Salat med burrata, fersken og grillede grøntsager

Salat er altid en sikker vinder, når det gælder tilbehør til grillmaden. Her finder du en smagfuld og farverig salat, der med garanti vil imponere dine gæster.

Ingredienser

4 personer

Det skal du bruge

  • 2 røde peberfrugter
  • 20 røde cherrytomater på stilk
  • 8 spsk ekstra jomfruolivenolie
  • Havsalt og friskkværnet sort peber
  • 2 modne ferskener, uden sten eller pærer, uden kernehuse
  • 2 små rå gule rødbedder, uden top og skrællede
  • 50 g ruccola eller blandede salatblade
  • 8 gule eller røde cherrytomater, halveret
  • 20 kalmataoliven, afdryppede og uden sten
  • 250 g burrata eller bøffelmozzarella, afdryppede
  • 25 g frisk mynte
  • 25 g bredbladet persille
  • 25 g frisk basillikum
  • ½ citron
Tilbehør:
  • 500 g rå rødbeder, trimmede uden top og skrællede
  • 2 modne avokadoer, uden sten og kødet gravet ud
  • Fintrevet skal og saft af 2 usprøjtede citroner
  • 2 spsk. syltede kapers, afdryppede og skyllede
  • 1 spsk dijonsennep
  • Havsalt og friskkværnet sort peber
  • Balsamicoeddike

Når weekenden står for døren, og du gerne vil forkæle dine gæster, så er salat med burrata, fersken og grillede grøntsager lige sagen. Og hvis du alligevel står og griller, er det nemt at tilføje alle ingredienser i et fad, der må komme på grillen. Det tilføjer en ekstra herlig smag til retten.

Prøv også: Quinoa salat med asparges-broccoli 

Sådan gør du

Varm ovnen op til 200° og læg bagepapir på en bageplade. Skær peberfrugterne i skiver (tykkelse: 2 cm) og kom dem på bagepladen sammen med cherrytomater. Dryp med olie, krydr med salt og peber og vend det rundt. Bag det i 20-25 minutter, eller til det er mørt og let branket.

Lav samtidig krydderolien: Kom alle ingredienserne i en foodprocessor, krydr med salt og peber og blend, til det er groft blandet. Stil krydderolien til side.
Saml salaten: Skær ferskener i både, riv rødbederne og læg begge dele oven på rucolaen sammen med peberfrugter, ovnbagte og friske cherrytomater og oliven. Riv burrataen i store stykker og læg dem øverst. Server med skefulde af rødbedecreme og dryp med krydderolie og eddike.

Se også: Sådan opbevarer du bedst din salat i køleskabet 

Tilbehør

Riv rødbederne, kom dem i en foodprocessor eller blender sammen med resten af ingredienserne. Krydr med salt og peber og kør det sammen. Opbevar rødbedecremen i køleskabet i et glas med lufttæt låg. Den holder sig frisk 4-5 dage.

Tip

Burrata er en eksklusiv udgave af mozzarella – den er kugleformet, og det ydre
består af relativt fast mozzarella, mens det indre er blødt og består af ostetrevler og fløde. Eftersom den er temmelig dyr, er den bedst til weekend og fest. Du kan også bruge almindelig bøffelmozzarella.

Opskriften er fra kogebogen ‘Green Kitchen derhjemme’ skrevet af David Frenkiel og Luise Vindahl, som er til dig der holder af sunde og lækre vegetaropskrifter til hele familien. Du kan finde bogen og mange andre nemme hverdagsretter her.

Green Kitchen