Rygning: Det kan du købe for dine cigaret-penge

Rygning er skidt for helbredet. Det ved vi godt. Hvad de færreste, tænker over, er, hvor mange penge de rent faktisk bruger på smøger - og hvad de kan købe for pengene i stedet. Se med her!

Du ved det jo godt. Rygning er piv usundt, og når du fyrre op for en cigaret, så takker din krop dig ikke just for det. Alligevel kan det være dælens svært at stoppe.

Kvinder ryger mere end mænd

Den gode nyhed er, at flere alligevel vælger at kvitte smøgerne, og at det sidste år blot var 16 procent af danskerne, der røg hver eneste dag. Det er det laveste niveau siden 1950’erne ifølge den årlige officielle undersøgelse af danskernes rygevaner, som Gallup har lavet på vegne af blandt andet Sundhedsstyrelsen.

Kigger vi på kønnene, så er det 15 procent af alle mænd, der ryger dagligt, imens kvinderne stadig fører med 17 procent.

Stop rygning og spar mange penge

Alle rygere kender de sundhedsmæssige årsager til at stoppe, men måske kan denne lille film sætte flere tanker i gang. Der er nemlig ene gode grunde til at stoppe, hvis du tager et kig på, hvad du kan få for alle de penge, du hver dag ryger op.

En buket i stedet for smøger

Hvis du ryger omkring en pakke cigaretter om dagen, kan du faktisk købe en smuk buket blomster hver dag, eller forkæle én du holder af med en buket for de penge, som du ryger for.

Efter en måned kunne du have inviteret din kæreste med i biffen seks gange og have betalt hele gildet. Og efter et år har du penge nok til en skøn ferie sydpå med alt betalt. Se med, og find ud af, hvad du har råd til efter 5 år.

 

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto