Margrethe Brun Hansen: “Stop med at kræve hjælp af bedsteforældrene”

Dagens småbørnsfamilier er spændt for som aldrig før, men de glemmer alt for ofte, at hjælp fra bedsteforældrene er et privilegie og ikke en ret. Samarbejdet kræver gensidig respekt og forståelse, mener børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.

Magrethe Brun Hansen - interview

Rigtig mange småbørnsforældre ringer til en livline, som tit har en uundværlig bedsteforælder i den anden ende, når ungerne er syge på tredje dag, eller de er slået omkuld af den hæsblæsende hverdag. Men nogle gange glemmer vi både de høflige fraser, og at bedsteforældre også har andet at tage sig til, end blot at stå til tjeneste, mener Margrethe Brun Hansen.

De stempler ikke ud

“Småbørnsforældre har rigtig travle liv i dag og er oppe imod meget. De har som regel to fuldtids-jobs, og arbejdslivet er ikke formet, så det imødekommer at have små børn. Og de stempler ikke ud, når de går hjem klokken 16.

Margrethe Brun Hansen

Er 69 år og børnepsykolog, børneopdragelsesdebattør og forfatter til blandt andet bøgerne ”Guide til bedsteforældre – og deres børn” og ”De kompetente forældre”. Og så er hun er desuden mor til en søn og stolt bedstemor til Gustav og Emma.

Forældre med små børn er meget afhængige af bedsteforældrenes hjælp. Heldigvis er bedsteforældregenerationen også stadig tæt forbundne med deres børn, og vil ofte rigtig gerne tage aktiv del i at aflaste og hjælpe”, siger Margrethe Brun Hansen, børnepsykolog og forfatter. Det er bare ikke altid, børnefamilierne husker at spørge efter hjælp på den bedste måde. Eller spørge overhovedet.

Spørg pænt

“Nogle ringer til forældrene og spørger: “Kan det passe jer at have børnene på lørdag?”, og andre siger: ”Vi kan ikke mere, nu må I altså komme og aflaste os lidt”. Og det er lidt der, hvor kæden kan hoppe af, når de unge forældre kræver at få hjælp af bedsteforældrene og måske endda bliver sure og bærer nag, når bedsteforældrene ikke kan. Det kan man ikke være bekendt”, siger Margrethe Brun Hansen.

Vi træder hinanden over tæerne

Og den går begge veje. Bedsteforældre indgår meget mere direkte i småbørnsfamilier i dag, end de gjorde før, og det kan både være dejligt og problematisk for begge parter, hvis man ikke har talt højt om, hvilke forestillinger man har om samvær og samarbejde.
“Bedsteforældre kan også komme til at overtrumfe og overtræde grænser på den konto. De har måske én idé om, hvor tit de skal komme forbi, have børnene på weekend og hente dem fra skole, men hvis forældrenes opfattelse er en helt anden, så får man nemt trådt hinanden over tæerne eller aftvunget hinanden noget. Og det må ingen af parterne. Så bliver det ikke en god relation”, siger Margrethe Brun Hansen

Lav en aftale

“Det, der kan gå galt hos mange, er, at man ikke har fået forventningsafstemt, hvad det er man ønsker og forventer af hinanden. Hvilke tanker har småbørnsforældrene til bedsteforældrenes en-gagement og hjælp, og hvilke tanker har bedsteforældrene om, hvor meget og hvordan de gerne vil være en del af børnenes og familiens liv? Nogle bedsteforældre vil meget, andre vil ikke så meget. Andre igen synes, de har taget deres tørn med tre sønner og vil egentligt gerne bare have lidt frihed nu”, forklarer børnepsykologen.
Derfor er det så vigtigt, at I får lavet en aftale om, hvordan I gør i netop jeres familie. Aftalen kan for eksempel lyde, at I altid må ringe, hvis I har brug for hjælp, lyder et råd.

Respektér svaret

“Men man må også have sagt højt, at man også ønsker forståelse og ingen sure miner, når man så ikke kan. Dér kan småbørnsforældrene godt blive bedre til at respektere bedsteforældrene. Hvis de siger, at de ikke kan, fordi de lige har inviteret deres gode venner på middag den dag, så er det vigtigt at begge parter viser respekt for hinandens liv”, Margrethe Brun Hansen.
Det kan virke fuldstændigt indlysende, at man ikke kan være bekendt at blive fornærmet, hvis bedsteforældrene ikke kan træde til, når man ringer, men det sker altså ikke sjældent, fortæller børnepsykologen.

Bedsteforældre bliver blacklistet

“Jeg oplever faktisk, at småbørnsforældre nogle steder nærmest blacklister bedsteforældrene i en periode, hvis de har afvist dem. Og så kan man som bedsteforældre godt føle, at den goodwill, man har til at se sine børnebørn og få lov at passe dem, er lidt på spil, hvis man ikke stiller op, når de har brug for det”, siger hun.

Flere bedsteforældre bliver rådvilde

Faktisk er bedsteforældre i stolen i Margrethe Brun Hansens praksis et ret nyt fænomen, men det bliver flere af dem. Og de kommer fordi, relationen til deres børn og svigerbørn er blevet svær og grænserne uklare.

Grædende bedsteforældre i stolen

“Jeg har haft grædende bedsteforældre, som fortæller, at der opstår en form for kulde eller straf, hvor småbørnsforældrene ikke ringer til dem i nogle uger efter, de har måttet sige nej. Og når sådan noget sker, så er det jo fordi, vi ikke har opdraget dem ordentligt! Vi skulle jo have lært dem, at det ikke kun er bedsteforældrene, der skal se børnenes perspektiv – de skal også se de ældres perspektiv, siger Margrethe Brun Hansen.
Det medfører, at bedsteforældre siger ja, uden egentligt at have lyst, og det er ikke fair overfor hverken dem selv eller børnene.

Grænser er et bedsteforældreansvar

“Det nytter ikke noget, at de tager børnene og egentligt går og føler sig lidt misbrugt, for så bliver det ikke et glædesfuldt samvær med børnene, som man jo så gerne vil have, at det skal være. Og der mener jeg altså, at det er bedsteforældrenes ansvar at tage tyren ved hornene og sige få snakket om det. Det kan være svært at gøre, for det skaber jo tit en form for konflikt. Men gør det”, siger Margrethe Brun Hansen.
For mange bedsteforældre er det slet ikke så let at få sat grænserne, fordi de altid har været, og også gerne stadig gerne vil være, til rådighed og til hjælp for deres børn, hvis selskab de også ny-der, forklarer børnepsykologen. Men det er nødvendigt at få gjort.

Bedsteforældre har bløde hjerter

Det kan lyde lidt hårdt, at der skal være brug for retningslinjer for at bede om hjælp til pasning af jeres allesammens guldklumper, men det har altså meget sjældent noget at gøre med, at bedste-forældrenes hjerter ikke er på rette sted i ønsket om at hjælpe jer, forsikrer Margrethe Brun Han-sen.

Margrethes råd til at søge hjælp med god stil
  • Forespørg i stedet for at kræve hjælp.
  • Planlæg i stedet for at brænde helt ud.
  • Kommunikér i stedet for kun at reagere.
  • Respektér hinanden.

“Jeg har en ømhed for mit hjerte over, hvor pressede småbørnsforældrene tit er. De sidder jo sim-pelthen nogle gange op og sover, mens de læser historier for børnene. Og den ømhed tror jeg, vi alle sammen har. Vi vil så gerne hjælpe og kunne aflaste”, siger hun.
Det kræver bare rene linjer, åbenhed og gensidig respekt – og så måske lidt planlægning. Et andet fif er nemlig at gå lidt praktisk til det.

Planlæg pasning

“Kan I mærke, I er inde i en presset periode, eller ved, at I er på vej ind i en masse travlhed, så planlæg, hvornår og hvordan I har brug for aflastning. Og gerne fjorten dage før, så vi kan plotte det ind i vores kalendere – så løser vi det sammen. For bedsteforældre er jo også aktive i dag og laver en masse andre ting”, foreslår Margrethe Brun Hansen.
Og planlæg også gerne nogle hyggeweekender, hvor børnene overnatter hos bedsteforældrene et halvt år frem, så I netop får de afbræk og tid for jer selv, man også kan trænge så desperat til som småbørnsforældre.

Alle skal være glade

“Så kan bedsteforældrene springe til glædeligt, og man får købt ind til klippeklister, og man får bagt lidt, og vi står alle sammen vinker smilende farvel til far og mor, for nu skal de bare have en kanon weekend i London. Vi ér der, og vi er alle sammen glade i vores hjerter og motiverede for at være sammen”, siger Margrethe Brun Hansen.
Med lidt forventningsafstemning, planlægning og respekt kan samværet og samarbejdet med bør-nenes bedsteforældrene altså måske blive endnu bedre, end det er i dag. Og til alles glæde.

 

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto

*/