Ekspert: Sådan kommer du igennem et sygdomsforløb i familien

Din mand er blevet ramt af alvorlig sygdom, og pludselig handler jeres hverdag om hospitalsbesøg, medicin, hjemmepleje og frygt for fremtiden for hele familien. Få gode råd til at få dig selv, din mand og jeres børn helskindet gennem krisen.

sygdom

Pas på dig selv

Tag imod recepten på egoisme

Det siger sig selv, at ingen kan holde til at agere både mor, kæreste, kok, bisidder, chauffør og sygeplejerske 24 timer i døgnet uden at blive kørt helt ned. Og det skal du heller ikke. Faktisk bliver du ikke en bedre støtte for din mand af aldrig at tænke på dig selv. Tværtimod, siger Jette Winge.

Eksperten

Jette Winge er uddannet klinisk psykolog og har i de seneste otte år arbejdet som rådgivningsleder i Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivning i Holbæk og Roskilde.

“Som pårørende tænker man, at det er den syge, der er vigtigst lige nu. Men hvis du skal holde til sådan et forløb, er det nødvendigt, at du også har fokus på dig selv. Faktisk skal du være lidt egoistisk. Hvis ikke du er det, er du ikke i stand til at tage dig af den syge,” siger hun.

Hendes bedste råd er derfor, at du “tager imod recepten på egoisme”, som hun siger. Sørg for at få sovet, spis ordentligt, gå ture, se andre mennesker, hvor det ikke handler om sygdommen, gå på arbejde, spis chokolade til tv-serier, eller hvad du ellers plejer at finde glæde i.

“Det er meget individuelt, hvordan vi drager omsorg for os selv, så et vigtigt spørgsmål til dig som pårørende er: Hvis du skulle rive en eftermiddag ud af kalenderen og gøre lige, hvad der passede dig, hvad ville du så gøre?  Så ved folk altid lige præcis, hvad der giver dem næring og energi,” siger Jette Winge.

Spørg om hjælp

Det kan dog være svært at bruge tid på sig selv, hvis du føler, det tager tid fra den syge. Derfor er det også vigtigt at tage imod hjælp, forklarer hun. En svær disciplin, som de færreste mestrer, selv om både venner, familie og kolleger tilbyder at hjælpe til. Foreslår de ikke selv en konkret måde at hjælpe til på, er rådet til dig som pårørende derfor at gøre det selv.

Folk står i kø for at hjælpe, og pludselig er der middagsmad 20 ude af 30 dage om måneden

“Skriv for eksempel på Facebook: “Er der nogen, der har lyst til at sætte en omgang aftensmad af ved hoveddøren en gang eller to om måneden, mens min mand er i kemobehandling?” Så ser vi ofte, at folk står i kø for at hjælpe, og pludselig er der middagsmad 20 ud af 30 dage om måneden,” fortæller Jette Winge.

Pas på din mand

Husk hverdagen

Hvis du vil støtte din mand bedst muligt, er det vigtigste altså at støtte dig selv. Men dernæst er det vigtigt at spørge ham, hvad han egentlig har brug for, siger Jette Winge.

“Nogle gange gør kvinden en masse ting for sin mand, som hun tror, gør ham glad, men i virkeligheden forholder det sig helt modsat. Start i stedet med at spørge: Hvad ville være rart for dig, at jeg gjorde?”, siger hun og forklarer, at den syge meget ofte har nogle helt andre og meget mere nøjsomme ønsker, end man tror.

“For mange handler det blot om nærvær – om at du er til stede i rummet – og ikke at der står økologisk mad på bordet hver dag. Det kan også være, din mand synes, det er helt fantastisk, at du tager af sted til håndbold eller yoga, som du plejer, fordi han faktisk glæder sig over, at dit liv fortsætter som normalt.”

Læs også: Sådan får du den bedste start i træningscenteret

Bevar det normale

I det hele taget understreger Jette Winge, at normalitet og hverdagsliv er det bedste bolværk mod den undtagelsestilstand, man ofte ellers er i, når den ene er alvorligt syg.

“Er I for eksempel igennem et kræftforløb, kan der være mange perioder fyldt med krise og kaos, og som modvægt til det har man i virkeligheden brug for at være hysterisk almindelig og at gøre alting, som man plejer,” siger hun.

Børns fantasi er oftest værre end virkeligheden. De kan fantasere sig til, at det ikke bare er far, der dør, men at mor også dør

En anden vigtig ting er at være åben om, hvordan man har det. Det er helt almindelig menneskelig adfærd, at vi har en tendens til at være tavse om vores egne behov og følelser over for den, vi holder af – for at skåne den syge. Men den, der er syg, gør det samme for ikke at være til besvær. Og det er en misforstået hensyntagen, mener Jette Winge.

“Vi vil ikke gøre hinanden kede af det, men ved at være åbne kan vi i det mindste være kede af det sammen. Er der noget værre end at være ængstelig og ked af det, så er det at være det alene”.

Pas på dine børn

Vær ærlig og nænsom

Noget af det sværeste, når sygdommen rammer, er at tale med børnene om det. Vi vil allerhelst skåne dem så meget som muligt, så de ikke bliver kede af det, men hvordan gør man lige det uden at holde sandheden skjult for dem? Faktisk er hendes bedste råd at medinddrage og informere børnene så meget som muligt.

“Der er mange, der ikke kan klare tanken om at give den angst og smerte, de selv føler, videre til deres børn, men så skal man spørge sig selv: Hvad er værst? Det, der reelt foregår, eller fantasien om det, der foregår? Og tro mig: Børns fantasi er oftest værre end virkeligheden. De kan fantasere sig til, at det ikke bare er far, der dør, men at mor også dør. At de skal på børnehjem, og at hunden også skal aflives, fordi de nok skal flytte i lejlighed,” forklarer Jette Winge.

sygdom

 

Undersøgelser viser, at børn, der bliver inddraget, har færre komplicerede psykologiske reaktioner på, at mor eller far er syg, men det skal selvfølgelig gøres nænsomt, og informationerne og detaljeringsgraden skal tilpasses barnets alder. Og så er det en god idé hele tiden at informere børnene om det sidste nye i sygdommens udvikling i stedet for at vente, til alt er udredt, siger Jette Winge.

“Det er vigtigt langsomt at trappe informationerne op. At du fortæller, at nu har far været til undersøgelse, og vi venter på, at lægerne finder ud af, hvad han fejler. Senere fortæller du så, at nu har de fundet ud af, hvad der er galt, og nu vil de prøve at give ham noget medicin og se, om det hjælper.”

På den måde er børnene informeret hele tiden, så de lige så langsomt får det fulde billede af situationen, forklarer Jette Winge og understreger, at man heller aldrig må lyve eller love noget, man ikke kan holde.

Her kan du få hjælp

Patientforeninger

Mange patientforeninger tilbyder gratis støtte og rådgivning i form af telefonrådgivning, chat eller over Skype, psykologbistand, kurser, pårørendeforum og lignende.

Psykologbistand

Du har ret til tilskud til en privatpraktiserende psykolog, hvis du opfylder et eller flere af henvisningskriterierne. Det gælder for eksempel pårørende til personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom.

Private forsikringer

Mange har – uden at vide det – ret til psykologbistand gennem deres indboforsikring, fagforening, A-kasse eller arbejdsplads.

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto