Put sommeren på glas, og spar penge

Syltning er en af de helt store madtrends i øjeblikket, men det er ikke bare herligt at gemme sommerens smag på glas. Det giver også overskud i madbudgettet.

Syltning

Syltning, som også bliver kaldt fermentering, leder hos mange mennesker tankerne hen på skåneærmer og skamkogte, uidentificerbare grøntsager på buttede patentglas. Men der er løbet meget vand gennem dørslaget, siden bedstemor stod over de dampende gryder på gaskomfuret.

For eksempel sylter kokkene på Michelin-restauranten Kadeau lystigt råvarer fra fødeøen Bornholm. Men du kan også sagtens selv gå i gang derhjemme, der er nemlig rigtig god hverdagsøkonomi i at gemme mad til senere brug.

Fra husmortrick til supertrend

Syltning opstod nemlig netop, fordi det i gamle dage gav husmoren mulighed for at få årstidens råvarer til at strække sig længst muligt, så intet gik til spilde. Også i de mørke vintermåneder kom der grøntsager på middagsbordet.

I dag går vi lidt mere eksperimenterende til værks, når vi gemmer køkkenhaven på glas. Vi tvister marmeladen med smag af lakrids og mynte. Laver lemon curd, krydderolier, pestoer og krydrer salte med chili og koriander. Fremstiller chutney og relish ud af råvarer såsom grønne tomater – ideerne er mange. Syltede ting smager rigtig godt sammen med dit grillede kød, fordi det er et kærkomment syrligt supplement. Så det er bare om at komme i gang!

5 måder, du kan sylte på

Når du fermenterer, konserverer du fødevarerne, så mikroorganismer ikke nedbryder dem. Det kan være en fordel, hvis dit køleskab bugner af mere frugt og grønt, end du kan nå at spise. Spar penge ved at sylte og gemme i stedet for at smide ud.

1.

Sursød-syltning

Sursød syltning er syltning med eddike, og metoden bruges især til grøntsager som rødbeder, agurker og asier. Man sylter ved at koge råvaren i en lage af vand, eddike, salt og sukker eventuelt tilsat smagsgivere som peberkorn, sennepsfrø, kanel eller chili.

2.

Sukkersyltning

Denne metode bruges især ved fremstilling af syltetøj og marmelade. Ved sukkersyltning koges frugt eller bær sammen med sukker, citronsaft og eventuelle smagsgivere som vanilje eller kanel samt geleringsmiddel, der gør massen tykkere.

3.

Saltsyltning

Saltsyltning har især fået et comeback, når det gælder citroner, fordi det fjerner bitterheden i skallen. Man sylter citronerne ved at snitte skallen og presse groft salt i revnerne. Læg citronerne i et sylteglas, og overhæld med vand eller citronsaft. De skal trække i et par måneder og kan så bruges i gryderetter eller i stedet for pickles til grillet eller stegt kød eller fisk.

4.

Råsyltning

En gammel klassiker inden for råsyltning er rysteribs, hvor ribs og sukker blandes og trækker uden at blive kogt. Man kan også råsylte andre bær og frugter på samme facon, men holdbarheden forringes dog betragteligt, når man ikke koger det som ved sukkersyltningen. Råsyltning kan også bruges ved sursød syltning af tynde skiver rødbeder eller agurker til agurkesalat.

5.

Henkogning

Henkogning er næstefter dybfrysning den konserveringsmetode, der bedst bevarer råvarens smag og næringsindhold. Du kan både henkoge frugt og grøntsager, eksempelvis tomater, når planterne i køkkenhaven bugner, eller de grønne, der ikke når at modne.

Læs også, hvordan du får en grøn husholdning 

Ved henkogning puttes råvarerne i glas sammen med kogelage, vand eller sukker eller en blanding heraf, afhængigt af hvad du sylter. Glassene koges i en bradepande i ovnen, hvorved mikroorganismerne dræbes. Du kan også henkoge glassene i en gryde.

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto