Syv inspirerende og grønne profiler på Instagram

Vil du gerne leve mere bæredygtigt, men ved ikke hvor du skal starte? Kom godt på vej med inspiration fra syv instagrammere med grønne profiler.

Grønne profiler på Instagram

Instagram bugner af inspiration til at leve mere bæredygtigt. Er en grønnere hverdag også blandt dine nytårsforsætter, kan du her møde syv af de bedste instagrammere, der hver dag øser ud af deres bæredygtige tips og tricks på deres grønne profiler.

7 spændende, grønne profiler

1.

Bæredygtig garderobe

Drømmer du om et skab fyldt med bæredygtig mode? Tjek Johanne Stenstrups blog og profil @bedremode , hvor hun gør dig klogere på materialer, mærker og ansvarlig shopping og giver konkrete grønne tips som, hvordan du for eksempel får dit tøj til at holde længere.

Læs også: 6 gode råd til en bæredygtig garderobe

2.

Drop engangsemballagen

Gittemary Johansen betegner sig selv som ‘zerowaster’ og stræber efter en 100 procent bæredygtig livsstil fri for engangsemballage. På sin YouTube-kanal og grønne profil på Instagram giver hun dig inspiration til at leve mere bæredygtigt, når det gælder både mad, makeup og bolig.

3.

Minimalist

Calina Leonhardt er kvinden bag neohippie.dk og har netop udgivet sin første bog ‘Bæredygtig livsstil’. Hun forsøger sammen med sin mand og to børn at leve så minimalistisk og bæredygtigt som muligt med zero waste-livsstil, nonshopping og unschooling.

4.

Plantemad

Svenske Sofia von Porat har blandt andet stiftet Vegobox, som sender en kasse fyldt med veganske overraskelser til din dør hver måned, og skrevet to kogebøger med vegansk hverdagsmad. På hendes grønne profil på Instagram deler hun lækre retter og motiverende citater blandet med søde babybilleder.

5.

Ét skridt ad gangen

Emma Slebsager er medstifter af webmagasinet Sustain Daily, der handler om en moderne, bæredygtig livsstil. Hun har også sin egen blog, og på Instagram deler hun sine bedste tricks med dig. Hendes mission er nemlig at redde verden én hverdagsvane ad gangen, om det er at købe en brugt computer, eller at bruge stofposer i stedet for plastikposer.

Læs også: Sådan fjerner du nemt plastik fra hverdagen

6.

Grøn mad med glød

Ildsjælen Anette Hoeg elsker at eksperimentere med mad til krop og sanser, hvor hun næsten kun bruger økologiske ogplantebaserede råvarer. Dyk ned i hendes æstetisk smukke univers med opskrifter på alt fra lækre marokkanske grøntsagsretter til kimchi og æblekage.

7.

Bæredygtig balance

Line Rømer er yogalærer, thaiyogamassør og stor fan af en bæredygtig livsstil i balance – hvor der både er plads til at dyrke yoga og stene Netflix på sofaen. Lines grønne Instagram er en skøn blanding af seje yogastillinger, opskrifter på surdej og kombucha og bæredygtigt yogatøj.

Læs også: Derfor er det er okay, at du stener Netflix

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto