Varm frugtsalat med chokolade og mandler

Krydr hverdagen med en varm dessert, du kan lave på bare 20 minutter. Prøv en sprød frugtsalat med chokolade og mandler på grillen.

Frugtsalat med chokolade og mandler

Ingredienser

4 personer

Det skal du bruge

  • 1 tsk havsalt
  • 100 g mandler
  • 2 modne bananer
  • 3 kiwier, skrællede
  • 3 friske abrikoser, uden sten
  • 2 blommer, uden sten
  • 10 friske jordbær, uden stilk
  • 10 friske kirsebær, uden stilk og sten
  • Saft og skal af 1 usprøjtet lime
  • 50 g mørk chokolade med mindst 70% kakao
  • 30 g kokosflager
Til servering
  • fuldfed yoghurt naturel

Frugtsalat med chokolade og mandler får efter en kort tur i varme, den perfekte kombination af saftige frugtstykker, smeltet chokolade og en sprød smag. Prøv retten på grillen, og overask dine gæster med denne perle af en dessert.

Prøv også: Frangipane med jordbær

Sådan gør du

Varm ovnen op til 200° og læg bagepapir på en bageplade. Kom 1 spsk kogt vand og saltet i en mellemstor skål og rør rundt, til det er opløst. Tilsæt mandler og rør rundt. Fordel mandlerne på bagepladen og bag dem i 10 minutter, eller til de er let ristede. Tag dem ud af ovnen og stil dem til side.

Forbered samtidig frugtsalaten: Skær frugten i mundrette stykker og læg dem i et ovnfast fad. Dryp med limesaft, drys med fintrevet limeskal og vend det rundt. Hak de saltede mandler groft og drys dem over frugtsalaten. Riv chokoladen over og drys til sidst med kokosflager og limeskal. Bag frugtsalaten i 7-8 minutter, eller til frugten er varm og safter, chokoladen er smeltet, og kokosflagerne er blevet gyldne. Server med en skefuld yoghurt.

Tips!

  • Gør retten nøddefri ved at erstatte mandler med græskarkerner eller solsikkekerner.
  • Gør retten vegansk ved at erstatte almindelig yoghurt med en plantebaseret yoghurt som fx kokosyoghurt eller sojayoghurt.

Opskriften er fra kogebogen ‘Green Kitchen derhjemme’ skrevet af David Frenkiel og Luise Vindahl, som er til dig der holder af sunde og lækre vegetaropskrifter til hele familien. Du kan finde bogen og mange andre nemme hverdagsretter her.

Green Kitchen