Slut med at tisse i sengen

Sengevædning er stadig et kæmpe tabu blandt mange børn og deres forældre, selv om det er langt mere normalt, end de fleste tror. Men det er et problem, som slet ikke burde fylde så meget, for det kan sagtens løses.

Drynites - advertorial børn i seng

De fleste forældre kan sikkert nikke genkendende til, at deres børn engang imellem kommer til at tisse i sengen. Men for nogle børn hører det desværre ikke sjældenhederne til at vågne op på våde lagener og med gennemblødte pyjamasbukser.
Først og fremmest skal det slås fast, at det er helt almindeligt at tisse om natten, når man er et barn på fire år. Mange bruger også stadig natbleer i den alder. Men når dit barn er over fem år, synes de fleste forældre, at det er på tide at smide bleen. Desværre er det svært for rigtigt mange, for det er faktisk hvert femte barn i alderen 4-15 år, der tisser i sengen om natten.

Sengevædning er IKKE dit barns skyld

En af de mest sejlivede myter omkring at tisse i sengen er, at det skyldes noget psykisk, hvilket på ingen måde passer. Dit barn kan nemlig ikke kontrollere, hvorvidt det tisser i sengen eller ej, for sengevædning skyldes fysiske faktorer.

Sengevædning er arveligt

Har du selv været sengevæder som barn, kan du sikkert sagtens sætte dig ind, i hvordan dit barn har det samt huske de dårlige morgener og følelsen af at være flov. De nyeste undersøgelser har vist, at hvis du selv har været sengevæder som barn, er der 40 procents risiko for, at dit barn også bliver det, og hvis det er jer begge to, der har været sengevædere, forøges risikoen til omkring 70 procent.

Den mest almindelige årsag til, at dit barn tisser i sengen, er, at kroppen producerer for lidt af det døgnrytmehormon, som sikrer, at kroppens urinproduktion nedsættes om natten. Dette produceres i en lille kirtel i hjernen. Hvis kroppen fortsætter med at producere urin hele natten, så vil blæren altså på et tidspunkt blive fyldt. Og så er det, at dit barn risikerer at tisse i sengen. Men sengevædning kan også skyldes en uudviklet blære. Hvor meget urin blæren kan rumme, udvikles med alderen, og nogle børn er lidt længere om at udvikle blærens rummelighed.

Lille blære eller dovent døgnhormon

Man er ikke officielt sengevæder før efter fem års alderen. Derfor kan dit barn normalt ikke blive udredt og komme i behandling, før efter at femårsfødselsdagen er vel overstået. Du kan dog sagtens få hjælp fra familiens læge tidligere, hvis det giver store problemer derhjemme. Eller hvis andre i familien har eller har haft samme problem.

Vidste du, at…
Hvert 10. barn fravælger at tage med på lejrskoler og overnatte hos venner, fordi de tisser i sengen?

Det vigtigste er at få afklaret årsagen til sengevædningen, så I derfra kan finde den behandling, der virker for jer. Uanset om det er et manglende døgnrytmehormon eller en uudviklet blære, der er skyld i nattisseriet, vil I kunne få styr på det. Omkring to tredjedele af sengevæderne mangler døgnrytmehormonet, og det kan fikses med medicin, mens børn med uudviklede blære kan optræne deres blærefunktion.

Hvornår skal du gå til lægen med dit barn?
  • Hvis barnet fortsætter med at tisse i sengen, efter at det er blevet fem år.Hvis barnet pludseligt begynder at tisse i sengen, selv om det tidligere ikke har haft problemet.
  • Hvis der er vedvarende stærk lugt af barnets tis, hvis barnet klager over svien eller smerter, når det tisser, eller lige efter vandladningen.
  • Hvis barnet begynder at tisse i bukserne om dagen.
  • Hvis barnet tisser mange gange både om dagen og om natten.
  • Hvis du er urolig og synes, at der er noget unormalt på færde.

Kilder: Netdoktor.dk, Analyse for DryNites af YouGov for Retail Partner

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto