Hvem bestemmer egentlig over din hverdag?

Måske går du rundt og tror, at det er statsministeren og hans regering, der afgør, hvilken retning Danmark skal bevæge sig i. Men faktisk er det en gruppe magtfulde mennesker og lobbyister, som hver eneste dag påvirker politikerne – og dermed også dig og mig.

Magt over din hverdag

Du kender det sikkert. Hvis du møder en fra den lokale sportsforening, når du er ude at handle, slår I lige en sludder af. Måske taler I om, hvordan holdene eller ligefrem bestyrelsen kunne blive bedre. Det er basalt set også sådan, at Danmark drives fremad. Ikke med en sludder for en sladder, men ved at magtfulde mennesker og lobbyister hver eneste dag påvirker de politikere, som træffer beslutningerne.

Bagmændene bag beslutningerne

Undersøgelser har vist, at hvert fjerde folketingsmedlem dagligt holder møde med lobbyister. Kun mindre end 10 procent af de folkevalgte mener, at lobbyarbejdet ikke har nogen indflydelse på deres valg og forslag i folketingssalen. I gennemsnit arbejder din lokale borgmester 60 timer om ugen. 10 af de timer bruger han på at tale med de lokale virksomhedschefer eller med lobbyister fra forskellige interesseorganisationer. Så ja, det er politikerne, der træffer beslutningerne, men de gør det ikke kun på baggrund af fakta, tal og ideologi.

Læs også, hvorfor du har så travlt i hverdagen

Virksomhedernes magt

Nu tænker du måske, hvad det har med dig at gøre. Men det har det faktisk en hel del. Tag nu bare den offentlige transport. Den er generelt god i storbyerne, men kører noget sjældnere i de ydre provinser. Hvorfor? Først og fremmest handler det om, hvordan lokalpolitikerne vælger at opføre sig. Det er som oftest dem, der skal råbe folketingspolitikerne op, førend der sker noget på transportområdet.

Men vi skal som borgere heller ikke være blinde for, at private virksomheder spiller en rolle her. Store virksomheder kan påvirke beslutningerne. Det er den kollektive trafik et glimerende eksempel på, forklarer Christoph Houman Ellersgaard, der er adjunkt ved Copenhagen Business School (CBS) og forfatter til bogen ‘Magteliten – Hvordan 423 danskere styrer landet’:
“Hvis en virksomhed ønsker at ekspandere og åbne en ny fabrik uden for de større byer, vil ejerne selvfølgelig være interesserede i, at deres medarbejdere kan komme på arbejde. Derfor siger de til, hvis de mener, at der mangler et ekstra spor på motorvejen eller bedre offentlig transport. Og som oftest vil de få det, fordi politikerne selvfølgelig gerne vil skabe arbejdspladser.”

Magt i fremtiden

Virksomhedsledere har altså også noget at skulle have sagt. Og forestil dig det selv: Hvis Mærsk en dag skulle få lyst til at rykke helt ud af Danmark, mon ikke enhver siddende regering ville strække sig langt for at få det internationale containerflagskib til at blive? Det kunne for eksempel ske ved, at afgifterne blev sænket, fordi de belaster transportbranchen. Og det er sådan set ikke forskelligt fra, at den lokale virksomhed, der sørger for arbejdspladser i en udkantskommune, nævner over for borgmesteren, at der ville være fordele ved at rykke til et sted med mulighed for at bygge en større fabrik. I sådan et tilfælde vil borgmesteren formentlig skynde sig at se på mulighederne for at udstykke de kommunale grunde.

Løsninger, der sikrer magten

“Uanset hvilket plan du ser på, så er politikerne kun én af flere grupper, der sætter rammerne for beslutningerne,” siger Christoph Houman Ellersgaard fra CBS:
“De egentlige magthavere kan nemlig slå på, at de har en masse arbejdspladser, der enten ikke skal ud af kommunen, regionen eller landet. Hvis det så ikke virker, kan det være, at de taler med dagligvarebutikker og laver nogle alliancer, som kan lægge ekstra meget pres på politikerne. I de her netværk har magtmennesker alle mulige indgangsvinkler til systemet. Og de kan finde på løsninger, som gør, at de sikrer sig magten langt ud i fremtiden.”

Stærke øl

Et andet eksempel på, hvordan politikere dagligt påvirkes, når de skal træffe beslutninger, er alkoholpriserne. Sundheds- og interesseorganisationer har i mange år kæmpet benhårdt for at få priserne på øl og sprut hævet, ligesom det er sket med cigaretter. Men når det gælder alkohol, bliver denne manøvre ret svær hertillands.

Magt i Danmark

“Vi har tidligere haft spritfabrikkerne her i Danmark, og vi har stadig Carlsberg. De er meget magtfulde,” siger Christoph Houman Ellersgaard:
“Det er faktisk ikke så mange år siden, at vi slet ikke kunne få dåseøl herhjemme, fordi ølproducenterne ville beholde flaskepanten på en speciel type flasker, der blev brygget i Danmark. Men det forpurrede EU til sidst, og et bud er, at de efter at have tabt kampen om flaskepant satte kræfterne ind på at sikre forholdsvis lave afgifter. Omvendt kunne du jo så spørge, hvorfor priserne så ikke bliver sænket på frugt? Svaret er formentlig, at interesseorganisationerne her ikke er stærke nok til, at politikerne tager sig af det.”

Vi ser i disse år en slags “empowerment”, hvor almindelige borgere tager kontrollen.

Engagerede borgere

Spørgsmålet er selvfølgelig så, hvordan du og jeg skal se på det her. Er det et problem, at der sidder en magtelite og bunkevis af lobbyister og påvirker de folkevalgte dagligt? Ikke nødvendigvis, hvis man spørger Martin Vith Ankerstjerne. Han har de seneste par årtier bevæget sig imellem politik og kommunikation som medarbejder i diverse partier og ministerier. I dag er han direktør i bureauet Advice.

“For mig at se er lobbyarbejde positivt,” siger Ankerstjerne og uddyber:
“Det er en del af den demokratiske proces, og rigtig mange politikere nævner, at de er glade for lobbyisternes input. Vi ser i disse år en slags “empowerment” , hvor almindelige borger tager kontrollen. Før i tiden var det organisationerne, som sad i et lukket rum og aftalte det hele, men sådan er det ikke nødvendigvis længere. I dag er beslutningerne langt mere alsidige, fordi mange flere interessenter kan komme til orde. Det betyder også, at det ikke kun er magt og penge, der
bestemmer.”

Giften kom aldrig til Danmark

Martin Vith Ankerstjerne oplevede selv, da han sad i en stor stilling i Miljøministeriet, hvordan såkaldte “almindelige mennesker” kunne påvirke de politiske processer.

“Dengang havde vi en uheldig sag om HCB-gift, der lå på havnen i Sydney, og som skulle sejles til Nyborg for at blive destrueret. Men her var der en lokal borgergruppe fra Nyborg, som fik engageret borgerne, og det endte med, at giften aldrig kom til Danmark.”

Embedsmændene styrer

Et andet eksempel på at folk uden reel magt kan få det, er kampagnen Stop Madspild. Her spillede de sociale medier en stor rolle i synligheden af hverdagsaktivisten Selina Juuls felttog imod, at man ikke skulle smide mad ud, der stadig kunne spises. I dag har stort set alle supermarkedskæder en plan imod netop madspild, forklarer Martin Vith Ankerstjerne.

“Selina Juuls kampagne ramte tidsånden helt rent. Det er nemt at få beslutningstagerne i tale om et emne, hvor de ikke skal gøre andet end at appellere til folks sunde fornuft,” siger direktøren.

Han peger på, at dem, der reelt udvikler politik, og dermed virkelig påvirker den politiske magt, er ministeriernes embedsmænd:
“Borgerne har fået mere at skulle have sagt, ligesom lobbyisterne også påvirker. Men som jeg ser det, er det embedsmændene, der sidder på magten i dag. Hvis du skal lave et lovforslag, er det typisk sådan, at fagkontoret sætter sig ned og laver et udkast, og det bliver der som regel kun ændret ganske lidt i, inden det bliver til et endeligt lovforslag. Embedsmændene definerer simpelthen, hvad det er, politikerne skal tale om, og de udvikler også nye politiske forslag. Dygtige lobbyister kan så inspirere embedsmændene, men det er dem, der udvikler lovforslaget.”

I valgkampene taler vi om velfærd og indvandring, og det understreger jo meget godt, at mange beslutninger bliver truffet hen over hovedet på folk.

Store strukturer

Magten i Danmark er altså ikke lige sådan at definere. Det er politikerne, der vedtager lovene, men det er interesseorganisationer, lobbyister og borgergrupper, der påvirker dem dagligt, mens det er embedsmændene, som skriver lovforslagene. Spørgsmålet er så, om det er okay? For er det i orden, at vi ikke kan stemme på dem, der reelt set udvikler politikken og påvirker den?

“Det, der kan være problemet, er, at folk føler, at beslutningerne kommer som en tyv om natten,” siger Christoph Houman Ellersgaard fra CBS:
“I valgkampene taler vi om velfærd og indvanding, og det understreger jo meget godt, at mange beslutninger bliver truffet hen over hovedet på folk. Har du det sådan, så føler du heller ikke, at du bliver hørt. De langsigtede planer kommer sjældent til diskussion i et bredt forum.”

Et spindelvæv af netværk

Et eksempel på netop dette er, hvor utilfredse mange forældre er med, at deres børn har lange skoledage, fordi lærerne ikke kan få ændret arbejdstiderne. Men her skal man blot skele til de monsterforhandlinger, der ofte foregår imellem Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening.

For lige netop her er det svært at finde hoved og hale i, hvad der foregår. Og når disse forhandlinger kører, er det samtidig det tætteste, den almindelige tv-seer kommer på at se, hvordan lobbyister og interessenter forsøger at vride armen om på hinanden.
“Bag nogle af de store beslutninger er der et magtnetværk, som har fundet en måde at leve sammen på. I alle mulige sammenhænge videreudvikler de et kompromis om, hvordan de løser samfundets overordnede problemer,” siger Christoph Houman Ellersgaard.

magt

Reel magt

De danske magtstrukturer løber altså ikke snorlige fra Christiansborg og videre ud i landets 98 kommuner for så til slut at ende ude i forenings-Danmark og din lokale sportsforening. Tværtimod påvirker alle mulige interessenter dagligt de mennesker, der skal træffe de afgørende beslutninger. Det er svært helt at få greb om, i hvor høj grad denne påvirkning er succesfuld hver eneste gang. Men ifølge Christoph Houman Ellersgaard er det bestemt muligt at lave et udsnit af, hvem det er, der har mulighed for at skubbe vores lille land i en retning, der er til stor fordel for dem selv.

“Magten ligger hos direktører og bestyrelsesformænd i de store danske virksomheder. Samtidig ligger den også hos samtidig hos toppolitikere, topembedsmænd og topfolk i fagforeninger samt erhvervs- og brancheorganisationer. Den sidste magtgruppe er universitetsledere og topøkonomer, der fylder i den offentlige debat. Det er disse mennesker, der styrer Danmark.”

Sådan får du selv indflydelse
  1. Indsaml underskrifter: Folketinget har i januar i år vedtaget, at du på borgerforslag.dk kan være med til at bestemme, hvad de folkevalgte på Christiansborg skal diskutere og stemme om i salen. Det kræver 50.000 underskrifter at få taget sin sag op, men så får du også indflydelse.
  2. Brug de sociale medier aktivt: Hvis en sag først “trender”, er der ingen grænser for, hvor langt du kan komme på Facebook og andre sociale medier. Alt fra afviste flygtninge, der pludselig får opholdstilladelse, til politikerbesøg på en arbejdsplads er muligt, hvis du
    forstår at “tagge” de rette mennesker.
  3. Fokusér lokalt: Du kan virkelig få opmærksomhed i den brede offentlighed, hvis du har
    dit lokalområde forankret i din sag. Som når en borgergruppe fra Nyborg pludselig forpurrer destruktion af australsk affald i deres by ved at samle lokalbefolkningen.

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto