaget (og det kan også mærkes på pengepungen!).

Det er vist det, man kalder en win-win-win-situation. 🙂

Bliv en haj til madopbevaring

Vi har samlet et hurtigt overblik over, hvordan du på bedste vis kan opbevare dine forskellige madvarer under optimale forhold, så du på nul-komma-fem bliver en haj til at forlænge livet på din mad.

Frugt og grønt:

  • Frugt

    Dansk frugt , som eksempelvis æbler og pærer , har det fint både i og uden for køleskabet, hvorimod sydlandsk og eksotisk frugt – mango, melon og bananer – har det bedst uden for køleskabet (men gerne køligt). Tager du hul på en ananas eller melon, skal resterne i køleskabet i en bøtte eller pose. Brug ikke sølvpapir til sure madvarer som citroner, syltede agurker eller meget salt mad. Begge dele kan ødelægge sølvpapirets ved at opløse aluminium, som kan smitte af i din mad.

    Sørg for, at frugten er moden, inden den kommer i køleskabet – ellers lade den modne i en skål i et par dage, før den lægges på køl. Når først frugten er moden, er kulden med til at forsinke forrådnelsen (det kan godt gå ret stærkt i en frugtskål på køkkenbordet, nemlig!).

  • Grøntsager

    Grøntsager som rodfrugter, kartofler og kål har rigtig gode forhold i et køleskab, men det er vigtigt at holde løg og hvidløg væk fra både de helt lave temperaturer og direkte sollys.

    Grøntsager, salat og krydderurter holder sig længst, hvis de opbevares på køl i plastikposer eller plastikbøtter, hvor der er huller til ventilation. Kondens i poserne eller bøtterne får nemlig maden til at gå i forrådnelse.

Forbrugerrådet Tænk har lavet en alfabetisk oversigt over opbevaring af frugt og grønt – find den her.

Tip! Kniber det med pladsen, kan kartofler sagtens opbevares uden for køleskabet – så længe det er mørkt og relativt køligt.

Kød og fisk:

  • Ikke-emballeret:

    Køber du fersk kød eller fisk, der ikke er pakket ind (eksempelvis ved slagteren eller fiskehandleren), er holdbarheden markant kortere, end hvis du køber det pakket fra supermarkedernes kølediske.
    Friskhakket kød og fisk kan holde sig et døgn på køl, hvorimod større kødstykker kan holde sig 2-3 dage. Hakket kød og fisk bør være det sidste, du putter i indkøbskurven og det første, der ryger på køl, når du pakker ud, for at begrænse udviklingen af bakterier.

  • Emballeret:

    Kød og fisk, der er pakket fra butikkens side, har ofte en længere holdbarhed end ferske varer, men skal opbevares i køleskabet, indtil det skal bruges. Har du taget hul på en pakke, skal resten bruges senest et døgn senere. Opbevar ferske varer og åbne pakker i lufttætte beholdere, da iltmangel er med til at begrænse udviklingen af bakterier.

Husk at bruge øjne og næse, når du spiser kød og fisk! Hvis det ser mærkeligt ud eller har en ejendommelig lugt – uanset udløbsdato – skal du ikke spise det!

Tip! Tø fisk og kød i køleskabet, da det udvikler mange bakterier ved stuetemperatur.

Brød:

Både hvede- og rugbrød har det bedst i stuetemperatur i en brødkasse – og helst i en papirspose (eller plastikpose med huller), så brødet kan “ånde”. Fugt giver nemlig skimmel optimale betingelser for at udvikle sig.

Opbevarer du dit brød i køleskabet, bliver det hurtigt tørt og kedeligt, selvom det forlænger levetiden. Smid hellere halvdelen i fryseren i en fryseegnet bøtte (eller frysepose) og tag det op igen, når du har fået spist dig igennem den første halvdel.

Kiks, knækbrød og croutoner skal opbevares i en tætsluttende beholder, så det kan holde sig tørt.

Du må ikke spise brød med mug på

Desværre skal du smide hele baduljen ud, hvis du finder bare den mindste mugplet på dit brød, da hele brødet kan være ramt, selvom det ikke er til at se med det blotte øje. Skimmelsvamp på mad (også brød!) laver nogle giftstoffer, som er ret farlige. Faktisk kan mug ifølge Fødevarestyrelsen være både kræftfremkaldende og skade dit arveanlæg!

Mejeriprodukter:

For den længst mulige holdbarhed, skal du lade mælk, fløde og yoghurt blive i deres kartoner – men hvordan er det lige med smør og oste? Meget af det kommer jo i en papirindpakning, som er svær at slutte til igen, når først det har været åbnet.

  • Smør

    Smør får lynhurtigt en bismag, hvis det bliver eksponeret for andre madvarers kraftige lugt. Af den årsag skal smør opbevares i en lufttæt beholder, og skal den kunne stå fremme uden for køleskabet, bør beholderen også kunne udelukke lys og varme.

  • Oste

    Oste er lidt besværlige, da de både skal kunne ånde og holde på fugten. Derfor anbefaler Arla, at du opbevarer dine oste i voks- eller madpapir, en plastikboks eller i en god, gammeldags osteklokke.

Konserves:

Uåbnede konservesdåser, der står tørt og ved stuetemperatur, kan holde sig længe – hvis ikke ligefrem årtier? Det gælder dog ikke åbne dåser, som typisk holder sig friske i tre-fem dage i køleskabet.

Det er dog vigtigt at flytte dåsens indhold hurtigt på køl i en anden beholder, hvis ikke du bruger det hele på én gang. De fleste fristes nok til at sætte dåsen ind på hylden med lidt sølvpapir over, men faktisk kan både ilt og madens pH-værdi være med til at ødelægge belægningen i dåsen og derved frigive metaller, hormonforstyrrende stoffer eller give maden en træls bismag.

Hvis dåsens indhold enten farver eller har en distinkt lugt, kan du med fordel bruge glasbeholdere til at opbevare resterne i fremfor plastikbøtter, som nemmere tager farve og smag efter de produkter der ligger i.

Rester:

Varm mad skal køles fra 60 grader til 10 grader på maks tre timer efter blusset er slukket. Derfor skal maden også hurtigt på køl efter et måltid for at minimere udviklingen af bakterier. Dette sker bedst i en glas- eller plastikbeholder med låg og gerne i mindre portioner, så nedkølingen går hurtigere. Glas kan sprænge ved høje temperaturer, så pas på, hvis det er din foretrukne emballage til rester.

Brug ikke gamle isbøtter til pastasaucen

Visse typer plastik er ikke lavet til at opbevare varm mad og kan frigive skadelig kemi, hvis det fyldes med aftenens kødsovs. Det kan blandt andet være gamle isbøtter, som kan virke fristende at genbruge til madopbevaring eller til at lune resterne i mikroovnen. Kig derfor altid efter mærkninger på plastikbeholderen, der indikerer, at det kan bruges til varm mad, mikroovn eller frost.

Hvilken emballage skal jeg vælge hvornår?

Det gælder om at vælge den rigtig emballage til de rigtige madvarer, for noget egner sig bedre til nogen madvare end andre. Og går du op i miljøet, kan du jo lige så godt vælge den mest miljøvenlige variant.

Sølvpapir

Sølvpapir – også kaldt alufolie eller stanniol – kan bruges til at opbevare små rester af mad eller lignende, så længe det hverken er meget salt eller surt. Det er et meget miljøbelastende materiale at bruge, fordi det kræver meget energi at udvinde aluminium til produktionen. Sølvpapir kan kun genanvendes (sammen med fx dåser og andet metal), hvis det ikke har været i kontakt med mad.

Glas

Glas kan bruges til at opbevare alle typer mad, da det ikke afgiver hverken bismag eller giftstoffer eller optager farve eller smag fra maden. Luk af med husholdningsfilm, hvis ikke der følger et låg med beholderen. Glas kan sprænge ved for høje temperaturer, så det er vigtigt at passe på. Glas kan genanvendes i en glascontainer.

Plastik

Engangsplastik i form af fryseposer kan bruges til at opbevare det meste mad, men det kan være nødvendigt at prikke huller, hvis det kræver, at maden kan ånde. Det holder på fugten og kan – som navnet antyder – bruges til at fryse mad ned. Et mere bæredygtigt alternativ til engangsplastik er bionedbrydelige fryseposer, som kan ryge i komposten efter brug.
Plastikbøtter kan ligeledes bruges til det meste mad, og kommer oftest med et tætsluttende låg. Ikke alle plastikbøtter og -beholdere kan tåle at blive varme og kan indeholde problematisk kemi, der frigives under forkerte forhold. Plastikbeholdere kan som oftest fryses ned, kommes i mikroovnen og i køleskabet og bruges hundredevis af gange, inden de slides op.

Papir

Papir kan bruges både til brød og oste, da det er et åndbart materiale, som lader fugten slippe ud. Til oste bruges dog voks- eller madpapir, så det ikke sidder fast på den klæbrige overflade. Brug altid kun svanemærket papir til madvarer for at undgå afsmitning af flour fra papirets belægning.

Film

Husholdnings- og mikrofilm er gode alternativer til sølvpapir og kan bruges til at dække skåle, tallerkener og pakke små stykker mad ind. Det er kun mikrofilm, der kan bruges i mikroovnen, og ligesom med bagepapiret er det bedst at holde øje med svanemærket, hvis man vil undgå problematisk kemi.


3 ting, du ALDRIG må gøre!

Med sølvpapir
– Sølvpapir ER nemt at håndtere, men faktisk er det langt fra ideelt at bruge sammen med sure og (meget) salte fødevarer. Begge dele kan opløse aluminiummet i folien, hvilket kan smitte af på din mad.

Med plastik
– Plastik kan være fyldt med skadelig kemi, og derfor må du ikke bruge det til varm mad, putte i mikroovnen eller fryse ned, med mindre det er angivet på beholderen. Det samme gælder plastikposer – brug aldrig indkøbs- eller skraldeposer til at opbevare frugt, grønt eller madrester i.

Med dåser
– Når først en dåse er åben, må den ikke bruges til at opbevare resten af de flåede tomater, makrellen eller de løse majs. Maden skal over i en ny beholder, inden det sættes på køl, da den indvendige belægning kan blive ødelagt af ilt og madens pH-værdi og dermed frigive kemikalier eller tin i din mad.

Kilde: Fødevarestyrelsen

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto