Snap en selfie – det er nemlig helt okay!

Vend bare kameraet mod dig selv, læg et lækkert filter henover, og del resultatet på Instagram eller Facebook. Du er nemlig hverken selvoptaget eller sygelig, når du tager selfies. Du eksperimenterer bare med, hvem du er – sammen med andre.

Selfie - tag det bare

Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt gjorde det med den amerikanske præsident Barack Obama og den britiske premierminister David Cameron. Oscar-vært Ellen DeGeneres gjorde det med filmstjernerne Bradley Cooper, Jennifer Lawrence og et utal af andre. Du gør det sikkert også: vender kameraet på din smartphone ind mod dig selv, tager et billede, redigerer det lidt lækkert og distribuerer det på de sociale medier, hvorefter du spændt afventer likes og kommentarer. Kort sagt: tager en selfie.

“Første gang, vi hørte ordet selfie, var i 2002, hvor en ung, fuld australier kom hjem fra en fest og havde slået sin overlæbe. Han tog et billede af sig selv, lagde det ud i et chatforum og undskyldte fokus med, at det var en selfie,” fortæller medieforsker Bent Fausing, der er specialist i æstetik og visuel kommunikation i moderne medier.
Et par år efter, i 2004, oprettede det sociale fotonetværk Flickr en gruppe under navnet selfy (med y), og i 2005 kom den første selfie-definition i online-slangordbogen Urban Dictionary med ordlyden: “self portrait of yourself usually by teen girls.”

Vidste du, at …selfie var årets ord i 2013 ifølge Oxford-ordbøgerne?

Kilde: Wikipedia

En selfie er social, ikke selvoptaget

Forskellen fra de gamle fine selvportrætter og skilderierne i folkeskolen til dagens selfie, er, at vi alle kan tage en – da de fleste har en smartphone – og at vi lægger selfien ud online på de sociale medier for at få likes og kommentarer. På den måde er den både mere demokratisk og mere social end fortidens selvportrætter.

“Som helt små bliver vi til i samspillet med vores forældre. Deres blik fortæller os, om vi er accepterede. Den feedback er livsnødvendig, og det er den, vi søger gentaget i likes og kommentarer som voksne. At vi tør vise det behov er positivt. Det har ikke – som nogle kritiske røster hævder – noget med narcissisme at gøre, mener jeg, for en narcissist behøver jo netop kun et spejl og ikke anerkendelse fra andre,” siger Bent Fausing, som vurderer, at narcissisme er blevet et skældsord, som bliver brugt til at tage afstand fra alle nye medier.

Astrid Haug, ekspert i digital kommunikation, mener godt, at der kan være et usundt element i at gå op i selfies.
“Man kan spørge sig selv, om man bruger sit liv rigtigt, hvis man lægger fem selfies ud om dagen,” som hun siger. Men i det store og hele er hun enig i, at selfien er mere social end selvoptaget.

“Med selfien viser vi, hvem der er bag kameraet – vi fungerer jo socialt som mennesker ved at spejle os i hinanden. Og ligesom vi godt kan lide at se på noget pænt, kan vi også godt lide at lade os inspirere af andre,” siger Astid Haug.

Netop derfor råder hun også virksomhedsdirektører og andre, der gerne vil opbygge et brand, til at tage selfien til sig.
“Vores ansigter bliver i højere og højere grad kædet sammen med vores brand på nettet, og selfies er ganske enkelt noget af det, der får flest likes,” siger hun.

Læs også: Du sætter digitale fodspor hver dag – men hvad er konsekvenserne?

Tæt på og glad i låget

Selfiens popularitet på de sociale medier skyldes måske, at den ofte er uhøjtidelig og glad. Den er i bogstaveligste forstand et håndholdt amatørfoto, hvilken både ses i kvaliteten og i motivet. Den måde, selfien bliver taget på, tilfører simpelthen noget løssluppenhed til udtrykket, som det pæne, professionelle portrætfoto ikke har.

“Når vi tager en selfie sammen, er vi nødt til at rykke fysisk tæt på hinanden for at komme med på billedet – det kan ikke engang selfiestangen lave om på – og det gør noget ved os. Vi løsner ligesom lidt op og virker gladere og mere uhøjtidelige. Se bare, hvordan Cameron smyger sig ind på Helle Thorning, da hun tager den berømte selfie (fra Nelson Mandelas mindehøjtidelighed, red.). Han nyder det tydeligvis,” siger Bent Fausing.

En ting er, at vi nyder at lave de uhøjtidelige selfies (tæt) sammen med andre. Men hvad med de billeder vi tager helt alene af os selv blot for at lægge dem ud på nettet. Hvad vil vi egentlig med dem?

Vi vil finde vores identitet, lyder svaret.
“Det handler om, at vi leger med vores eget udtryk, vores selv. Vi skal ikke mange år tilbage, før vores skæbne var fastlagt, når vi blev født. I dag kan vi eksperimentere med, hvem vi kan være, og det gør vi blandt andet, når vi laver selfies. Der er også et meget stort legende element i det, som svarer til, når vi står og laver trutmund foran spejlet,” siger Bent Fausing.

Bent Fausing er lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet og forsker blandt andet i skærmens samfund og dagliglivets billeder. Se mere på inss.ku.dk

Astrid Haug rådgiver virksomheder og organisationer i digitale strategier og sociale medier og er forfatter til flere bøger, senest ‘Sig, du kan lide mig – indholdsstrategi for sociale medier’. Se mere på astridhaug.dk

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto