Øl er også for kvinder

Øl er en del af vores hverdag. Det lyder måske en smule alkoholiseret, men i de 5.000 år, vi har knappet bajere op, har det præget os mere som folk, end du måske lige går og tror. Og i dag er det altså ikke bare mændene, der drikker de gyldne dråber.

Mand og kvinde på badebro med øl | LIME

Øl er en mandedrik. Eller hvad? Tja, det har i hvert fald været forestillingen i den moderne danmarkshistorie, hvor det gængse billede på vores alkoholkultur har været en flok gutter, der sidder i omklædningsrummet efter en fodboldkamp og får et par taskelune håndbajere – for så senere at tage på stadion og nyde kolde fadbamser på tribunerne.

Men sådan er vores forhold til øl faktisk ikke længere. Fra denne måned dundrer de første store danske musikfestivaler af sted, og her drikker vi op imod en hel million liter øl årligt på de største af dem. Og det er ikke kun mænd med hang til heavymetal og ølbonger, der drikker humlen.

De gyldne dråber er for begge køn

For øl er nemlig ikke længere noget, der nødvendigvis er maskulint, forklarer brygmester Annemarie Hartvig Jensen fra Ølkompagniet.

“Vores forhold til øl er blevet udlignet imellem kønnene over de senere år, så kvinder og mænd nu begge har en naturlig tilgang til det. Det er ikke længere unaturligt, at kvinder tager en bajer med til en fest – det ses især hos de yngre generationer. Og helt generelt kræver vi i dag ordentlig øl frem for søde blandingsprodukter som Breezers, eller hvad der ellers er blevet målrettet kvinder igennem tiden,” siger brygmesteren.

Dansk kulturarv

Men lad os lige tage lidt ølhistorie: Danmark har altid været en ølnation. Faktisk har vi drukket det i næsten 5.000 år. Det ved vi, fordi der for få år siden blev opdaget en grav fra år 2800 f.Kr., hvori der var en tønde med velbevaret – men formentlig ikke særlig velsmagende – øl.

Der var ikke humle i denne spandfuld, for humlen slog først igennem i Tyskland i 736 e.Kr., og det er netop humlen, der giver øl sin holdbarhed og ikke mindst sin beroligende og samtidig livlige effekt.

Husmoder brygger humlen

I Danmark blev humle officielt introduceret i 1200-tallet af en kongelig livlæge, men den har formentlig allerede været ude på gårdene inden da. Det var nemlig på de danske gårde og husmandssteder, at ølkulturen skvulpede sikkert rundt i mange århundreder, forklarer forfatter til flere bøger om øl Carsten Berthelsen.

“Det spændende ved øl er, at alle kan lave det, og at næsten alle har lavet det. På landet bryggede man selv, fordi øl, der er gæret rigtigt, også er fyldt med næring og vitaminer,” siger ølekspert Berthelsen, som mener, at den humlende drik simpelthen er en essentiel del af den danske kulturarv:

“Uden det gode danske øl havde vi måske ikke haft så rig en kultur, som vi har i dag. Når en vandringsmand tidligere gik imellem gårdene, stod der er en kande øl – den kaldtes kovsen – som han kunne drikke fra, og som altså var noget, vi danskere gav videre til hinanden. Mændene arbejdede i markerne, kvinderne stod for husholdningen – så ofte var det husmor, der bryggede øl.”

Øl er en vitaminbombe

Der er simpelthen en tradition for, at vi elsker de gyldne dråber hertillands. Og siden 1847 har denne beruse(n)de etikette så ligefrem været sat i system. Her åbnede J.C. Jacobsen nemlig Carlsberg. Carlsberg har betydet en hel del for både den generelle danske eksport og ikke mindst for vores anseelse i udlandet. Men samtidig har ølmærket også været med til at forme den danske mentalitet, mener Carsten Berthelsen.

“Vi danskere har en dejlig fri adgang til både højt og lavt, når det gælder øl. Vi har et meget lidt anstrengt forhold til øl, og Danmark er gudskelov et liberalt land. Spiritus i alle former kan være farligt, men samtidig også i forbindelse med øl en kilde til velvære og gode næringsstoffer. Det er en vitaminbombe på flere fronter, og vores ølkultur er stærk,” siger øleksperten.

Alkoholfri øl vinder indpas

Mikkel Borg Bjergsø, der står bag det internationalt prisvindende brand Mikkeller, har ølbarer i flere af verdens mest hippe storbyer. Mikkellers eksperimenterende øl tilskrives gerne den udvikling, der har gjort, at hver tiende bajer, som sælges herhjemme, er en specialøl.

Væksten af mikrobryggerier er også steget eksplosivt i Danmark de seneste år. Antallet af danske bryggerier er
således mere end tidoblet siden midten af 1990’erne, og i dag brygges der på livet løs rundtom i landet. Og den seneste tendens er så de alkoholfrie øl. I Danmark blev der for fem år siden solgt lige under én million liter alkoholfri øl, mens det tal allerede tre år senere var over tre millioner liter.

“Øl vil formentlig altid være en del af danskernes ernæring, men jeg tror, de stærke af slagsen er på vej ud,” siger Mikkel Borg Bjergsø fra Mikkeller, der for tiden oplever stor succes med en løbeklub, hvor man mødes og løber en tur for så at få sig en bajer efterfølgende:

“Vi ser klare tendenser til, at det bliver mere og mere almindeligt at vælge alkoholfrie øl eller øl med lave alkoholprocenter. Folk vil gerne have smagen, men det behøver ikke være det berusende aspekt, der gør forskellen. Det er sammenholdet, der er afgørende, og når du drikker øl, er du en del af fællesskabet.”

Øl i Danmark

Øl for alle

I dag er øl blevet noget for begge køn og for alle samfundslag. Det er et fælles referencepunkt, som folk kan mødes om, forklarer Carsten Berthelsen:

“Jeg holder ofte foredrag om øl, og her har jeg været hos nogle renovationsarbejdere flere gange. For nogle år siden sad de med deres pilsnere og sagde, at sådan skulle øl smage. I dag sidder de med specialøl, og i en kammeratskabskreds driller man hinanden, hvis man er for konservativ i sine ølvalg. Vores forhold til øl har uden tvivl udviklet sig eksplosivt de senere år.”

Kvinderne er kommet på banen

Det vil altså ikke være helt forkert at kalde danskernes relation til øl for en gylden kærlighedshistorie. Især fordi øl ikke længere bare er sådan noget håndvarmt noget, der nydes blandt mænd. Det er drikken naturligvis også stadig, men i de senere år er den humlende drik altså blevet mere inkluderende.

“Der er kommet flottere og bedre øl, og kvinderne har derfor fået lyst til at putte dem ned i deres indkøbskurve,” siger brygmester Annemarie Hartvig Jensen, der også står bag det populære koncept ØlKlubForKvinder.

Det ligger temmelig ligefor, hvad den klub går ud på, men faktisk er sådan en forening ret nødvendig, mener hun.

“Der er en hyggekultur og noget mindre prætentiøst ved at dele en øl, end hvis man køber en flaske vin. Et glas øl er et fantastisk flot produkt, når det serveres ved den rigtige temperatur og i smukke glas,” siger Annemarie Hartvig Jensen, som er overbevist om, at øl altid vil være en central del af den danske hygge:

“Øl skaber på en måde en timeout-stemning. En del af de kvinder, der kommer i min klub, vil gerne lære at drikke øl. Den bitre smag fra de klassiske pilsnere tiltaler dem ikke, og derfor er det jo godt, at de kan blive præsenteret for alternativerne. For der findes så mange øl i dag, at alle vil kunne lide i hvert fald én af dem. I dag kan alle finde en øl, de vil elske.”

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto