“Det er fedt at give de unge noget at spejle sig i”

Hver uge lægger 29-årige Christine Pedersen frivilligt øre til unge menneskers sorg over at have mistet et nært familiemedlem. Det falder hende let at være forstående og empatisk, for hun ved af erfaring, hvad de slås med.

Christine fra Børn, Unge og Sorg

Christine Pedersen husker ikke detaljerne, da hun første gang chattede med et ungt menneske i sorg som frivillig hos Børn, Unge & Sorg. Hun husker bare helt tydeligt, at hun var nervøs for at komme til at skrive noget forkert. Men så gik det op for hende, at der ikke findes rigtigt og forkert, når det handler om sorg. Og at det eneste, hun egentlig skulle, var at lytte og være forstående i sine svar.

“Da jeg kom i gang med chatten, flød det meget naturligt, og jeg følte mig mere sikker. Jeg skal jo ikke rådgive eller være en anden end den, jeg er. Jeg skal bare anerkende den unge og fortælle, hvordan jeg selv oplevede tingene,” fortæller Christine, der har været frivillig hos Børn, Unge & Sorg i godt et år.

Om Christine Pedersen
  • 29 år
  • Frivillig i Børn, Unge & Sorg siden efteråret 2017
  • Lytter til og udveksler erfaringer med de unge mennesker i sorg, der henvender sig på rådgivningstjenesten Linjen
  • Mistede sin mor for 15 år siden og sin storebror for fire år siden
  • Fra Bjerringbro. Bor sammen med sin kæreste i København
  • Er til daglig projektkoordinator i kursusvirksomheden Bigum & Co.

At være åben

Alle frivillige hos Børn, Unge & Sorg har mistet en mor, far eller en søskende. Det er næsten 15 år siden at Christine mistede sin mor. Hun begik selvmord efter at have været syg med depression i en årrække. Christine kan stadig huske, hvordan hun havde det dengang, og hvad der gjorde, at hun kom over på den anden side af sorgen.

“Jeg ville bare gerne være en almindelig teenager med almindelige teenageproblemer. Men jeg skulle også håndtere en sorg på et sårbart tidspunkt i mit liv. Så hvis en pige ringer til rådgivningstjenesten Linjen og fortæller, at det er svært for hende at gå i skole, fordi kammeraterne ikke forstår, hvad det vil sige at have mistet en forælder, fortæller jeg hende for eksempel, at det hjalp mig at være åben om min sorg,” fortæller Christine og fortsætter:

“Mine eksempler virker ikke nødvendigvis for hende, men de er et bud. Og ofte er det mest et lyttende øre og forståelse, de unge har brug for. Det gode for dem er, at jeg ikke har en andel i deres familie. De skal ikke stå til ansvar over for mig, men kan tale frit og sige ting som: ‘Min mor er lige død, og jeg synes, min far en idiot.’”

De unge har brug for anerkendelse

De fleste mennesker vil gerne være forstående over for et menneske i sorg, men mange har svært ved at forholde sig til sorgen. Det kan både Christine, de unge brugere på Linjen og de andre frivillige hos Børn, Unge & Sorg tale med om:

“Vi har alle sammen prøvet ikke at blive mødt med forståelse. Det kan være en ven, der for eksempel siger: “Jeg ved godt, hvordan du har det. Jeg har selv mistet en kat.” Det er der folk, der siger. Men når man er i sorg, har man mest brug for at blive anerkendt. Det er i hvert fald mit indtryk.”

Det giver så meget mening

De frivillige hos Børn, Unge & Sorg skal være et sted i deres egen sorgproces, hvor de har overskud til at være noget for andre. Og det må man sige, at Christine har. Hun bliver i hvert fald ofte mødt med taknemmelighed af brugerne.

“Jeg chattede med en teenagepige, som tilfældigvis også havde mistet sin mor til selvmord. Pigen virkede meget taknemlig over at tale med en, der havde haft den samme slags tanker og følelser som hende. Hun skrev til mig, at det var virkelig dejligt at blive imødekommet og forstået. I den slags øjeblikke giver det så meget mening at være frivillig,” siger Christine.

Christine Pedersen

Det er meget meningsfuldt, når jeg snakker eller chatter med et ungt menneske, der har det svært, og jeg kan mærke, at mine erfaringer gør en forskel for dem.

Gør en forskel

Til spørgsmålet om, hvorfor hun meldte sig som frivillig hos Børn, Unge & Sorg, svarer hun øjeblikkeligt.

“Jeg savnede at lave noget, der gav mening. Jeg var inde i en periode, hvor jeg ikke vidste, hvad jeg ville. Og mens jeg fandt ud af, hvad jeg skulle foretage mig professionelt, ville jeg gerne lægge nogle kræfter et sted, hvor det føltes meningsfuldt,” siger Christine, der siden er blevet projekt-koordinator hos kursusvirksomheden Bigum & Co.

Hvad er det bedste ved at være frivillig?

“Det er meget meningsfuldt, når jeg snakker eller chatter med et ungt menneske, der har det svært, og jeg kan mærke, at mine erfaringer gør en forskel for dem. At min historie er med til at give dem håb. Det er fedt at kunne give de unge mennesker noget at spejle sig i. Og forsikre dem om, at livet bliver okay igen. Det bliver ikke som før, men det kommer til at fungere.”

Tragisk ulykke

Christine er den eneste hos Børn, Unge & Sorg, der både taler og chatter med brugere, der har mistet en forælder, og med unge, der har mistet en søskende. For i 2014 mistede hun også sin storebror, der døde i en sportsulykke.

“Sorgen over min brors død fylder stadig meget. Vi var meget tætte, og det er ikke så længe siden, jeg mistede ham. Men jeg har et velfungerende liv og er på vej over på den anden side,” fortæller Christine.

Vi skal kunne tale om sorg

Om brugerne har mistet en mor, far eller en søskende, ændrer generelt ikke så meget ved den sorg, de føler, ifølge Christines erfaringer.

“Brugerne taler meget om, at de ikke føler sig forstået af deres venner. De siger: ‘Nu er der gået tre måneder, og de spørger mig ikke længere om, hvordan jeg har det.’ Men når chokket har lagt sig, kan savnet bliver større, og det har mange brug for at sætte ord på. De unge oplever ofte, at deres sorg er et tabu, og at omgangskredsen lider af berøringsangst,” fortæller Christine.

Tabubelagt emne

Selv øver hun sig i at være mere åben om, at hun har mistet sin storebror:

“Jeg oplever stadig, at min sorg kan være et tabu. Det er aldrig det, jeg fortæller først på et nyt job, selv om det i virkeligheden er det, jeg allerhelst vil tale om. Jeg vil gerne have, at folk spørger mig om, hvad det betyder, eller hvordan jeg har det. Og jeg vil gerne kunne fortælle mine kolleger eller venner, hvis jeg en dag er særligt ked af det.”

Christine fortæller, at brugerne på Linjen ofte giver lyd fra sig på mærkedage. For eksempel efter en begravelse, på den afdødes fødselsdag eller på årsdagen for hans eller hendes død. Og det kan Christine genkende fra sig selv. Derfor glæder hun sig over det frirum, Børn, Unge & Sorg giver hende:

“Herinde kan jeg altid dele minder og sjove historier om min storebror med de andre frivillige. Det er dejligt, for i min omgangskreds fylder han ikke så meget, for han er her jo ikke mere. Men han fylder for mig.”

Christine Pedersen

Svært, når brugerne afbryder en chat

Det er unge mellem 13 og 27 år, der kan benytte sig af Linjen. Det er Christines erfaring, at de yngste helst vil chatte, mens de ældre brugere foretrækker at ringe til de frivillige fra Børn, Unge & Sorg.

Hvad er det sværeste ved at være i kontakt med de unge?

“Sommetider logger en bruger på chatten pludselig af uden at sige farvel. De helt unge har et andet forhold til computere og chats, end jeg og mine jævnaldrende har, så de tænker måske ikke over, at der sidder et menneske i den anden ende af chatten og bliver påvirket af, at de forsvinder midt i en måske følelsesladet chat,” fortæller Christine og fortsætter:

“Vi frivillige taler meget med hinanden om, at der kan være alle mulige grunde til, at brugerne pludselig logger af. Det behøver ikke have noget med os at gøre.”

Én dag ad gangen

De unge mennesker, der henvender sig til Christine, er forskellige steder i deres sorgproces. Derfor er der ikke én måde for hende at hjælpe dem på. Og derfor har hun nu nemmere ved at sætte ord på, hvad der virkede for hende, da hun selv var i sorg:

“Det lyder som en kliche, men jeg tog én dag ad gangen. Og brugte lang tid på at reflektere over, hvad jeg ville med mit liv. Jeg ville ikke bruge min tid på ligegyldige ting. Mine tab har gjort mig stærkere og mere reflekterende. Det slår mig ikke ud at have en dårlig hårdag, for jeg ved, hvad der virkelig betyder noget for mig.”

Hvad har du lært ved at være frivillig?

“At kunne tale om sorg og svære emner. Jeg kan også bedre se bag om en person, der for eksempel siger noget grimt til mig eller gør noget åndssvagt. Jeg tænker, at personen må have oplevet noget dårligt, og så dømmer jeg dem ikke.”

Om Børn, Unge & Sorgs rådgivning til unge
  • Linjen er Børn, Unge & Sorgs gratis og anonyme rådgivningstjeneste til unge mellem 13 og 27 år, der har mistet en forælder eller søskende (eller de er alvorligt syge).
  • Det er frivillige unge, der selv har mistet en far, mor, bror eller søster, der taler/chatter med de unge og udveksler erfaringer med dem.
  • Rådgivningen er åben mandag til torsdag fra kl. 17 til 21.
  • Det er muligt at få hjælp via telefon, chat, sms eller brevkasse.
  • Læs mere om Børn, Unge og Sorg her.

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto