Pas på: Det gør magt ved dig

Magt ændrer mennesker, men magt er ikke længere kun forbeholdt konger og præsidenter. Magtmisbrug, som vi ellers kun ser på film og tv, også fundet sted i Danmark - og alle med sociale medier kan opnå indfyldelse. Læs her, hvorfor magt konstant ændrer verden – og dig.

Magt og magtmisbrug

Man behøver vel blot at sige “Me Too”, og du husker, da tusindvis af kvinder over hele verden i 2017 og ind i 2018 bakkede op om hashtagget #MeToo, der satte fokus på overgreb og sexchikane. Sideløbende tog Time’s Up-bevægelsen i Hollywood magten fra flere mænd på ledende poster i den amerikanske filmindustri. Det er magt. Helt reel indflydelse.

Men magten kan også misbruges. Som da en gruppe internationale finansfolk svindlede Danmark og en række andre europæiske lande for mere end 410 milliarder kroner, og da Danske Banks hvidvaskskandale fik en direktør til at gå.

Med magt kan du altså i den grad påvirke andre mennesker. Uanset om du har en af verdens mest fulgte Instagram-profiler, om du sidder i skolebestyrelsen eller på en ledende toppost i dansk erhvervsliv. Men faktisk er magt ikke bare noget, som kan påvirke dig og mig. Vi kan også selv påvirke magten.

Personlig magt

“Det, vi skal forstå som magt, har udviklet sig igennem tiden,” siger erhvervspsykolog Joachim Meier. For magt i dag er ikke længere kun den formelle magt, man har som for eksempel konge, direktør eller statsminister.

“I disse år ser vi, hvordan den personlige magt får mere at skulle have sagt. Den personlige magt knytter sig ikke til en formel position eller særlige rettigheder, men er en magt, som mennesker kan have i kraft af deres særlige evner, berømmelse, penge, udseende eller intelligens. Som aktuel reklame for Forsvaret lyder: “I dag skal man gøre sig fortjent til at være leder. Personlighed er vigtigere end rang”. Samtidig kan man også sige, at kulturelle bevægelser og tendenser kan være magt- og indflydelsesfulde. Her er #MeToo-bevægelsen et godt eksempel, fordi den faktisk er mere magtfuld end de magtfulde personer, den vælter,” siger Joachim Meier.

Vidste du, at en amerikansk undersøgelse fra 2013 viste, at mennesker, der får magt, hurtigt får mindre forståelse for deres omgivelser?

Magt er ikke kun for #MeToo-bevægelsen, erhvervstoppen og regeringspolitikere. Magt er noget, der er helt essentielt for os alle sammen.

“Uanset hvor du befinder dig i samfundet, styrker magt din selvfølelse. Vi fødes som mennesker ind i verden fuldstændig magtesløse og afhængige af andre, og hele vores liv kan på en måde ses som en kamp for at få magt over os selv og vores liv. Måske det også kan være grund til, at en forfremmelse eller en lønforhøjelse stimulerer et menneskes selvfølelse,” siger Joachim Meier.

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed

At vi føler magt som noget, vi skal stræbe efter, men ikke hylde alt for højstemt herhjemme i Danmark, kan måske forklare, hvorfor vores favoritserier på tv har nogle magtsyge typer i hovedrollerne.

I den nye sæson af DR’s ‘Bedrag’ tvinges en bankansat ud i hvidvask af penge, mens personerne i tv-serien generelt bevæger sig i gråzonerne for, hvordan man stiger i samfundets grader. Samtidig er én af de mest populære og streamede serier i Danmark nogensinde Netflix’ ‘House of Cards’, hvor skuespilleren Kevin Spacey som den amerikanske præsident Frank Underwood forklarer magt sådan her:

“Magt er ligesom fast ejendom. Det handler om beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Jo tættere du er på kilden, desto højere er din ejendomsværdi.”

Og Underwood er bestemt ikke alene. Tværtimod svælger vi gerne i magtmisbrugende typer, når vi skal underholdes, forklarer erhvervspsykolog Joachim Meier.

Draget mod magtmisbrug

“For tiden ser vi mange serier, der næsten idealiserer mennesker, som misbruger deres magt som fx ‘House of Cards’ og ‘Billions’ (HBO, red.). Men samtidig er der en helt modsatrettet tendens ude i virkeligheden, hvor #MeToo og journalistiske gravergrupper piller magtfulde personer ned og tager magten fra dem. Så mens magtmisbrug på den ene side dyrkes som underholdning, forarges vi i virkelighedens verden og støtter bevægelser, der vil rense ud i det forlorne,” siger Joachim Meier og peger på, at fascination af magtmisbruget kan hænge sammen med, at de fleste af os har så faste rammer i vores liv.

Vidste du, at der generelt er mindre magtmisbrug i lande med større lighed? Det danske samfund er et af de mest lige i verden.

“Vi lever i en præstationskultur, hvor vi generelt er optaget af og dyrker folk som er eller har opnået noget. Den umiddelbart mærkelige fascination af magtmisbrug kan hænge sammen med, at størstedelen af det moderne menneskes liv er så struktureret og velorganiseret, at der kan ligge et ubevidst ønske om eller i hvert fald en fascination af at bryde ud og gøre, hvad man har lyst til, hvilket vi jo ofte ser de magtfulde personer i diverse film og tv-serier gøre.”

Spillet om magten

Magtsyge. Forblændet af magt. Magtmisbrug. Til alle tider har der været mennesker med magt, som har ladet sig friste til bruge magten til egen gavn og vinding. Også i Danmark, hvor Greve Kommunes viceborgmester for nylig kom i mediernes søgelys for at have brugt sin magt til at skaffe sig adgang til lokaler og kommunale ejendele. Det samme i Københavns Kommune, hvor flere borgmestre på det seneste måtte trække sig på grund af sager om udnyttelse af goder og overforbrug.

Det er der dog ikke noget underligt i, hvis man spørger journalist og forfatter Niels Krause-Kjær, der, ud over at interviewe det ene magtmenneske efter det andet i DR2’s ‘Deadline’, også har skrevet flere portrætbøger om magtmennesker og ikke mindst afdækket det politiske magtspil i romanthrilleren ‘Kongekabale’.

“Det, der kan ske for mennesker med magt, er, at de tager ting for givet, og det kender vi jo alle sammen. Man vænner sig til en position, hvor man til sidst føler sig så godt hjemme, at man kan gøre, hvad man vil. Det er det, man kalder magtfuldkommenhed,” siger Krause-Kjær og påpeger, at det derfor er vigtigt at huske på dette, hvis man har magt:

“Magt er kun til låns, men nogle gange kan man sidde på den lånte tid så længe, at magten bliver en vane. Derfor retfærdiggør mange magtmennesker deres handlinger med, at de jo knokler så meget, som de gør.”

Magt er ikke for alle

De seneste store forskningsprojekter, der er lavet om magt, har nogle markante konklusioner. Først og fremmest viser de, at verden ganske hurtigt ændrer sig for den, der får magt. Og det er faktisk ligegyldigt, om du bliver CEO for en multinational virksomhed eller bestyrelsesformand i dit barns børnehave. Fælles er, at du hurtigt finder dig til rette med at bestemme.

Hvis du kun rejser på businessclass og vænner dig til ikke at stå i kø, så forventer du også hurtigere, at verden drejer rundt om dig – og ikke kun rundt om sig selv med dig som passager. Men magt er ikke for alle. For det er tydeligt, at nogle er skabt til magt, mens andre ikke kan finde ud af at forvalte den ordentligt, mener Niels Krause-Kjær.

En ny slags magt

“Der er mennesker, som, når de sætter sig ved et rundt bord, alligevel hurtigt sidder for bordenden. Magten er hele deres natur, og vi kigger efter dem, når de taler eller træder ind i et rum. Men én ting er så, at man skal have dette udtryk, noget andet er selvfølgelig, at man skal kunne beholde det og ikke mindst beholde magten,” siger Krause-Kjær, der mener, at magtbegrebet ændrer sig, ja faktisk udvides, i disse år.

“I perioder må man jo helst ikke vise magten, og magtmenneskerne bruger ordet ‘indflydelse’ i stedet for ‘magt’. Men det er jo noget vrøvl og sludder, for magt er helt reelt. Til gengæld muterer magten også for tiden, for hvis man har 50.000 følgere på de sociale medier, har man også en enorm magt. Måden at tage magten på ændrer sig derfor over tid, og det ser vi endnu mere åbenbart i dag. Magten er ved at miste sin struktur, fordi man har magt i det offentlige rum på grund af sin kendthed. Og så kan alle jo pludselig være med, hvis de kan skabe sig et navn.”

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto