Madspilds-dronning: “Rester er ikke en straf”

Det kan lyde besværligt og tidskrævende at ændre vaner for at minimere familiens madspild. Få alle de gode råd og genveje til mindre mad i skraldespanden af selveste Selina Juul, dronningen af madspild.

Selina Juuol stop madspild

For 10 år siden var der ingen danskere, der talte – eller læste – om madspild. Mad, der ikke blev spist, blev smidt ud. Færdigt arbejde.

I dag ved de fleste forbrugere, at det er en god idé at begrænse sit madspild så meget som muligt.

Det er spild af mad, når du eksempelvis kasserer kartofler, fordi de er begyndt at spire eller bananer, der er blevet brune og bløde. Det er også spild af mad, når du hælder mælk i vasken, fordi den har overskredet sidste anvendelsesdato, eller når du tømmer en middagstallerken i skraldespanden.

I bunden af artiklen har vi samlet Selina Juuls tips og tricks til mindre madspild – så hæng på, hvis du vil være klogere på, hvad du kan gøre anderledes både morgen, middag og aften.

Vidste du, at ifølge Miljø og Fødevareministeriet har danske husholdninger faktisk reduceret madspild med otte procent per person i løbet af de seneste seks år?

Penge at spare

For børnefamilier er der flere gode grunde til at udnytte maden fuldt ud og ikke købe mere, end de faktisk spiser.

”En gennemsnitlig dansk familie kan spare op til 7.200 kr. om året ved at reducere sit madspild. På 10 år er det en opsparing på 72.000 kr. I stedet for at spare pengene op i skraldespanden, skal man da spare dem op i pengepungen,” siger Selina Juul, der er bestyrelsesformand og stifter af organisationen Stop Spild Af Mad, der er baseret på frivillige kræfter.

Om Selina Juul

Selina Juul er stifter og bestyrelsesformand i forbruger-bevægelsen Stop Spild Af Mad. Hun er 38 år, oprindeligt fra Rusland og har boet i Danmark i 25 år.

Du kender hende sikkert fra medierne, for kampen mod madspild er et personligt korstog for hende og hun er ofte i vælten i ind- og udland. Senest har hun været i New York i forbindelse med FNs generalforsamling.

Det er også Selina Juul, vi kan takke for at have sat fokus på madspild herhjemme – og for at have sat Danmarks indsats mod madspild på verdenskortet.

I år fejrer Stop Spild Af Mad 10 års jubilæum. Læs mere på stopspildafmad.org

Rester er ikke en straf

At spise madrester er den absolut nemmeste måde at smide mindre mad ud i skraldespanden på. Det gode ved metoden er også, at den frigiver tid og energi, I kan bruge på hinanden.

Og nej, rester behøver ikke være kedelige og automatisk trække børnenes mundvige ned. Mad fra i går kan gøres delikat og indbydende på mange måder, understreger Selina Juul:

”Når børn hører ordet rester, siger de ’ad’ og gider ikke spise. Derfor skal resterne anrettes pænt og lækkert. Lasagnen fra i går kan pyntes med grønt og portionsanrettes i stedet for at komme ind på bordet i fadet fra i aftes. Lasagnen kan også få nyt ost på toppen og friske tomater.”

Hun opfordrer også til, at vi får en ny indstilling til rester. Rester er ikke for ”fattige” eller en straf. Restemad er bonusmad og udtryk for ansvarlighed.

Børnefamilier kan blive bedre

Vi danskere har reduceret vores madspild med 14.000 tons fra 2011 og 2017 ifølge en rapport fra Miljøstyrelsen. Og det er jo slet ikke tosset.

Rapporten viser også et flot fald på 24 procent i madspild per person, der bor i etageejendomme. Når det kommer til enfamiliehusene – børnefamilierne – er der plads til forbedringer. Her er der faktisk ikke sket en hujende fis i forhold til madspild de seneste seks år.

”At singlerne har mindsket madspild handler blandt andet om, at der er kommet flere convenience-tilbud som mindre forpakninger og flere stykrabatter i stedet for mængderabatter. Det er rigtig godt. Børnefamilierne har stadig en udfordring. De vil måske også påstå, at de er mest pressede i hverdagen. Og netop derfor giver det så god mening at øve sig på at udnytte den mad, de allerede har i køkkenet,” siger Selina Juul.

Vidste du, at i Danmark smider vi hvert år over 700.000 ton mad ud, som kunne være spist?

Hold ’rester-rant’ hver søndag

Vi skal træne, spise sundt, have kvalitetstid med ungerne, sove tilstrækkeligt – og gøre verden til et bedre sted ved at begrænse vores madspild. Der er med andre ord mange ting, vi i dag skal holde styr på og involvere os i.

Spørgsmålet til Selina Juul er derfor, hvor vi først og fremmest bør sætte ind i kampen mod madspild. Hvor batter det mest?

”Begynd i dit køkken. Der gemmer sig guld i køleskab, fryser, skuffer og skabe, der trænger til at blive spist, inden det er for sent. I kan holde en tøm-køleskab-og-spis-op-dag, for eksempel hver søndag. Jeg kalder det at holde ’rester-rant.’ Systemer skaber rotation og hjælper jer med at huske at bruge den mad, I har købt.”

Giv dit køleskab et flow

Rotationssystemet gælder også frugtskålen på bordet og grønsagskuffen i køleskabet.

”Find de slatne og overmodne frugter på bunden. Måske skal de skæres i skiver, fryses ned og bruges i en smoothie til morgenmaden. Grønsagerne trænger måske til at bytte plads, så I husker at bruge de ældste først. Når det handler om madspild er det for mange ’ude af øje, ude af sind.’ Når maden får lov at forputte sig, er vi ikke opmærksomme på den i tide,” siger Selina Juul.

Hun opfordrer os derfor til at gøre som supermarkederne: hav et flow i dit køleskab, fryser og dine køkkenskabe, så de ældre og åbne fødevarer stilles forrest – og gerne på en hylde i øjenhøjde, så du nemt får øje på den.

Vidste du, at madspild er verdens tredje største CO2-synder ifølge FN?

Afstem mængder med munde

Er I en familie på fire personer, skal du lave mad til fire. Ikke til fem eller seks, for så kan maden ende i skraldeposen i stedet for mavesækken.

”Børnefamilier laver konsekvent 30 procent for meget mad, fordi de er bange for, at der ikke er mad nok til alle. Men bare rolig, alle skal nok blive mætte. Husk derfor at beregne portions-størrelser, inden du laver mad,” siger Selina Juul.

Ifølge Stop Spild Af Mad kan en voksen spise 500-800 gram mad inklusiv brød per aftenmåltid. Betyder det, at vi skal til at veje al vores mad?

”Nej da, det er et spørgsmål om øvelse og om at blive bevidst om ikke at lave for meget. Er du eller børnene stadig sultne, når al maden er spist, kan I altid tage et stykke frugt.”

Selinas egne tricks til at mindske madspild

Jeg skifter indkøbskurven på hjul ud med en kurv, jeg skal bære i hånden. Når den er blevet for tung, ved jeg, at jeg har købt rigeligt og skal styre mod kassen.

Jeg spørger, om jeg må få en bakke æg billigere, hvis ét eller flere af æggene er knust. Eller om jeg kan nøjes med at betale for ni ud af 10 appelsiner, hvis den ene appelsin i nettet er muggen.

Min kæreste Jakob og jeg deler overskudsmad med vores nabo. F.eks. når vi har bagt for meget brød.

Sådan kan du mindske dit madspild

Morgenmad:

  • Tag ikke mere end du kan spise og drikke.
  • Hjælp børnene med at øse op i glas og på tallerken.
  • Husk, at havregryn ”vokser” i gryden eller mikroovnen. Gem eventuelle rester af havregrøden og brug dem til klatkager eller i en kagedej i eftermiddag.
  • Brug frosne overskudsbær i din smoothie.
  • Tø de to brødskiver fra sidste uge op på brødristeren.

Frokost:

  • Spis rester fra aftensmaden i går.
  • Opbevar madpakken køligt, så holder den længere og resterne fra den kan fungere som mellem-måltid senere i dag.
  • Spiser du buffet i en kantine, kan du begynde med at tage små smagsprøver på tallerkenen. Så ved du, hvad du bagefter skal gå målrettet efter.
  • Tag en lille tallerken, så tager du mindre portioner – og levner automatisk mindre.
  • Spiser du ude i frokostpausen, er det en god idé at mærke efter, hvor sulten du egentlig er. Måske skal du bestille to forretter i stedet for én forret og én hovedret. Spørg evt. til størrelsen på portionerne, inden du bestiller.
  • Spørg efter en doggy bag, hvis du levner. Resterne kan du snacke senere eller spise til aften.

Aftensmad:

  • Lav ikke mere mad end nødvendigt. Før gerne dagbog over, hvor meget I spiser og smider ud/gemmer, så får du en fornemmelse af mængderne.
  • Lav en plan for eventuelle rester. Hvornår skal I bruge dem og hvordan? Ellers bliver i morgen til i overmorgen, som bliver til om to dage. Og pludselig er maden blevet for gammel.
  • En rest laks kan blive til en laksesalat dagen efter. En rest kylling kan bruges i en omelet. En rest fløde skal i fryseren og bruges til supper eller gryderetter.
  • Frys altid mad ned i portionsstørrelser.

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto